Det er fantastisk at se ud på en grøn have, hvor der virkelig er kælet for detaljerne, og det er også en af grundende til, at mange synes det er så trist, når størstedelen af haven er henfalden til brune nuancer. Det sker selvfølgelig om vinteren, hvor dit bunddække ikke blomstrer, men det kan også være, at du har plantet mange blomster, og ikke har et bunddække.

Heldigvis er der hjælp at hente. Hvis du gerne vil have lidt mere grøn farve ud i haven, så skal du læse med her, hvor vi har samlet inspiration til billigt, stedsegrønt bunddække.

Emerald Gaiety – hårdfør og nøjsom


Set på Plantetorvet

Bunddække

Emerald Gaiety eller krybende benved fungerer rigtig godt som bunddække af flere årsager. Den er stedsegrøn, hvilket betyder, at den står flot hele året. Samtidig er den både hårdfør, nøjsom og tåler beskæring. Det sidste gør den ideel til formbeskæring, hvis du godt kan lide at gøre lidt ekstra ud af planterne i haven.

Grunden til at Emerald Gaiety er ideel som bunddække er for det første størrelsen. Den vokser tæt og bliver mellem 30 og 40 centimeter i højden. Samtidig er der tale om en plante, der vokser lige godt i både sol og skygge, hvilket gør den ideel som bunddække mellem eksempelvis træer.

Der er tale om en plante med mørkegrønne blade, der samtidig kan lyse ekstremt meget op blandt andre planter, fordi bladene er hvidbrogede. Det betyder, at den både er velfungerende som eneste bunddække, men den kan også give et rigtig fint udtryk, hvis den plantes som små farvedryp mellem andre planter.

Specifikationer

  • Bladfarve: hvidbrogede.
  • Højde: 30 – 50 cm.
  • Bredde: 60 – 90 cm.
  •  Lysforhold: Sol eller skygge.
  • Stedsegrøn.

Se pris på Emerald Gaiety hos Plantetorvet

Bjerg-te – ideele bunddække planter til surbund


Set på Plantetorvet

Bunddække

Bjerg-Te er en ideel surbundsplante med blanke, stedsegrønne blade, og samtidig er den dryppet med masser af kobberfarvede skud i foråret. Ligeledes bredder den sig fortrinligt ved rodskud. Derudover er den udstyret med både blomst og bær i form af hvide klokkeblomster og røde bær, der sidder hele vinteren.

Bjerg-te trives bedst i surbund og under skygge. Ligeledes må jorden meget gerne være lidt fugtig, da det vil give planten de ideelle vækstforhold, men derudover er der tale om en meget nøjsom plante, der holder rigtig godt til det danske vejr.

Det er en meget dekorativ bunddækkeplante, der holder hele året. Den bliver typisk brugt som opløb til rododendron eller i krukker, men den kan også sagtens holde til at blive plantet i større bed, hvor der skal plantes seks til ti per kvadratmeter. Derudover kan det tilføjes, at planten ikke er giftig, hvilket gør den til det ideelle valg, hvis du har små børn eller hunde. Den har endda en ret kraftig smag af tyggegummi.

Specifikationer

  • Bladfarve: Grøn.
  • Blomsterfarve: Hvid.
  • Blomstring i sommerhalvåret.
  • Perfekt til surbund.
  •  Lysforhold: Halvskygge eller skygge.
  • Stedsegrøn.

Se pris på Bjerg-te hos Plantetorvet

Trædepude – et tæppe af grønt


Set på Plantetorvet

Bunddække

Trædepuden er en bunddækkeplante, der har en lav tæppeagtig vækst med små, rødlige bregneblade og lysegrønne forårsskud. Den breder sig rigtig godt med udløbere, og samtidig er den stedsegrøn, hvilket betyder, at den er smuk at se på hele året.

Trædepuden er en af den slags planter, du ikke behøver tænke for meget over. Den er meget nøjsom og ekstremt hårdfør og ligeledes trives den godt i både sol og skygge. Det kan dog være en god idé at sørge for, at give den lidt let gødning i foråret og sommeren.

Trædepuden kan bruges over større arealer til at give et mere japansk udtryk, og en af grundene til at trædepuden er så populær en bunddækkeplante, er fordi den kan plantes stort set alle steder, både hvis jorden er fugtig, men også hvis den er lidt til den tørre side. 

Specifikationer

  • Bladfarve: Mørke.
  • Blomsterfarve: Gul.
  • Blomstring i sommerhalvåret.
  • God til en middel jordbund.
  •  Lysforhold: Fuld sol eller halvskygge.

Se pris på Trædepude hos Plantetorvet

Efeu – bunddække og vægdække


Bunddække

Set på Plantetorvet

Efeu er en stedstegrøn plante, hvilket betyder, at den står flot hele året, og samtidig er der tale om en krybende og slyngende planter. Hvilket betyder, at den kan gøre sig både som bunddække og vægdække. Ligeledes er efeu vildtvoksende, og den kan brede sig ekstremt hurtigt, hvis du planter den under de rette forhold.

Den småbladede efeu vokser naturligt i Danmark, hvor den er spredt i både skov og krat. Den breder sig ved hjælp af rodskud, og de lange skud er selv i stand til at slå rødder, der hvor de rører jorden. Ligeledes kan efeu sætte to slags rødder. Denne ene er jordrødder og den anden er luftrødder. Det er sidstnævnte, der giver efeu evnen til at klatre op langs murværk og træer. 

