Gipsvægge og andre lette indervægge fungerer udelukkende som rumadskillelse mellem to rum. De er hverken bærende eller stabiliserende. Alligevel kan det være sin sag, at sætte dem op selv, så derfor anbefaler vi, at du bruger en håndværker. Læs her, hvordan du finder den billigste håndværker til opgaven.

Gipsvægge har været brugt siden 1960’erne, hvos de afløste de gamle indervægge af koks, strå eller træ med puds, der var meget almindelige indtil da. I dag er gipsvægge stadig populære som rumadskillelse, især hvis behovet for at opdele et lokale i to er opstået efter, at huset er bygget færdigt.

Modtag 3 gratis & uforpligtende tilbud nu

Gipsvægge er lette og hurtige at sætte op og lige så nemme at tage ned igen. De sættes op på et skelet af træ eller stål ved hjælp af nogle specielle gipsskruer. Stålskelettet er det mest almindelige i dag, men det er svært at gå til uden brug af specialværktøj. Der er træskelettet noget nemmere at gå til, men knap så brandsikkert.

Hvor mange lag gipsplader, skal du bruge?

Når skelettet er sat op og eventuelt isoleret, kan der sættes  et eller to lag gips op på hver side af skelettet. Fordelen ved at sætte to lag gips op er, at det bliver nemmere at sætte billeder, hylder m.v. op på væggen og at der – da samlingerne i gipspladerne ikke sættes samme sted – er mindre risiko for, at der opstår revner i væggen, der hvor gipspladerne mødes. Samtidig bliver væggen mere stabil og – hvis der er isolering mellem væggene – mere lydisolerende og får en bedre brandhæmmende virkning.

Nogle vælger at sætte en krydsfinerplade inderst i stedet for det inderste lag gips. Derved bliver det nemmere at hænge billeder og andre ting op på væggen uden at skulle bruge specialskruer.

Når gipsvæggen er sat op, spartles den 2-3 gange i samlingerne, hvorefter den kan beklædes med glasvæv, filt eller almindeligt tapet. Det er typisk en opgave for en maler.

Der kan også anvendes gipsvægge i køkken- eller badeværelse. Det kræver dog, at der bruges særlige vådrumsgipsplader og et kraftigere skelet til at montere gipspladerne på. Derved kan væggene bedre bære armaturer, fliser, skabe og andre lidt tungere elementer, der er normalt at sætte på væggene i disse rum.

Tilbud på prisen fra 3ByggeTilbud

Kan jeg selv opsætte en gipsvæg?

Har du skruet hænderne ordentlig på, kan du sagtens selv sætte en gipsvæg op. Men foretrækker du det mere brandsikre stålskelet frem for et skelet af trælægter, skal du ud og leje det specialværktøj, som håndværkere bruger til at samle stålskelettet med.

Du skal også vide noget om, hvordan gipsvæggen samles med de øvrige vægge, samt loftet og gulvet, der hvor væggen skal sættes op. Så undgår du, at væggen lige pludselig vælter eller kan skubbes omkuld. Samtidig skal du også vide noget om, hvordan du isolerer væggen korrekt, så den lyd- og brandisolerer mest optimalt.

Vil du være helt sikker på, at væggen er i orden, er det derfor en god ide at hyre en håndværker til opgaven. Derved får du samtidig nogen at klage til, hvis du ikke er tilfreds med arbejdet. Det havde du ikke haft, hvis du havde gjort det selv. Så skulle du enten leve med de fejl og mangler, væggen havde fået eller have fat i en håndværker alligevel.

LÆS OGSÅ: Opsætning af tapet

Hvordan finder jeg den billigste håndværker til at sætteengipsvæg op?

Håndværkere kører med fri prissætning. Det vil sige, at der ikke er nogle faste prisaftaler, der dikterer, at det koster så og så meget pr. løbende meter, at opsætte en gipsvæg. Så for at finde den billigste håndværker til at opsætning af en gipsvæg, er du nødt til at indhente nogle tilbud fra flere forskellige.

Det er ikke nok med to håndværkere. Som minimum skal du bruge tre tilbud – og gerne flere – hvis du vil have et retvisende billede af, hvad prisniveauet på sådan en opgave er. Først når du kender prisniveauet, kan du udpege den håndværker, der giver den bedste pris på opgaven.

Så besværligt er det selv at indhentetilbud

Skal du indhente tilbud, skal du først have fat i nogle håndværkere, til at give det. Skal der sættes en gipsvæg op, er det en tømrer, du skal have fat i. Dem kan du hurtigt finde nogle stykker af på Google, ved at søge på ”tømrer” og så navnet på den større by, du bor i nærheden af.

