Når haven skal indrettes, er det ofte besværligt at finde den rette kombination af charme og minimal vedligeholdelse. For mange gælder det om at pryde haven med smukke og farverige blomster, så haven bliver personlig og kan benyttes som et pusterum fra en ellers travl og hektisk hverdag. En farvestrålende og unik haveindretning kan dog være svær at opnå, hvis ikke man tager sig god tid til at vedligeholde haven samt sørge for planterne og blomsterne.

I denne artikel vil vi kort beskrive seks forskellige varianter af spiræa-hækken, som med garanti vil passe perfekt ind i enhver type have – uanset om du bor i en forstad, storby eller ude på landet. Hækkene kræver ikke mere vedligeholdelse end højst nødvendigt, hvilket er en fordel for dig, hvor tid er en knap ressource.

Modtag 3 gratis tilbud på hækplantning

Spiræahækken er et populært og ideelt valg af hæk til langt de fleste danske haver. Hvad end din bolig er placeret i provinsbyens villakvarter,eller den ligger i udkanten af kongeriet som et nedlagt landbrug, er den nemme og dog alligevel smukke plante perfekt til noget nær alle haver. Spiræahækkener ikke bare anerkendt for de minimale krav til vedligeholdelse samt dens mange praktiske brugsmuligheder – den har i høj grad også vundet en plads i hjertet hos både den erfarne havemand og haveentusiaster verden over.Den lille busk har en enestående evne til at fremstå vild og velholdt på samme tid. Med spinkle grene, der fremstår pjusket på en lettere ukontrolleret måde, er busken et produkt af den vilde natur, samtidig med at den virker sofistikeret og velplejet med sine fine små blomster.

Der findes mellem 80 og 100 forskellige varianter af spiræahækken. Disse har alle forskellige kendetegn, og det er således op til den enkelte at beslutte sig for hvilken type hæk, der passer bedst til hans/hendes have. Busken bliver traditionelt mellem 1 og 2 meter høj og ca. 1,5 meter bred. Dette gør busken velegnet til både bunddække og hækkeformål, da busken frit kan formes efter behov. Plantens blomster varierer en smule fra variant til variant, og de forskellige udformninger beskrives nærmere i nedenstående afsnit.

Spiræa er en hårdfør og dog alligevel sart plante. Med hårdfør menes der, at buskplanten kan stå imod et hvilket som helst vejr, uden den lider permanent skade, da spiræa-hækken kan tåle både tørke og hård kulde. Ligeledes kan spiræa-planten kraftigt beskæres uden varige skader, og den vil med tiden i de fleste tilfælde kunne gro det tabte tilbage. Den hårdføre plante har dog alligevel den begrænsning, at dens etableringsfase er forholdsvis lang. Grene fra Spiræa skal være 2 år gamle, før de bærer plantens smukke blomster. Denne fase gør sig både gældende ift. nye og ældre planter, hvorfor kraftig beskæring af planten kan betyde, at hækplanten de næste 2 år bærer færre blomster end ellers.

I de følgende afsnit finder du en specifik beskrivelse af seks udvalgte spiræaplanter, som indeholder alle buskplantens skønneste egenskaber. De forskellige Spiræatyper adskiller sig dog alligevel fra hinanden i alt fra blomstringsperiode til anvendelsesformål.

Spiræa Betulifia

Spiræa Betulifia er en af de mindre planter i spiræafamilien. Med en maksimal højde på 120 cm og 120 cm i breddener planten velegnet til beplantning af en lav hæk, enkeltstående buske og bunddække på større arealer. Spiræa Betulifia er hårdfør når det kommer tilnaturlige forhold.

Hækplanten kan let plantes i alle havens hjørner, så længe du sikrer, at planten har adgang til en hvis mængde sol og vand. For at opnå fuld bunddækning skal busken plantes med fire planter pr. kvadratmeter. Hermed fås den tætteste beplantning, og de smukke juniblomster bliver en sand fryd for øjet.

