Indhold på denne side

Hvis du har et job, hvor du er i overhængende fare for at vælte tunge ting ned over tæerne, så er der en ret god sandsynlighed for, at du har brug for sikkerhedssko, men ved du, hvilke sikkerhedssko der er de bedste?

Det er ikke et sted, hvor du har lyst til at gå på kompromis, når det handler om dine fødders sundhed, og her er det ikke bare den generelle sundhed, for hvis du først taber noget rigtig tungt over tæerne, så kan du ende med at være bænket over en længere periode. 

Selv hvis du ikke har brug for sikkerhedssko i en professionel kapacitet, er det ikke fordi, du nødvendigvis kan undvære sikkerhedssko i længden, især hvis du har det med at påtage dig større gør det selv projekter.

Lige meget om du skal bruge skoene på arbejdet eller privat, kan det være svært at regne ud, præcis hvilken sko, der er de bedste, og netop derfor har vi testet en lang række sikkerhedssko, for at finde frem til de allerbedste.

 

1. Cofra 7300 Monti S3 SRC – Letvægts sikkerhedssko i sneaker-design

Vores anbefaling

  • 4.6 Google Shopping

Den største fordel ved sikkerhedsskoene fra Cofra Monti er, at de har en skridsikker ydersål. Dette gør skoene fordelagtige for dem, der har brug for en sikkerhedssko produceret i åndbart og antibakterielt materiale og med fokus på sikkerhed. Eksempelvis vil de kunne bruges af bygningsarbejdere, mekanikere og andre, der risikerer fodskader. 

  • Skridsikker
  • Svedabsorberende materiale
  • Stødabsorberende ydersål

Anmeldelse: Produktanalyse af Cofra 7300 Monti S3 SRC

Brugervenligt design

Fordi denne sikkerhedssko er produceret med materiale, der absorberer og afgiver fugt, bliver dine fødder holdt kølige og tørre. Deter en nyttig funktion, især hvis du skal have sikkerhedssko på hele dagen. Derudover er den stødabsorberende ydersål med til at dæmpe stød og vibrationer. Selv om skoene kan føles hårde i starten, vil polyester inderforingen sikre dig komfort. En anden god egenskab er, at de er slidstærke, hvilket gør dem oplagte til industri- eller byggearbejde. Tå- og neglebeskyttelsen er også en god detalje, der kan hjælpe med at forhindre skader. Disse forskellige egenskaber gør altså sikkerhedsskoen til et udemærket bud i de arbejdsmiljøer, hvor sikkerhed er vigtigt. 

Fremstillet med høje sikkerhedsstandarder

Cofra Monti-sikkerhedssko har normal pasform og EN ISO 20345-certificering, hvilket betyder, at de lever op til de højeste sikkerhedsstandarder. De er altså blevet testet og certificeret til at kunne beskytte dine fødder i farlige situationer.. De har også et moderne sneaker-design, hvilket gør dem behagelige at bære hele dagen uanset, hvad man foretager sig.

FORDELE

  • Vandafvisende og åndbart materiale
  • Behagelige
  • Tå- og neglebeskyttelse
  • Slidstærk indvendig foring
  • Slid- og rivefast

ULEMPER

  • Skosnuden er en smule kort
  • Stoffet er lidt stift i starten

Hvad siger kunder om Cofra 7300 Monti S3 SRC?

I alt har over 400 forbrugere bedømt disse sikkerhedssko, hvor lethed og fleksibilitet blev fremhævet som gode egenskaber. En af forbrugerne sagde endda, at “den støtter foden så godt, du kan stå i mere end 8 timer”. 

Redaktionens vurdering

De er produceretmed vandafvisende og åndbart materiale, som bidrager til at holde dine fødder kølige og tørre. Den eneste ulempe er, at skosnuden er lidt kort. Men alt i alt mener vi, at disse sikkerhedssko er et god bud, hvis du er på udkig efter en model, der giver dig effektiv beskyttelse.

 

2. Zenit Easyroll 1738 Jalas sikkerhedssko 

Zenit Easyroll 1738 Jalas sikkerhedsskoSikkerhedssko bliver sjældent behandlet synderligt godt, og netop derfor er det ofte også begrænset, hvor mange penge man egentlig er interesseret i at bruge på dem. Derfor er det altid en god idé at sammenligne pris og kvalitet, og med Zenit Easyroll fra Jalas er der tale om ekstremt høj kvalitet til en meget overkommelig pris.