Men det er ikke gjort med det. For vejen til selv at indhente tilbud på opsætning af en gipsvæg er lang og trang. Se blot her:

  • Først skal du kontakte hver enkelt tømrer og finde ud af, hvorvidt de sætter gipsvægge op og hvornår de tidligst har tid til at gå i gang med det?
  • De tømrere, der rent faktisk tager ud og sætter gipsvægge op og har tid inden for en overskuelig fremtid, vil oftest gerne komme forbi og se på opgaven. Det er en god ide, for så er du sikker på, at de giver det mest præcise tilbud. Men du er oftest nødt til at holde fri fra arbejde, for at være hjemme. For de kommer for det meste inden for normal arbejdstid.
  • Når alle de tømrere, der skal give tilbud, har været forbi og besigtige opgaven, skal du som regel rykke hver enkelt af dem en eller flere gange, inden du får dit tilbud. Derfor kan der godt gå op til flere uger, før du har alle tilbuddene liggende foran dig.
  • Når du skal vælge det bedste og billigste tilbud, opdager du til din skræk, at hver enkelt tømrer har skrevet tilbuddet på deres egen måde og hverken prisopsætning eller arbejdsbeskrivelser er sådan lige til at sammenligne.
  • Du ender med at vælge tilbud ud fra din mavefornemmelse og dit indtryk af håndværkeren, da han var og måle op eller vælger råt efter den billigste pris. Men omfatter den billigste pris alt det, som de andre tilbud har inkluderet og er tømreren lige så flink, den dag han kommer og skal lave arbejdet?

Har du så fået det bedste tilbud? Tja, det er ikke rigtig til at sige, før den dag håndværkeren kommer og skal i gang. Først da finder du for alvor ud af, om det tilbud du har takket ja til, nu også lever op til dine forventninger. For du kender sjældent håndværkeren i forvejen.

LÆS OGSÅ: Opsætning af glasvæv

Så nemt kan du få tre tilbud på opsætning af gipsvæg

Så selv om du har fundet den billigste håndværker, kan det nemt ende med at vise sig, at du har brugt en masse tid på at vælge den forkerte. For det er rimelig tidskrævende og besværligt, selv at forestå sådan en tilbudsrunde.

I stedet skulle du prøve at bruge en af alle de meget populære tilbudstjenester på internettet, der indhenter tre tilbud på din opgave i løbet af et par dage. Det er meget lettere! Se blot her:

  • Udfyld formularen på tilbudstjenestens hjemmeside med en opgavebeskrivelse og dine kontaktoplysninger.
  • Inden for et par dage har du modtaget tre tilbud i din indbakke. Oftest er tilbuddene opstillet efter samme skabelon og tilbudstjenesten har også medsendt andre brugeres bedømmelser af de tilbudsgivende håndværkere.

Ja, det var det. Med enslydende tilbud og direkte sammenlignelige prisudregninger er det nemt at vælge det billigste tilbud og sammenholde det med de andre brugeres vurderinger af den pågældende håndværker. På den måde kan du træffe et meget mere velfunderet valg og er samtidig sikret imod, at falde i kløerne på en tilbudshaj – altså en håndværker der bevidst giver et billigt tilbud på en opgave, men hvor mange af de ting, andre håndværkere inkluderer som standard i tilbuddet, pludselig er blevet til tilkøbsmuligheder.

Generelt overlever en sådan håndværker ikke ret længe hos en tilbudstjeneste, før brugerne råber op – og da tilbudstjenesterne gør meget for at sikre, at du har den bedste oplevelse med deres tjeneste, vil de ekskludere den pågældende fra deres tjeneste. For tilbudstjenesterne sender ikke din opgave ud til alle og enhver. De har en fast tilknyttet flok af kvalitetshåndværkere, som de samarbejder med og beholder dem kun, så længe de får gode anmeldelser fra brugerne.

Hvordan sikrer du dig, at tilbuddet holder

Men alligevel kan du risikere, at håndværkeren starter med at bede om flere penge, når han møder op. For stemmer de forudsætninger håndværkeren har givet tilbuddet på ikke overens med virkeligheden – f.eks. fordi målene er forkerte – så er håndværkeren ikke forpligtet til at overholde den pris, han har givet på opgaven.

Derfor er det vigtigt, at du skriver en god opgavebeskrivelse med præcise, korrekte mål og giver alle de andre oplysninger, der er relevante for, at håndværkeren kan give et retvisende tilbud på opgaven. Din opgavebeskrivelse skal gøre det ud for det besøg, de fleste håndværkere vil bede om, for at give pris på en opgave. Så derfor er vigtigt, at du får skrevet de rigtige ting i opgavebeskrivelsen.