Spiræa Betulifias blomstrer som sagt i juni måned, og dens blomster kommer i mindre flødehvide buketter, som er ca. 6 – 9 centimeter store. Blomsterne udskiller ingen duft, men de er dog stadigvæk super smukke og dekorative til enhver festlig lejlighed eller bare på busken i haven. Plantens grene har brunt bark, og dens blade er i sommerperioden grønne og ellipseformede. Når efteråret efterhånden banker på, vil hækplantens blade blive gullige ligesom resten af havens løvfald.

For dig med en travl hverdag, eller dig der bare ikke gider bruge mere tid end højst nødvendig på vedligeholdelse af din have, er Spiræa Betulifia et rigtig godt valg af havebeplantning. Buskplanten passer stort set sig selv, hvilket gør dig i stand tilbare at nydehækkens skønne udseende i sommer- og efterårsperioden.Med Spiræa Betulifia kan du invitere naboen på kaffe i haven og stolt fremvise din elegante hæk, som du ikke behøver at anstrenge dig for at vedligeholde.

[afp id=”840″]

Spiræa ’Snowmound’

Spiræa ’Snowmound’ er en af de større planter i spiræa-familien. Denne type kan blive op til 2 meter høj og mellem 3 – 4 meter bred. ’Snowmound’ er dermed en smule mere krævende i forhold til plads og særdeles velegnet til større bunddække eller en høj hæk.

For optimalt bunddække anbefales det, at der benyttes 3 planter pr. kvadratmeter. Lidt specielt for ’Snowmound’ er, at denne type SKAL have en hvis mængde sol for at kunne vokse optimalt. Busken bør derfor ikke plantes i havens mørkeste hjørne, og det er altså meget vigtigt, at du tager disse forhold med i dine overvejelser, inden du går i gang med at plante denne type hæk.

Den store buskede plante kan formes efter ønske, men den er også utrolig smuk, hvis den får lov til at gro naturligt. Med ’Snowmound’ får du en farverig blomsterplante, der samtidig minder lidt om vildtvoksende busk.

’Snowmound’ har overhængende grene, som fra juni til september bærer de smukkeste snehvide blomster i mindre buketter, der typisk er ca. 1 – 5 cm brede. Disse blomster pryder enhver have og kan sagtens bruges i forbindelse med en yndefuld/dekorativ borddækning eller anden form for pyntning i sommermånederne.

Præcis som Betulifia er ’Snowmound’ særdeles velegnet til den tidspressede haveentusiast, der ønsker minimal vedligeholdelse.

[afp id=”842″]

Spiræa ’Anthony Waterer’

Spiræa ’Anthony Waterer’ adskiller sig fra den traditionelle spiræabusk, daden i stedet for hvide blomster har fine mørkerøde blomster.

Disse røde blomster sidder i mindre buketter og er ca. 1 – 5 cm brede. Sammenlignet med de hvide spiræabuskes blomsterhar ’Anthony Waterer’ en mere nedtonet udstråling, der egner sig bedst i større beplantninger, hvor den kombineres med andre farvenuancer. Busken blomstrer sidst på sommeren i månederne juli og september samtidig med mange af havens andre planter.

’Anthony Waterer’ er sammenholdt med dens familiemedlemmer en lille busk, som ikke bliver større end 1 meter høj og 1 meter bred. Dermed kan den ikke benyttes som hækplante, og når den kombineres med andre planter, bør der tages højde for, at spiræabusken ikke kvæles mellem de andre. Den lille busk kræver nemlig dagligt sol i sommerperioden, for at den trives optimalt.

For den kreative havefanatiker er en beroligende farve fra ’Anthony Waterer’ nærmest guld værd, når haven skal indrettesog farvenuancerne kombineres. Den røde farve giver haven en skøn fremtoning. Blomsterne fra buskplanten kan nemt bruges til dekoration af et middagsbord eller til en fin lille buket.