Du bør være opmærksom på, at efeu kræver regelmæssig pleje. Det hænger ikke sammen med, at den ellers ikke vil vokse – snarere tværtimod. Hvis den ikke klippes regelmæssigt, kan den nemlig brede sig over enormt store områder.

Specifikationer

  • Bladfarve: Grøn.
  • God til en middel jordbund.
  • Lysforhold: Fuld sol eller skygge.

Se pris på Efeu hos Plantetorvet

Ligustergedeblade – bundækkeplante med tæt, bred vækst


Bunddække

Set på Plantetorvet

Ligustergedeblad er en rigtig god bunddækkeplante, fordi den har en meget tæt og samtidig meget bred vækst, hvilket betyder, at den er ideel til at dække store bedområder ad gangen. Den bliver mellem 40 og 60 centimeter i højden, og den er udstyret med blankt, mørkt løv. Ligeledes er den stedsegrøn, hvilket betyder, at står flot gennem vinteren og samtidig ser den altid frodig og frisk ud.

Bunddækkenplanten står med blomster i perioden maj til juni og samtidig gror den lilla, ikke-giftige glasbær i efteråret. Den er både hårdfør og nøjsom, og den trives lige godt i sol såvel som skygge, og samtidig kan det holde til ret kraftig beskæring.

Selvom den oftest bliver brugt i større beplantninger, kan den også bruges som bunddække mellem større buske og træer, og så er den yderst velegnet til formskæring.

Specifikationer

  • Bladfarve: Grøn.
  • Blomsterfarve: Creme.
  • Blomstring i foråret.
  • Lysforhold: Fuld sol eller halvskygge.
  • Højde omkring 1 meter.

Se pris på Ligustergedeblade hos Plantetorvet

Myrtegedeblade – et godt, højt bunddække


Bunddække

Set på Plantetorvet

Hvis du leder efter et højere bunddække end sædvanligt, kan myrtegedeblade være det helt rigtige valg. Det hænger sammen med, at den vokser til mellem 70 og 100 centimeter i højden, og den er udstyret med blankt, småbladet løv. Ligeledes er den stedsegrøn, hvorfor den altid er grøn og flot at se på.

Den blomstrer fra maj til juni med små, hvidgule blomster, og om efteråret bærer den skinnende bær, der heldigvis ikke er giftige, hvilket gør, at den er ideel til haver med legende børn og dyr. Ligeledes trives den alle steder og tåler kraftig beskæring, hvilket gør den ideel, hvis du har tænkt dig at formbeskære dit bunddække.

Der er tale om et bunddække der er relativt let at holde, samtidig med at det er et billigt bunddække, men myrtegedeblade har dog bedst af regelmæssig gødning henover vækstsæsonen, hvilket betyder, at den er bedst til dig, der godt kan lide at få lidt jord under fingrene.

Specifikationer

  • Bladfarve: Grøn.
  • Lysforhold: Fuld sol eller halvskygge.
  • Højde omkring 1 meter.
  • Anvendes ofte til hække.

Se pris på Myrtegedeblade hos Plantetorvet

Hasselurt – velegnet til forgrund eller mellem større planter


Bunddække

Set på (Produktet er udgået)

Hasselurt er en enormt smuk plante, og fordi den danner et lavt, tæt bunddække af blanke, grønne blade, er den særdeles velegnet til forgrundsbeplantning eller som bunddække mellem andre, større planter. Hasselurt blomstrer i efteråret, hvor den sætter små, brune blomster, der gemmer sig under de blanke blade.

Hasselurt formerer sig ved udløbere og ved frøsåning. Den trives bedst i skygge, og har rigtig godt af fugtig jord. Der er tale om en hårdfør og nøjsom plante, men hvis jorden den skal plantes i er meget ringe, kan det være en idé at tilføje noget surbundsjord, for at give den de optimale vækstforhold.

En stor fordel ved hasselurt er, at dens meget tætte beplanting, gør det svært for ukrudt at gro i mellemrummene. Du bør dog være opmærksom på, at myrer har for vane at flytte frøene omkring, hvilket gør, at du kan opleve at der pludselig gror hasselurt andre steder end der, hvor du plantede dem i første omgang.

Specifikationer

  • Bladfarve: Grøn.
  • Blomsterfarve: Hvid.
  • Blomstring i foråret.
  • God til en middel jordbund.
  •  Lysforhold: Halvskygge eller skygge.

Se pris på Hasselurt hos (Produktet er udgået)

Derfor skal du have et bunddække 

Der er flere forskellige grunde til, at du bør overveje at plante et bunddække i dit blomsterbed. For mange vil det dog oftest være æstetikken i bunddækkenet, der er det afgørende. Et grønt bunddække er nemlig ofte at foretrække frem for den bare jord.

Der findes mange forskellige typer bunddækkende planter, hvilket betyder, at det er fuldstændig sikkert, at der er en bunddækkende plante, der passer til din smag. Der findes f.eks. alt fra bunddække planter til bunddække roser.

Der er dog flere grunde til at så et bunddække udover de åbenlyse æstetiske fordele. Et bunddække kan nemlig være en rigtig god måde at undgå ukrudt i dit bed, da bunddækkende planter har en tendens til at gøre livet svært for andre, mindre planter.

Hvilken type bunddækkende plante du vælger, og om du vælger at så et bunddække er i sidste ende op til dig, men vi håber, at du har fundet inspiration til, hvordan du vil plante dit bed i denne artikel.

Se vores artikel om: Inspiration til valg af stedsegrønne buske

Se vores artikel om: Inspiration til haven? Her er syv smukke stedsegrønne hække

Se også denne artikel på herreliv.dk: Blomstrende Bunddække

Author