Den bedste opgavebeskrivelse af opsætning af gipsvæg

Skal du skrive en god opgavebeskrivelse, som håndværkeren kan bruge til at give et ordentligt tilbud på, skal du som minimum oplyse:

  • Præcist mål af det sted, hvor gipsvæggen skal sættes op. Længden målt både ved gulv og ved loft, samt højden i begge ender. Så bliver håndværkeren i stand til at se, om der skal tages højde for skævheder i bygningen, når væggen skal konstrueres.
  • Hvilken slags vægge, enderne af gipsvæggen skal fastgøres i?
  • Hvilket slags loft, toppen af gipsvæggen skal fastgøres i?
  • Hvilket slags gulv, bunden af gipsvæggen skal fastgøres i?
  • Om der er eventuelle installationer i vægge, loft eller gulv, der skønnes at skulle tages hensyn til?
  • Hvor mange lag gips, du ønsker væggen skal består af. Vil du eventuelt have en krydsfinerplade indvendig, så du nemmere at kan sætte noget op på væggen?
  • Hvorvidt der skal være døre, vinduer eller andre åbninger i væggen?
  • Den ønskede tykkelse på væggen – hvis den har betydning for opgaven, ellers vælger håndværkeren selv tykkelsen. Men det er en god ide at vælge tykkelse på f.eks. 95 mm, så du fastlåser håndværkernes tilbud på en bestemt tykkelse. Det gør det nemmere at sammenligne tilbuddene og f.eks. købe dørkarme og døre i standardmål til at sætte i væggen.
  • Hvornår, du er klar til at gå i gang.
  • Hvilken dato, væggen senest skal stå færdig.

Har du medtaget disse oplysninger i din opgavebeskrivelse, er der en meget større sikkerhed for, at de tilbud du får, også kommer til at holde, den dag håndværkeren skal til at påbegynde arbejdet.

Mangler der oplysninger i opgavebeskrivelsen eller har nogle af håndværkerne uddybende spørgsmål til din opgavebeskrivelse, kan du godt komme ud for, at tilbudstjenesten kontakter dig enten pr. mail eller pr. telefon. Derved er de med til at sikre, at du får de mest korrekte tilbud.

Tapetsering og maling af gipsvæg

Når tømrerne er færdige med at sætte din nye gipsvæg op, skal den spartles og have en gang glasvæv eller tapet sat på. Vælger du glasvæv, skal væggen efterfølgende males.

Du kan sagtens selv spartle samlingerne op og tapetsere eller sætte glasvæv og male væggen selv, men oftest kan det være svært at få spartlingen helt jævn uden at skulle ud og købe eller leje specialudstyr som spartler og slibeklodser til opgaven. Samtidig kan både glasvæv og tapet være en tricky størrelse at prøve kræfter med. Så vil du have det bedste resultat, bør du nok hyre en maler til opgaven.

Her kan du med fordel bruge tilbudstjenesten igen og genbruge oplysningerne om væggens mål, når du skal skrive opgavebeskrivelsen. Husk også at koordinere tidspunktet for hvornår maleren kan gå i gang med tidspunktet for, at tømrerne er færdige med væggen. Så slipper du for at skulle gå og se på den ufærdige væg i flere uger. Derfor er det smart, først at indhente tilbud på malerarbejdet, når du har aftalt nærmere med håndværkerne om, hvornår de er færdige.

LÆS OGSÅ: Tilbygning til hus

Sådan hænger du noget op på en gipsvæg uden den går i stykker

Har du valgt en et- eller tolags gipsvæg frem for en gipsvæg med undersiddende krydsfinerplade, skal du bruge såkaldte gipsplugs, hvis du vil hænge billeder, hylder, skabe eller andre ting op på væggene.

De kan købes i byggemarkeder og er en særlig form for skruer, der sidder inde i en metal-plug, der griber fast om gipsvæggen indvendig og fordeler trykket fra skruen og det, den holder på væggen. Havde du bare sat en almindelig skrue i, ville vægten fra det den holdt, have trukket skruen ud og i værste fald lavet et større hul eller ligefrem en revne i gipspladen.

Gipspluggen sættes i væggen ved først at bore et hul i samme diameter som gipspluggen med et gips- eller murbor uden brug af slagfunktionen i boremaskinen. Bor igennem gipspladen eller –pladerne. Det mærkes ved, at boret ”falder ind” i væggen, når du er igennem.

Sæt nu gipspluggen i hulet. Slå eventuelt pluggen forsigtigt ind, hvis hulet er lidt snævert. Overringen på pluggen skal helt ind i væggen.

Skru nu på skruen i midten, så pluggen griber fat på bagsiden af væggen. Skru gerne skruen helt i bund, så du er sikker på, at pluggen har fast på bagsiden. Skru så skruen udad igen, så du kan hænge noget på den.

Er du klar til at gåi gang?

Som du kan se, finder du nemmest den billigste håndværker ved at bruge en af nettet tilbudstjenester indenfor byggeri og anlæg. Derved slipper du for alt besværet og skal bare nyde din nye gipsvæg, når først den er sat op.

Tilbud på prisen fra 3ByggeTilbud

 

Author

Write A Comment