I forhold til andre spiræaplanter kan ’Anthony Waterer’ være en smule mere udfordrende at vedligeholde for den urutinerede haveejer. Selvom busken ofte er kønnest, når den får lov til at vokse uberørt, skal den holdes fri fra andre hurtigt voksende planter, som ved frit lejde ellers ville kvæle den lille spiræabusk.

[afp id=”843″]

Buketspiræa

Buketspiræaen er muligvis den mest almindelige spiræaplante i Danmark. Med en højde på 2 meter er buskplanten perfekt til brug ved beplantning af hæk, da den har en solid lodretstående struktur, som både ift.tæthed og fasthed opfylder kravene til en hæk til perfektion.

Den klassiske buketspiræa har kridhvide blomster, som blomstrer i buketter, der typisk er mellem 1 – 5 cm brede først på sommeren. Blomsterne giver din hæk et helt anderledes og yndefuldt udtryk sammenlignet med den almindelige grønne ligusterhæk.

Specielt ved buketspiræaen er også dens ægformede blade. Mens andre spiræaplanter bærer ellipseformede eller ovale blade, har buketspiræaen ægformede blade, der blandt andet medvirker til, at denne hækplante ikke virker så pjusket som andre af dens familiemedlemmer ofte gør. Dette understøtter også det faktum, at buketspiræaen er særligt velegnet til beplantning af en alternativ hæk.

Buketspiræaen kræver ikke megen vedligeholdelse. Med en gennemsnitlig tilvækst skal denne alene klippes til, så den ikke breder sig alt for meget. Dette betyder i praksis, at buketspiræaen er et farvestrålende og udsynsmæssigt skønt alternativ til det kedelige stakit eller den konservative ligusterhæk.

[afp id=”844″]

Snedrivebusk ’Grefsheim’

’Grefsheim’ er generelt sammenlignelig med den almindelige snedrivebusk. Der er dogden markante forskel, at ’Grefsheim’ i stedet for brede grene har smalle enkeltstående grene, der med tætsiddende hvide blomster mest af alt ligner vinterens istapper. Dette giver ’Grefsheim’ et unikt udtryk, som ikke kan findes andre steder i spiræafamilien.

’Grefsheim’ bliver normalt mellem 1 og 2 meter høj og ca. 1 meter bred. Dens hvide blomster sidder sammen i buketter, der bliver mellem 10 og 25 cm brede. Snedrivebusken blomstrer kun i april og maj måned, og den har dermed en relativ tidlig blomstring i forhold til andre spiræaplanter. Dette betyder, at en kombination mellem denne og andre spiræaer kan gøre, at haven har de hvide buketblomster hele sommeren.

Der er generelt ingen begrænsning i forhold til, hvordan du kan benytte ’Grefsheim’ i din have. Hvad end den benyttes som hæk, enkeltstående busk eller bunddække,vil den med garanti bringe en stor glæde for den garvede såvel som nyslåede haveejer. Når blomsterne springer ud i maj, vil busken fremstå som en eksplosion af hvide blomster, der daler ned over den tidligere grønne busk.

[afp id=”848″]

Snedrivebusk

Snedrivebusken er en af de mest iøjefaldende af Spiræafamiliens buskplanter. Med brede grene, som bærer talrige blomsterbuketter, ligner busken mest af alt en snedrive, når den blomstrer tidligt om sommeren. Den tidlige blomstring er en smule atypisk for spiræabuskefamilien, der ellers normalt først blomstrer sidst på sommeren.

Blomsterne fungerersom øjeblikkeligt blikfang, når du og dine gæster træder ud i haven, og de vil med garanti få haven til at virke både lys og velplejet, uden du behøver at løfte så meget som en finger. I ”almindeligt” plante-/havejord passer snedrivebusken stort set sig selv.

Den flødehvide spiræabusk kan blive op til 2 meter høj, hvilket gør den velegnet til brug ved beplantning af hæk. De mange smukke sommerblomster gør, at buskeni de lyse sommermåneder vil være næsten helt hvid, mens den i efteråret langsomt udvikler en naturlig gullig nuance, traditionelt for efterårets farver. Sammenlignet med andre spiræa hækplanter virker snedrivebusken tættere i blomstringsperioden. De mange blomsterbuketter får busken til at virke mere kraftig, men hækplanten bør dog også iagttages, da de tunge grene nemmere kan forstyrre hækkens lodrette stilling.

