IP kameraer med P2P-teknologi har gjort det så nemt at sætte overvågningskameraer op inden- og udendørs, at alle kan være med. Bare tilslut kameraet til strøm, så finder det selv dit trådløse netværk og kort tid efter kan du følge med fra din smartphone eller dit overvågningssystem.

Antallet af indbrud herhjemme får flere og flere til at sikre både hjem og firma. Faktisk er vi det land i Norden, der har flest indbrud – hele ni gange så mange som i Norge og fire gange så mange som i Sverige. Så det er med god grund at vi tager sagen i egen hånd og installerer alarmer og videoovervågning som aldrig før.

Tilbud på prisen fra 3ByggeTilbud

En anden god grund til det stigende antal installerede alarm- og overvågningsanlæg er, at både prisen og teknologien er blevet til at komme i nærheden af – selv for menigmand. Væk er komplicerede systemer, der krævede en masse ledningstrækning, tilslutning til gammeldags fastnettelefoni og opsætning af store skabe med teknik.

I dag sikrer trådløst netværk, mobiltelefoni og internettet for, at alt hvad du skal gøre, er at finde en strømkilde til kamera, sensorer og overvågningscentral – så er du i luften!

Så nemt sætter du et IP kamera op udendørs

Lad os prøve en gang at se nærmere på, hvor nemt det rent faktisk er at etablere effektiv videoovervågning af dit hus eller firmadomicil ved hjælp af et såkaldt IP kamera udendørs. Det var noget, der var meget besværligt og dyrt i gamle dage. Så dyrt at selv store firmaer valgte det fra og kun stolede på, at et alarmsystem var godt nok til at holde tyvene på afstand.

Men i dag er det blevet lige så enkelt som at sætte sin mobiltelefon eller sit trådløse netværk op. Så nu kan alle være med – både med viden og pengepung. Til at demonstrere hvor nemt, det er blevet, har vi udvalgt tre nyere IP kameraer til udendørs brug, der alle leverer overvågningsbilleder i HD-kvalitet og er udstyret med enten trådløst netværk eller prækonfigurerede kabler, så de er nemme at sætte op.

Hver især kræver de bare, at der bliver trukket strøm hen til kameraet og at du enten sætter dem op til at køre på dit eksisterende trådløse netværk eller tilslutter de medfølgende kabler. Alt efter model skal dette enten gøres ved at tilslutte kameraet til din router via det trådløse netværk eller trækker kablerne hen til en medfølgende harddiskoptager.

I de tilfælde, hvor kameraet er trådløst, sættes det op via et medfølende program, der skal installeres på en computer eller er indbygget i kameraets egen hukommelse. I systemet med harddiskoptageren er kameraerne prækonfigurerede og harddiskoptageren kan sluttes til det trådløse netværk og opsættes fra computer, tablet eller mobiltelefon ad den vej.

Det er en god ide at konfigurere kameraet korrekt, inden du sætter det op udenfor. Så er du sikker på, at det virker, før du hænger det højt oppe i en mast eller på spidsen af en husgavl. Selve konfigurationen består primært i at navngive kameraet, så du ved hvilket kamera, du ser billeder fra.

Derudover skal du som regel vælge en fast IP-adresse eller bede kameraet hente en IP-adresse fra routeren (DHCP), når det opretter forbindelse til den. De fleste kameraer gør som regel det sidste pr. standard, så du helt undgå at skal tage stilling til flokken af mystiske cifre, som en IP-adresse består af. Kameraet husker konfigurationen og kobler sig på netværket igen, et lille øjeblik efter du har tændt det, når det er kommet på plads.

Med det kabelbaserede system i testen er det bare at tilslutte kablerne til kamera og harddiskoptager og eventuelt vende billedet på optagelserne, så er du i gang.

