For os med hus og have er den evige kamp mod mos, alger og andre grønne sager, der lægger sig på tag, fliser, hegn osv. og gør den ellers pæne have, knapt så pæn, en kamp vi er mere end almindeligt trætte af. Derfor er det fristende at investere i en højtryksrenser til at spule alt det grønne væk. Men er det nu klogt, og er det alt man kan bruge sådan en renser til?

Hvad er en højtryksrenser?

En højtryksrenser er en havemaskine, der er elektrisk drevet. Man slutter en vandslange til renseren og den sprøjter herefter en meget tynd vandstråle ud af den medfølgende dyse under højt tryk. Vandet bliver hermed sprøjtet mod overfladen med meget stor kraft, der kan løse og rense selv den værste belægning.

Man kan købe højtryksrensere i alle prisklasser (se f.eks. her), men uanset hvilken du vælger, så husk at få det nødvendige ekstraudstyr med. Her tænkes primært på diverse mundstykker, der giver den bedste udnyttelse af vandkraften på terrasser, tag mv.

Trykket ligger typisk mellem 100 og 150 bar. Vandforbruget er ikke noget man skal kimse af, for det er rimelig højt. En times brug vurderes til at bruge cirka 300 liter vand. I følge denne udregning koster det omkring 15 kroner. Måske ikke noget der skræmmer, men her er det også værd at tage miljøhensynet med i overvejelserne.

LÆS OGSÅ: Skimmelsvamp

Problemer med mos og alger

højtryksrenseren-1
Mos og alger fjernes effektivt med en højtryksrenser

Mos og alger er som sagt noget vi alle kæmper med. Især hvis man bor i områder med skov og sø i nærheden, eller hvis der er store træer og andet der giver megen skygge. Det er nemlig skyggefulde områder, der giver de bedste levevilkår for mos og alger. Heldigvis er det “kun” et æstetisk problem, og ikke noget der er skadeligt for hus eller træværk. Ej heller giver disse vækster mere fugt i vægge. Du kan læse mere om dette hos Miljøstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Højtryksrenser test

Fordele og ulemper ved brug af en højtryksrenser

Fordelene ved at bruge en højtryksrenser til at fjerne grønne vækster fra tag og terrasse ligger lige til højrebenet: det er hurtigt og meget effektivt at spule væksterne væk med vand under højt tryk. Samtidig med at de løsnes fra underlaget, vasker alt vandet jo resterne væk og efterlader en pæn overflade.

Ulemper er der desværre også. Vand under så højt tryk kan gøre skade på underlaget, hvis det ikke er egnet til højtryksrens. Og selvom det er, så kan fjernelse af mos og alger på denne måde gøre underlaget endnu mere modtageligt for grønne vækster, så du altså skal i gang med rensningen igen hurtigere end du ellers skulle.

LÆS OGSÅ: Facaderenovering Pris

Alternativer til højtryksrensning

Hvis du finder ud af at en højtryksrenser ikke er det rette til dig og dit hus, så findes der heldigvis også alternativer, der er mildere og mere skånsomme, men som desværre ikke er lige så hurtige og effektive. Man kan bl.a. få rensemidler, som kan bruges med vand og børste/kost.

 

Author

Write A Comment