Designet på Zenit Easyroll 1738

Når det kommer til sikkerhedssko, er det sjældent de helt store designtanker, der ligger bag skoene, men det er stadig rart, at det er en sko, man faktisk har lyst til at iføre sig, og på det punkt er Zenit Easyroll en af de bedste sikkerhedssko på markedet.

Sikkerhedsskoen er designet, så den ligner en almindelig sko, hvilket gør, at du faktisk kan have den på til hverdag også, hvilket faktisk er en reel mulighed, fordi der også er tale om en ekstremt komfortabel sikkerhedssko.

Alt i alt er der tale om en ret diskret sikkerhedssko, der primært er holdt i sort, til trods for, at den dog er udstyret med røde detaljer, hvilket gør, at den samtidig formår at have en smule karakter.

Yderligere informationer om Jalas Zenit Easyroll 1738

Jalas sikkerhedssko er lavet af sømværnsmateriale og en type plasmabehandlet tekstil kaldet PRC, hvilket gør, at der er tale om en meget stabil og holdbar sko. Tå hætten er lavet af aluminium, hvilket gør, at Jalas Zenit Easyroll samtidig er en ret let sikkerhedssko.

Derudover er skoen udstyret med en pu-mellemsål, en plastikstabilisator og en ydersål af RPU. Overdelen af skoen er ligeledes designet i pu-behandlet læder.

På grund af den høje kvalitet og de materialer Jalas har valgt at bruge til at lave skoen, er der både tale om en antistatisk sikkerhedssko, der er resistent overfor sømpenetration og beskytter godt imod tå skader. Kort sagt er der tale om en sikkerhedssko af ekstremt høj kvalitet, der er som skabt til at begå sig udendørs, steder hvor der er risiko for ydersålspenetration.

Detaljer

  • Type: Sikkerhedssko.
  • Sømværnet er lavet af plasmabehandlet tekstil.
  • Sikkerhedsskoen er en normal pasform.
  • Overdelen er lavet af PU-behandlet læder.
  • Tå hætten er lavet af aluminium.

Vores vurdering af Jalas Zenit Easyroll

Der er tale om en meget komfortabel sikkerhedssko, der føles ekstremt let at gå rundt med. De er ligeledes ret pæne, når det kommer til sikkerhedssko, da de faktisk bare ligner et almindeligt sæt sko. Samlet set har skoen en super god komfort og et smart spændesystem, der gør, at der er tale om en af de bedste sikkerhedssko på markedet.

3. SR55 Airtox – en af de bedste sikkerhedssko på markedet

SR55 Airtox – en af de bedste sikkerhedssko på markedetHvis du nogensinde har mødt en håndværker eller befundet dig på en byggeplads, så har du helt sikkert set et sæt Airtox, også selvom du ikke nødvendigvis har lagt mærke til det. Selv hvis du ikke har været i nærheden af en håndværker, er der faktisk en god sandsynlighed for, at du har set skoen før. Det hænger sammen med at Airtox i løbet af de sidste par år har haft et større reklamefremstød i Danmark, men det ændrer ikke på, at det er en sikkerhedssko af ekstremt høj kvalitet.

Om SR55 Airtox der er en af de bedste sikkerhedssko på markedet

Ligesom med sikkerhedsskoene fra Jalas, er der med SR55 Airtox tale om en ret diskret sikkerhedssko. Det eneste der egentlig afslører, at der er tale om en sikkerhedssko, er, at ordet Airtox er broderet ned langs skoens side.

Udover navnet, kunne der lige så godt være tale om en hvilken som helst anden fritidssko. Selve skoen er holdt i sort med en relativt tyk sål.

Det betyder også, at Airtox SR55 er ideel til dig, der ikke nødvendigvis er sikker på, at du har brug for en sikkerhedssko. Selv hvis den aldrig kommer til at blive brugt til formålet, har du stadig fået en diskret fritidssko ud af handlen, og så behøver du aldrig være bange for, at der er nogen, der træder dig over fødderne.