De tre kombattanter

De tre kameraer vi tester her, er som sagt alle sammen beregnet til at sætte op udendørs. De ene af dem er et traditionelt kamera med et kamerahus, der sættes op på en stander eller holder, der kan monteres på væggen eller en anden flade. De to andre anvender såkaldte dome-kameraer, hvor selve kameraet sidder i et halvkugleformet glashus, der beskytter det mod vejr og vind.

På grund af sin særlige beskyttelse er dome-kameraet mere vindstabilt end de traditionelle kameraer, der godt kan blæse lidt ud af kurs eller måske ligefrem falde ned, hvis det blæser kraftigt eller stormer. De er også nemmere at sætte ud af spillet, fordi du nemt kan kaste noget op over dem. Det er sværere med dome-kameraet.

I det følgende ser vi nærmere på hver af de tre kombattanter, før vi konkluderer nærmere på, hvilket kamera eller kamerasystem du skal vælge til din udendørs videoovervågning og giver vores bud på, hvordan du sikrer dit hjem bedst muligt mod tyve og andre ubudne gæster.

LÆS OGSÅ: Overvågningskamera trådløs

Videoovervågningssæt m/ 2 udendørs kameraer

Vi lægger ud med en totalløsning: To udendørs dome-kameraer med tilhørende harddiskoptager, samt alle nødvendige kabler og så videre. Systemet kan således både bruges til overvågning i privaten eller hvis du har en lille butik eller et kontorlokale, du gerne vil have overvåget.

Det er dette system, der anvender kabler mellem kamera og harddiskoptager. Men harddiskoptageren kan sluttes til det trådløse netværk og betjenes herfra.

Sony-kamera i domen

Kameraet i hver dome er et Sony Effio CCD-kamera, der egentlig er udviklet til at tage kampen op med actionkameraet Go Pro HERO. I denne version af kameraet er der skruet lidt ned på CCD’en i forhold til actionkamera-modellen, men giver stadig meget bedre billeder, end vi nogensinde har set fra et overvågningskamera i samme prisklasse. Respekt!

Kameraet har indbygget IR-lys til natteoptagelser. Lyset tænder selv, når det er mørkt og kan optage alt i en radius på 10 meter fra kameraet. Om natten er optagelserne i sort/hvid og om dagen optager kameraet i farver.

Domerne sikrer, at kameraet er robust og kan tåle at sidde udendørs. Frontglasset er tolags, så IR-lyset ikke giver genskin i optagelserne om natten. Selve dome-huset er udført i aluminium og kameraet er monteret på et tre-akslet ophæng, så det både kan monteres i loftet og på væggen. Afhængig af kameraets ophæng kan du justere på billedet i systemet, så det altid vender den rigtige vej.

500 GB harddiskoptager

Der er plads til 500 GB optagelser på harddisken i den medfølgende harddiskoptager. Så der er rigelig plads til mange timers optagelser. Systemet anvender et DVR-system og kan gemme optagelser i CIF- og D1-opløsning, samt den nyere H960, der giver bedre billeder på analoge kameraer.

Der er også mulighed for at koble optageren på husets trådløse netværk, så du ad den vej kan tilgå optagelser og opsætte systemet fra en pc, tablet eller smartphone. Harddiskoptageren kan tilsluttes 4 kameraer i alt, så du har mulighed for at købe ekstra kameraer enten med det samme eller tilføje dem senere.

Selve systemet kan styres ved hjælp af en USB-mus og betjeningen foregår i en form for grafisk menusystem på harddiskoptagerens topplade. Du kan også vælge at betjene det via det trådløse netværk eller via en app, der kan fås til iOS og Android.

Generel vurdering af videoovervågningssæt m/ 2 udendørs kameraer

Systemet her er en god pakkeløsning til dig, der ønsker et komplet system til udendørs videoovervågning, der er nemt at sætte op og nemt at betjene. Det er stort set bare plug’n’play, men kræver naturligvis, at du trækker de fornødne kabler.

Heldigvis medfølger der alle nødvendige kabler, så det er bare at gå i gang med boremaskinen og eventuelt en søgefjeder til at trække kablerne gennem eksisterende el-rør. Kamerakablerne er 15 meter lange til hvert kamera, hvilket burde være rigeligt til de fleste enfamilieshuse – også selv om kameraerne skal sættes op i hver sin ende af huset.

