Har du købt ny opvaskemaskine til erstatning for den gamle eller købt opvaskemaskine for første gang, skal den tilsluttes til el og vand i køkkenet.

Er det første gang, skal der måske også fjernes et underskab, så du kan få plads til maskinen. Det er alt sammen ting, du godt selv kan lave, hvis installationerne er der i forvejen. Men du kan også hyre en håndværker til opgaven. Her kan du læse mere om, hvordan du finder den billigste håndværker til opgaven og hvordan du gør det selv.

Uanset om du har købt opvaskemaskine for første gang eller du skal erstatte den gamle opvaskemaskine med en ny, skal opvaskemaskinen sluttes til både strøm, vand og afløb. I dag er det alt sammen noget, du godt må laveselv, så længe der ikke skal etableres nye installationer. Så skal du bare have skiftet din eksisterende opvaskemaskine ud med en ny, kan du sagtens gøre det selv.

Modtag 3 gratis & uforpligtende tilbud nu

Er det din første opvaskemaskine i din bolig, skal du sandsynligvis først have fjernet et underskab i køkkenbordet, så du kan få plads til opvaskemaskinen – med mindre du har købt en af de populære bordopvaskemaskiner, der enten kan stå på bordet eller stuves af vejen i et af underskabene.

Du skal højst sandsynligvis også have etableret i hvert fald vandtilslutning og afløb fra opvaskemaskinen og måske også et separat stik til strøm. Er disse ikke allerede etableret i køkkenet, er der ingen vej uden om, at du skal have fat i både en elinstallatør og en vvs-mand – bortset fra afløbet, men det vender vi tilbage til lidt senere i artiklen.

Men selv der er både afløb og vandtilslutning, kan det være meget betryggende at hyre en fagmand til opgaven – i hvert fald når det gælder tilslutningen til vand og afløb. Det er jo ikke bare at sætte et stik i stikkontakten. Du skal også sørge for, at såvel tilslutning som afløb er tætte. Derfor vælger mange også at få en vvs-mand eller smed forbi, når opvaskemaskinen skal tilsluttes til de eksisterende installationer.

Hvordan finder du selv den billigste håndværker?

Både elinstallatører og vvs-folk har fri prissætning. Det vil sige, at de ikke er bundet af nogen form for kollektive aftaler og selv kan bestemme deres priser. Så du kan godt opleve, at der er store prisforskelle mellem de forskellige firmaer, også selv om de bor næsten dør om dør. I praksis vil det oftest være timeprisen, der svinger mest. For de fleste håndværkere køber deres materialer fra de samme grossister, så der er der ikke de store prisudsving.

Derfor kan det godt betale sig for dig at ringe rundt til flere håndværkere, for at få en pris på, hvor meget det koster at tilslutte din opvaskemaskine. For at få et så korrekt billede af prisniveauet som muligt, skal du som minimum have tre tilbud – men hvis du både skal have etableret et nyt strømstik og have etableret afløb, skal du have fat i to forskellige håndværkere. Altså skal du i teorien indhente tilbud fra ikke mindre end seks forskellige håndværkerfirmaer.

Det orker de færreste. For først skal du bruge tid på at finde nogle håndværkere, der rent faktisk har tid inden for en overskuelig fremtid og som i det hele taget laver den slags opgaver hos private. Dernæst vil håndværkeren oftest også først forbi og se på opgaven, før de skriver dig et tilbud. For selv om det er så lille en opgave, kan der sagtens være særlige forhold hos dig, der besværliggør installationen – og har de ikke set på selve det sted, hvor opvaskemaskinen skal tilsluttes, kan de ende med at give et tilbud, der ikke holder i praksis.

Det betyder, at du bliver nødt til at tage fri, for at være hjemme, når håndværkerne har tid til at komme forbi. For de fleste håndværkere kommer stadig kun ud inden for deres normale arbejdstid.

Nu skulle du så tro, at de bare kan lange en pris ud til dig, når de nu er kommet. Men de vil helst først hjem og regne på opgaven. Det betyder, at du oftest kommer til at vente helt op til en uge, før du modtager deres tilbud. For mange håndværksmestre skriver oftest først tilbud uden for den normale arbejdstid, hvor andre administrative opgaver også skal have deres opmærksomhed.

Kan du forestille dig, hvor meget renderi og besvær sådan en proces giver, når du skal have hele seks forskellige håndværkere på besøg? Endnu værre bliver det, når du så får tilbuddene. For tit er de skrevet på hver deres måde og beregningerne er ikke en gang stillet ens op. Så det ender oftest med, at du enten bare vælger efter prisen eller hvilken håndværker, du har mest fidus til efter at have mødt dem.

Så havde det næsten været nemmere, bare at give opgaven til den første håndværker du fandt inden for hvert fagområde og så betale prisen.