Yderligere informationer om SR55 Airtox

SR55 er en del af S-serien fra Airtox, og ligesom alle andre sko i serien, er de produceret af materialer af ekstremt høj kvalitet med avancerede teknologier, der gør, at du ikke skal trækkes med tunge sikkerhedssko, hvilket er endnu en grund til, at denne sikkerhedssko også kan bruges til hverdag.

Både komforten og sikkerheden er helt i top, hvilket er med til at gøre det til en af de bedste sikkerhedssko på markedet.

Overdelen af skoen er lavet af et meget slidstærkt cordura-stof, der sikrer en god ventilation og gør, at dine fødder har let ved at ånde. Derudover er skoene udstyret med en blød mellemsål, der former sig efter din fod og er med til at stabilisere din kropsholdning. Sikkerhedsskoen er ligeledes udstyret med et alternativt snøresystem, der gør, at du ikke behøver at bekymre dig om snørebånd. Skoen har en varmebestandig ydersål op til 150 grader, og selve skoen er også udstyret med et sømværn, der er lavet i et materiale der er lettere og mere fleksibelt end almindelig kevlar. Sidst men ikke mindst er Airtox SR55 udstyret med tå kapper, der er produceret i en minimal størrelse og tykkelse, der dog ikke går på kompromis med sikkerheden.

Detaljer

  • Type: Sikkerhedssko.
  • Skoen er udstyret med ekstra snudeforstærkning.
  • Tå kappen er lavet af af NEO stål.
  • Sømværnet er lavet af TECH-FIBER.
  • Sålen er olie- , benzin- og syrebestandig.
  • Sålen er stødabsorberende.
  • Skridsikker sål.
  • Sålen tåler varme op til 150° C.
  • Skoen er lavet i åndbar Cordura tekstil.
  • UTURN® wire lukkesystem i stedet for snørebånd.
  • Sålen sætter ikke mærker.

Vores vurdering af SR55 Airtox

Alt i alt er der tale om en ekstremt holdbar sikkerhedssko, der ligeledes er meget let, hvilket gør, at det ikke er noget problem også at bruge dem til hverdag. Det hjælper ligeledes, at det er en meget komfortabel sko, der ligeledes hjælper på din kropsholdning. Der er en grund til, at der er så mange, der vælger Airtox frem for andre mærker, og det er fordi det i sandhed er en af de bedste sikkerhedssko på markedet.

4. Brynje 640 Athletic – enhver ridder har brug for en rustning

Brynje 640 Athletic – enhver ridder har brug for en rustningOrdet brynje har eksisteret siden 1300-tallet og er synonymt med ord som brystharnisk og rustning. Firmaet Brynje har nok ikke eksisteret lige så længe, men navnet er alligevel sigende for det produkt de leverer. Igennem tiden er brynjer blevet båret af riddere, soldater og vikinger, og den dag i dag er det Brynjes opgave at levere beskyttelsesudstyr til tømrere, murere, elektrikere og en lang række andre håndværkere.

Om Brynje 640 Athletic der er blandt de bedste sikkerhedssko på markedet

Brynje 640 Athletic er en ekstremt slidstærk og åndbar sikkerhedssko, der er designet med fokus på de fede detaljer. Det betyder så også, at den modsat de forrige sko i denne test, ikke er diskret. Derfor er der nok også mange mennesker, der ikke ville være interesseret i at bruge skoen som hverdagssko. Det er dog ikke noget problem, hvis du gerne vil have en sko der skiller sig ud, eller bare er interesseret i en sikkerhedssko i ekstremt høj kvalitet.

Skoen er holdt i en blanding af sort og går, hvilket i sig selv er diskret nok, men med de mange orange detaljer, der er fordelt omkring skoen, bliver det ret hurtigt begrænset, hvor diskret en sko der er tale om. Sikkerhedsskoen er ligeledes udstyret med et elastiksnøresystem, der både gør det hurtigt at tage skoen af og på, men det gør også, at snørebåndene ikke forstyrre det overordnede design.

Yderligere om Brynje 640 Athletic

Sikkerhedsskoen er udstyret med en stødabsorberende indlægssål, der samtidig er både antibakteriel og åndbar, hvilket betyder, at du får glæde af en sikkerhedssko, der er ekstremt komfortabel hele dagen igennem.