Med en pris på lige under 4.000 kroner + forsendelse taler vi om en udskrivning på størrelse med en nyere brugt iPhone eller en lille iPad. Men sikkerheden dette system giver, er væsentlig mere værd og optagekvaliteten er fuldt på højde med langt dyrere systemer på grund af det lille Sony-kamera i hver dome.

Til samme pris kan du få tre kameraer af den type, vi ser nærmere på om lidt. Men så har du stadig ingen harddiskoptager. Så vi udnævner uden at ryste på hænderne, dette overvågningssystem til det bedste, det nemmeste og mest komplette køb i testen – selv om det ikke er helt trådløst.

SP-SV2200CAM i 720P

SP-SV2200CAM i 720PEt andet bud i samme prisklasse er SP-SV2200CAM fra boligalarmer.dk. Igen er der tale om et traditionelt overvågningskamera, der er monteret i kamerahus, med en meget tydelig antenne og tydelig indbygget bevægelsessensor under kameraet.

Antennen sikrer et bedre signal til det trådløse netværk og betyder, at du kan sætte kameraet lagt fra din router, uden at det går ud over båndbredden på datasignalet.

Bevægelsessensor alarmerer dig om ubudne gæster

Bevægelsessensor alarmerer dig om ubudne gæsterBevægelsessensoren øger kameraets anvendelighed betydeligt. Så snart det registrerer bevægelser foran kameraet, starter optageren, der kan gemme optagelsen lokalt på et SD-kort eller sende det videre til et centralt overvågningsanlæg, som f.eks. SP-SV5200kit, som kommer fra samme producent. Kameraet kan tilmed sende alarmer direkte til din smartphone, hvis der detekteres bevægelser foran kameraet, f.eks. når du ikke er hjemme.

Det er også muligt at gennemgå optagelser fra kameraet direkte fra smartphonen. Hvis du investerer i det tilhørende overvågningsanlæg, får du en gratis app til din iPhone eller Android smartphone, som du kan fjernstyre hele systemet med og følge med live på alle kameraer.

Infrarødt nattesyn

Ligesom HD 1080P er dette kamera udstyret med infrarødt nattesyn, der tænder automatisk, når det bliver mørk og ligesom den forrige kombattant, skifter kameraet til sort/hvide optagelser, så snart mørket falder på.

Den maksimale opløsning på dette kamera er dog kun 720P, hvilket dog er rigeligt til de fleste overvågningsopgaver. Det betyder samtidig, at du ikke risikerer at løbe ind i problemer, selv om kameraet sidder et sted, hvor signalstyrken på det trådløse netværk måske ikke er helt i top.

Ikke så smart befæstning

Kamerahuset kan monteres på en fod, der er fastgjort under kameraet cirka på midten af kamerahuset. Det gør det knapt så nemt at indstille kameraet til at optage i lige præcis den retning, som du gerne vil have det til. Men tænker du dig lidt om, når du sætter det op, kan du dog finde et workaround i de fleste tilfælde, med mindre kameraet skal sidde inde i et hjørne.

Generel vurdering af SP-SV2200CAM

Da kameraet sagtens kan bruges alene, er dette kamera samtidig testens billigste overvågningssystem. Befæstningen af kameraet kan dog være upraktisk, fordi placeringen midt under kameraet sætter nogle klare begrænsninger for opsætningsmulighederne – og det er synd for det ellers gode kamera.

Det har også testens laveste opløsning, hvilket dog i praksis er en fordel, da det så ikke kræver nær så kraftig signalstyrke på netværket, ligesom optagelserne ikke fylder nær så meget. Opløsningen er også ganske udemærket til almindelige overvågningsformål.