LÆS OGSÅ: Installation af vaskemaskine

Tilbud på prisen fra 3ByggeTilbud

Den nemme måde at indhente 3 tilbud på

Men helt så besværligt behøver det ikke være. Rundt om på nettet finder du nemlig nogle tilbudstjenester, der lover dig at indhente 3 tilbud fra håndværkere på en nemmere og mindre tidskrævende måde. Disse tjenester har en fast tilknyttet kreds af håndværkere, som de uddeler opgaverne til.

De bedste af tjenesterne indsamler så bedømmelser af håndværkerne fra kunderne, hver gang de vinder en opgave gennem tjenesten. Derved får de en bedre viden om kvaliteten af deres arbejde – og den viden deler de med dig, når du skal vælge det bedste tilbud. Det giver dig en fordel, du ellers ikke ville få, den dag du sidder med de tre tilbud og skal vælge.

Hele processen starter med, at du udfylder en formular på tjenestens hjemmeside. Tjenesten udpeger så de tre håndværkere – oftest nogen der bor i nærheden af dig – som har fået de bedste bedømmelser på lignende eller sammenlignelige arbejder.

Håndværkerne vil oftest stadig ud at se på opgaven, så den del af tilbudsprocessen slipper du sjældent for. Men til gengæld får du tilbuddene inden for maksimum 2 dage efter håndværkerne har været forbi. Det har de nemlig forpligtet sig til, da de tilmeldte sig tjenesten.

Samtidig har de bedste af tilbudstjenesterne udstyret håndværkerne med ensartede skabeloner, de bruger, når de skriver tilbuddene og sørger også for at håndværkerne bruger den samme arbejdsbeskrivelse. Derved bliver det nemmere for dig at sammenligne de forskellige tilbud. Da du samtidig har de andre brugeres bedømmelser, bliver det meget nemmere at udpege den håndværker, der leverer det bedste stykke arbejde til den billigste pris.

Tilslutning af opvaskemaskine

Vælger du selv at tilslutte din opvaskemaskine, skal du først finde ud af, om alle de installationer du skal bruge, er der i forvejen. Som minimum skal der være:

  • Elstik til 220 v strøm
  • Vandtilslutning med koldt vand
  • Afløb med studs, der passer til afløbsslangen fra opvaskemaskinen

Er der ikke disse tre ting i kort afstand fra det sted, hvor opvaskemaskinen skal stå, er du nødt til at have fat i en håndværker. For du må ikke selv etablere nye strømstik eller vandtilslutninger. Det skal der fagfolk til.

Til gengæld må du gerne selv tilføje et afløb til det eksisterende afløb under køkkenvasken ved at sætte en afløbsstuds på afløbet. Ja, faktisk må du gerne skifte vandlåsen og hele rørsystemet fra køkkenvasken og ned til afløbet i gulvet, hvis det er nødvendigt, for at du kan sætte afløbsstudsen ind i rørsystemet. Men skal der etableres et helt ny afløb, er du nødt til at have fat i en vvs-mand.

LÆS OGSÅ: Tilstandsrapport

Udskiftning af eksisterende opvaskemaskine

Er der allerede etableret stik, vandtilslutning og afløb i en afstand fra opvaskemaskinen, der gør, at du ikke skal forlænge ledninger og slanger eller strække dem unødigt meget, kan du sagtens selv løse opgaven.

Luk først for vandtilførslen på ballofix-hanen, der oftest sidder under køkkenvasken på koldvandstilslutningen til vandhanen.

Skru så afløbsslangen og vandtilslutningen fra den gamle vaskemaskine af. Hold en kop eller et fad under, når du løsninger vandtilslutningen. Der kan godt sidde lidt vand i slangen. Det samme gælder afløbet, hvis der er en del af slangen, der ligger under niveau med afløbsstudsen. Hvis det er muligt, så vip slangen op, så den kommer til at ligge over afløbsstudsen. Så kan overskudsvandet løbe fra, før du tager afløbsslangen af.

Træk nu den gamle opvaskemaskine ud fra under køkkenbordet. Tilslutningsledningerne følger med ud og så snart det er muligt, skruer du afløbsslange og vandtilslutning af bag på den gamle opvaskemaskine. Igen bør du holde en kop eller et fad under, for at undgå at der løber eventuelt restvand ud fra slangerne.

Tag stikket ud af stikkontakten og træk den gamle opvaskemaskine helt ud. Når den nu er ude, så tjek lige de tilstødende skabssider, bagvæg og gulv for fugtskader og udløbende vand. Det er nu, du har chancen for at forhindre råd, svamp og andre ubehageligheder.

Fjern nu den gamle tilslutnings- og afløbsslange fra den opvaskemaskine, du havde stående. Selv om de ser sunde og gode ud, bør du udskifte dem med de nye, der oftest følger med den nye opvaskemaskine. For trykforskelle i vandtilslutning og afløb på de to maskiner og tidens tand kan nemt betyde, at der pludselig kan gå hul på de gamle slanger, når du har brugt den nye opvaskemaskine et stykke tid. Afløbsslangen sidder i øvrigt oftest fast på den gamle opvaskemaskine, så her er der ikke så meget at diskutere om.