Se flere billeder og priser her

Spiræaens historie

Historisk set stammer spiræaplanten oprindeligt fra det østlige Asien, hvor spiræaen voksede vildt og ubegrænset. Med tiden har den blomsterrige buskplante dog fundet vej til hele verden, og det har vist sig, at spiræaen kan vokse i ethvert tænkeligt klima. Til stor fornøjelse for den danske befolkning blev spiræaen også importeret her til Danmark. Dette startede en udvikling, hvor villakvarterenes skelplanter blev skiftet ud med den karakteristiske spiræahæk, der voksede sig både høj og tæt og kunne modstå det ellers til tider hårde danske vejr.

Den traditionelle spiræahæks indtog i Danmark tillod en velbalanceret kombination af en farverig og skøn hæk, samtidig med at den ikke krævede nogenomfattende form for vedligeholdelse. Dette gjorde spiræahækken utrolig attraktivt for de familier, hvor arbejdet var første prioritet, og haven samt pleje af denne altså måtte vente. I dag findes der ikke mange villahaver, som ikke et eller andet sted har en af spiræafamiliens buske eller planter.

Selvom spiræaplanten nærmest kan kaldes vedligeholdelsesfri, er hækplantens karakteristiske buketblomst så unik, at selv den erfarne haveejer helst ikke vil undvære denne natursmukke plante i deres udstillingshave.

Sådan sikrer du dig den hæk, der passer bedst til din have og personlige behov

Det er vigtigt, at man er klar over hvilke forventninger, man har for sin hæk, før man anskaffer sig en spiræahæk. Med forskel på højde, antal blomster, tæthed og blomstringsperiode, er der mange forhold, som bør overvejes, inden du beslutter dig, så du ikke ender med at have en mindre hæk, end den du oprindeligt havde håbet på.Det er også ærgerligt at have købt en hæk, hvor blomsterne eller blomstringsperioden ikke passer til resten af havens mange planter og blomster.

Ud over dine krav og forventninger til hækkens form og funktion, er der forskellige ting, der er vigtige at tage højde for i forbindelsemed beplantning af hækken. Alt afhængig af den enkelte plante, skal der plantes 2 planter pr. meter, mens andre skal plantes med eksempelvis 4. Her er det en rigtig god idé at tage din forhandler med på råd.

Haven skal nydes som et tilflugtssted fra den hektiske hverdag, og den bedste måde at nyde haven på er ved at føle sig godt tilpas, når du befinder dig i den. Hvis du er utilfreds med din have og dens indretning, kan det være svært at finde ro i sindet og bare slappe af.

Vær opmærksom på, at insekterne elsker spiræaplanten

Afslutningsvist er det vigtigt i forbindelse med anskaffelse af spiræahæk, at du ligeledes er opmærksom på, at bladene på spiræaplanten er den primære fødekilde for mange typer af insekter. For personer med interesse for insekter, larver osv. kan det derfor være en god idéat beplante dele af haven med spiræabuske, da man øger antallet af insekter, hvilket giver mulighed for også at iagttage insekterne i egen have.Hvis du derimod helst vil være foruden de insekter, som lever af spiræaplantens blade, kræver det naturligvis en smule mere vedligeholdelse for at komme insekterne til livs. Der er dog ikke tale om et større projekt, så de fleste kan sandsynligvis sætte den tid af, det kræver.

Denne guide skulle gerne have hjulpet dig med at vælge din hækplante. Vi håber, at mange danskere fremover vil fortsætte med at vælge Spiræahække frem for de mere almindelige og udbredte sorter såsom ligusterhække. Vi mener nemlig, at de flotte blomster gør hækken mere interessant og værd at kigge på, når man går forbi.

Se vores artikel om: De fineste slyngplanter – få inspiration her

Author

Write A Comment