Samtidig øger den indbyggede bevægelsessensor kameraets anvendelsesmuligheder og muligheden for at få en alarm på mobilen fra kameraet, når den registrerer bevægelser, er en rigtig genial detalje. Så hvis du kan leve med de begrænsninger, der er i mulighederne for at sætte kameraet op, er dette kamera et godt valg.

Helt til sin ret kommer kameraet dog først, når det tilsluttes overvågningssystemet fra samme producent og du får mulighed for at fjernstyre kameraet og resten af systemet fra den gratis app. Her koster et system med et enkelt kamera omkring 1.000 kroner mindre end det kabelbaserede system, vi testede først i artiklen.

Men skal du op på det samme antal kameraer, ryger prisen et par hundrede kroner over. Samtidig har dette system ikke større optagekapacitet end det største MicroSD-kort, du kan stoppe i den centrale enhed.

LÆS OGSÅ: Overvågningskamera udendørs

Truvision 1,3 mpx HD960p Dome kamera

Testens sidste deltager er Truvision 1,3 mpx HD960p fra boligalarmer.dk. Det er et såkaldt dome-kamera, hvilket betyder at selve kameraet er placeret inde i en halvkugle af slagfast glas, så det altid er i læ for regn og blæst. Kamerahusets udformning gør det samtidig svært at dække kameraet til ved at kaste f.eks. en jakke eller en sæk op over det.

Kameraet anvender en HD-opløsning lige midt imellem de to andre deltagere på 1280 x 960 eller 960P, som denne opløsning også kaldes. Det giver et lidt mere kvadratisk billede end 720P, hvilket er perfekt til det mere eller mindre kvadratiske overvågningsområde, som dette kamera har.

For objektivet er nemlig fast ligesom vinklen på kameraet inde i kamerahuset. Så kameraet egner sig til at blive monteret højt oppe på en mur og kan overvåge et område på op til 10 meter foran kameraet – også om natten. For ligesom de andre to kombattanter i testen er dette kamera udstyret med infrarødt nattesyn, der kan oplyse hele overvågningsområdet.

Kan tilsluttes de fleste overvågningssystemer

Kameraet overholder både PSIA- og Onvif 2.0-standarderne, så du har mulighed for at tilslutte det til alle de overvågningssystemer, der anvender en af disse meget udbredte standarder. Det gør det til testens mest kompatible kamera på den front.

Kameraet anvender endvidere H.264 komprimering med dual streaming på billedsiden. Derved kan du bedre styre kameraets forbrug af båndbredde. Det sikrer dig et brugbart billede, også selv om kameraet er placeret et sted, hvor signalkvaliteten af det trådløse netværk måske ikke er helt i top.

Integreret browser og SD-hukommelse

Via netværket kan du fjernstyre Truvision-kameraet og gennemgå alle optagelser. Kameraet har indbygget sin egen browser, ligesom det indbyggede SD-kort sikrer, at kameraet gemmer alle optagelser lokalt, hvis det trådløse netværk er nede.

Du kan montere SD-kort på op til 64 GB i kameraet, så der er plads nok til et par dages optagelser – også selv om kameraet optager hele tiden.

Vores vurdering af Truvison 1,3 mpx HD960p

Dette kamera er med en pris på over 2.000 kroner det suverænt dyreste i testen. Kameraet har da også et par ekstra smarte detaljer i forhold til de andre to deltagere, men dets største fordel er det kompakte og vejrbestandige design og muligheden for at anvende streaming af videosignalet i forskellige båndbredder.

Kameraet er efter vores mening bedst til at overvåge områder tæt på bygninger og på grund af sit meget lille og anonyme design, har det ikke så stor afskrækkende effekt på tyvene. Til gengæld sikrer det gode billeder af dem, hvis de skulle have overset kameraet på vej ind eller ud af bygningen.

Hvilket kamera skal jeg vælge til udendørs overvågning?

Som du kan se, er der meget stor forskel på de forskellige kameraer, du kan få til udendørs overvågning – ikke bare i specifikationerne med også når det kommer til udformning og opsætningsmuligheder.