Læg nu de nye slanger på plads og slut dem til vandtilførsel og afløb. Luk ikke op for vandet endnu.

Sæt derefter den nye opvaskemaskine hen til hullet under køkkenbordet og tilslut nu vandtilslutning, afløb og strøm i denne rækkefølge, ved at trække slangerne gennem hullet i skabet og om bag maskinen, samt sætte stikket i stikkontakten. Skub maskinen ind på plads og åbn for vandtilførslen. Så er du klar til at vaske op igen.

Montering af opvaskemaskine for første gang

Er det første gang, du skal etablere opvaskemaskine i køkkenet, kan du være så heldig, at dem der har sat køkkenet op, allerede har etableret tilslutning til opvaskemaskine under køkkenvasken. I så fald er det en snild sag, at tilslutte din nye opvaskemaskine. Det foregår på samme måde som netop beskrevet.

Det er det forså vis også, hvis der allerede er en vandtilslutning, men ikke nogen afløbsstuds på afløbet under køkkenvasken. For den må du som sagt gerne selv etablere.

Det gør du ved at løsne den øverste del af afløbsrøret fra afløbet på køkkenvasken. Et sted på afløbet er der et lodret, lige rør. Det erstatter du med et lige rør med en afløbsstuds på, som du har købt i byggemarkedet. Studsen skal vende opad.

Husk at få nye gummipakninger til samling af afløbsrørene med. For du kan nemt komme til at beskadige de gamle, især hvis de har siddet der længe. Så er de oftest tørret ud og skal skiftes alligevel, for at samlingen kan holde tæt igen.

Når studsen er monteret og afløbet samlet igen, kan du montere den afløbsslange, der følger med opvaskemaskinen – hvis den da ikke sidder fast på opvaskemaskinen, så den først skal sættes på plads, før du kan tilslutte afløbet. Afløbsslangen har en gummitilslutning for enden, der passer ned over afløbsstudsen. Følger der ikke et spændebånd med, der passer hen over slangen, så du kan spænde den fast på afløbsstudsen, skal du huske at købe et med, når du alligevel er i byggemarkedet efter mellemstykket med afløbsstuds til afløbet.

Slut derefter vandtilslutningen til opvaskemaskinen, så den ligger klar. Husk at lade være med at åbne for vandet på ballofix-hanen endnu.

Fjern et underskab

For at få plads til opvaskemaskinen skal du fjerne underskabet ved siden af håndvasken. Du kan så enten vælge at skubbe opvaskemaskinen ind i det hul, der bliver eller købe et underskab, der er beregnet til montering af opvaskemaskine. Derved bliver et muligt at sætte en køkkenlåge foran opvaskemaskinen, hvis det ikke ligefrem er muligt at montere den direkte på opvaskemaskinens forklap.

Uanset hvilken løsning du vælger, skal du oftest også fjerne soklen, for at der kan blive plads til opvaskemaskinen under køkkenbordet. Det kan kræve noget savearbejde og eventuel montering af noget befæstning for den del af soklen, der sidder under de underskabe, du ikke fjerner. Ellers kan et uheldigt spark på soklen tæt på opvaskemaskinen, få soklen til at vælte eller bryde sammen.

LÆS OGSÅ: Sæbedispenser med sensor

Bor hul til ledninger

Når der er lavet plads til opvaskemaskinen, skal der bores hul, så vandtilslutning og afløb kan trækkes fra skabet under vasken og om bag opvaskemaskinen.

Brug et kopbor med så stor diameter, at der er plads til at få både slanger og omløbere igennem og husk at tjekke, at du ikke får boret gennem underskabet under køkkenvasken på et sted, hvor slangerne kommer til at ligge i vejen for de installationer, der er under køkkenvasken eller f.eks. skraldespandsstativet.

Træk derefter slangerne igennem og tilslut dem til opvaskemaskinen. Nu mangler vi bare at slutte den til strøm, så kan den skubbes ind på plads.

Tilslut opvaskemaskinen til strøm

Er der ikke etableret et stik i nærheden under bordpladehøjde, kan det gøres – mindre elegant – ved at føre ledningen op gennem et hul i bordpladen ved væggen. Bedre er det, at trække en ledning bag underskabene og hen til et stik i nærheden af køkkenbordet. Men husk, at den ikke må ligge på gulvet, hvis der løber vand ud af opvaskemaskinen.

Den mest elegante løsning er at etablere en stikkontakt inde bag opvaskemaskinen. Er der ikke allerede en, skal du have en elinstallatør ud og sætte den op. Men nu ved du jo også, hvordan du nemmest får indhentet 3 tilbud på den opgave.

Tilbud på prisen fra 3ByggeTilbud


Author

Write A Comment