Det mest all-round og nemmest placerbare af de tre kameraer er så klart det komplette overvågningssystem, endskønt det misser muligheden for trådløs forbindelse mellem kameraerne og harddiskoptageren. Til gengæld er systemet trådløst fra optager og ud, så du kan betjene det og tilgå optagelser lige så nemt som de andre systemer.

Omvendt giver SP-SV2200CAM nogle fantastiske fordele, hvis du investerer i nogle stykker af dem og det tilhørende overvågningssystem SP-SV5200kit. Den medfølgende app og muligheden for at hvert enkelt kamera kan advare om aktivitet foran kameraet via mobilen, gør dette system til et godt valg, hvis du ønsker en lidt større og mere professionel løsning.

Har du brug for at overvåge et område tæt på en bygning eller i et område med svingende netværkskvalitet, er Truvision 1,3 mpx HD960p en god men også dyrere løsning, uden at den dog er så dyr, at den er uden for rækkevidde af en almindelig husholdning.

Så alt efter dine behov er de tre testede kameraer gode hver for sig, dog med harddiskoptagersystemet som den løsning, der giver mest værdi for pengene.

Hvad er det sikreste værn mod tyve?

Traditionelt har folk investeret i tyverialarmer med tilslutning til en vagtcentral. Det er en meget dyr løsning, der koster mange penge hvert år i abonnement. Den præventive virkning er da heller ikke særlig stor i dag, hvor det er almindelig kendt, at de færreste vagtselskaber nogensinde når frem, mens tyvene stadig er i gang. Det ved selv udenlandske tyvebander og derfor tager de ikke særlig notits af, om du har et alarm-skilt i vinduet eller på døren.

Videoovervågning og især tydelig udendørs videoovervågning har tyvene langt mere respekt for. For her kan de ikke engang liste sig ind og tjekke huset ud, uden at de bliver registreret på videoovervågningen. Det får mange tyve til at vælge dit hus eller din virksomhed fra og i stedet forsøge sig hos naboerne.

Så sørger du for, at have et eller flere meget tydeligt synlige videoovervågningskameraer placeret på strategisk korrekte steder på din grund, kan du skabe en overvåget stødpudezone hele vejen rundt om huset. Kameraerne skal selvfølgelig være placeret på steder, hvor det ikke er muligt for eventuelle gerningsmænd at kunne sætte dem ud at spillet, uden at de bliver optaget.

Vil du også sikre dig mod en situation, hvor det lykkes tyvene at plastificere dine overvågningskameraer, kan du vælge at installere et af de billige – men lige så effektive som vagtselskabernes – alarmanlæg, du kan finde på nettet eller hos den lokale installatør. Men i stedet for at tegne et abonnement hos et vagtselskab, laver du i stedet aftaler med naboer, venner og familie i lokalområdet om, at alarmsystemet ringer eller sender sms til dem, hvis der sker indbrud.

Så det sikreste værn mod tyve er en kombination af videoovervågning og alarmsystem og selvom det lyder dyrt, koster det kun en brøkdel at etablere i dag sammenlignet med tidligere tiders priser.

Få det heller gjort i dag – i morgen er det måske for sent

Som du kan se af overstående test, er det i dag muligt at sætte selv meget avancerede videoovervågningsløsninger op for helt almindelige mennesker. Det er blevet lige så meget plug’n’play som at konfigurere sin mobil eller sit trådløse netværk.

Det har bragt videoovervågning inden for rækkevidde af helt almindelige husholdninger og mindre firmaer – også prismæssigt. Et komplet overvågningssystem med optagemulighed kan fås for en samlet pris på lige under 5.000 kroner alt efter hvor mange og hvilke overvågningskameraer, du vælger.

Det er samme pris som hvad en god smartphone koster i dag. Så hvad vil du helst? Have den næste iPhone eller sikre dit hjem eller din virksomhed mod tyveknægte og andre ubudne gæster?

Tilbud på prisen fra 3ByggeTilbud

Author

Write A Comment