Brynje 640 Athletic er udviklet med tanke på, at den skal bruge til let industri, byggeri og håndværk samt transport- og lagerarbejde, så kort sagt er der tale om en sikkerhedssko, der kan bruges i de fleste henseender.

Ydersålen er skridhæmmende og udviklet af EVA-gummi, skoen er i sig selv lavet af slidstærkt og holdbart overlæder af PU/tekstil, skoen er udstyret med refleksdetaljer og en benzin- og olieresistent sål. Tåværnet er udført i aluminium og sømværnet er udført i fiber.

Detaljer

  • Type: Sikkerhedssko.
  • Udstyret med skridhæmmende og let ydersål.
  • Slidstærkt og åndbart overlæder.
  • Antibakteriel, åndbar og stødabsorberende indlægssål.
  • Udstyret med et praktisk elastiksnøresystem.
  • Refleksdetaljer.
  • Benzin- og olieresistent sål.
  • Tåværnet er udført i aluminium.
  • Sømværnet er udført i fiber.

Vores vurdering

Sikkerhedsskoen fra Brynje har en gennemsnitlig komfort sammenlignet med mange af de andre sko i denne test, men den støtter enormt fint rundt om foden. Den har ligeledes et enormt flot design, der samler sig dog en del støv i hullerne på skoen. Kort sagt er det en rigtig lækker sko med et funktionelt spændesystem, der gør dem lette at tage af og på.

i samarbejde med PriceRunner

5. Sort Solid Sikkerhedsgummistøvle – den bedste sikkerhedssko til regnvejr

Sort Solid Sikkerhedsgummistøvle – den bedste sikkerhedssko til regnvejrDer er nogen sikkerhedssko, der har så specifikt et formål, at det er svært at finde flere forskellige alternativer. Det gør det på en gang lettere at vælge, samtidig med at det gør det sværere at finde et ordentligt produkt.

Det er præcis det, der er tilfældet, når det kommer til sikkerhedsgummistøvler. Dem er der nemlig ikke alt for mange af på markedet. Heldigvis har Brynje lavet den sikkerhedsgummistøvle, der som navnet antyder, er både sort og solid, og den er ligeledes en af de allerbedste sikkerhedssko til regnfuldt vejr.

Om den bedste sikkerhedssko til regnvejr

Sikkerhedsgummistøvlen fra Brynje er en let og fleksibel støvle, der på en gang er robust og let. Den er udstyret med et stålværn ved både tæerne og sømmen, og den er ligeledes både varme- og kuldeisolerende, hvilket betyder, at den kan bruges i enormt mange forskellige sammenhænge som f.eks. landbrug, skovbrug, fiskeri, industri, byggeri og håndværk.

Der er ikke mange æstetiske oplevelser i en gummistøvle, men faktisk er gummistøvlen fra Brynje blandt de pænere gummistøvler helt generelt. De er holdt primært i sort, hvor det eneste der bryder det æstetiske indtryk er navnemærket, der er trykt på siden af støvleskaftet.

Yderligere om sikkerhedsgummistøvlen fra Brynje

Der er tale om en sikkerhedsgummistøvle udført i et let, robust og fleksibelt materiale. Sikkerhedsskoen er ligeledes udstyret med en skridsikker ydersål, der gør, at du kommer til at stå rigtig godt fast, også når du står på glat underlag.

Gummistøvlen er varme- og kuldeisolerende, og den er ligeledes udstyret med en termoindlægssål, der gør at støvlen er behagelig at have på både i koldt og vådt vejr. Den er ligeledes konstrueret, så den er resistent overfor alkali og kemikalier.

Gummistøvlen er udviklet i sikkerhedsklasse S5, hvorfor den er udstyret med både tå værn og sømværn i stål, hvilket betyder, at du både får god beskyttelse, samtidig med at du får en ekstremt komfortabel gummistøvle.

Detaljer

  • Type: Sikkerhedsgummistøvle.
  • Udformet i let, robust og fleksibel PU.
  • Tåværnet er lavet af stål.
  • Sømværnet er lavet af stål.
  • Støvlen er resistent overfor både kemikalier og alkali.

Vores vurdering

Kort sagt er der tale om en ekstremt komfortabel gummistøvle, der giver dig en rigtig godt greb i underlaget, samtidig med at den yder en utrolig høj grad af beskyttelse, men vigtigst af alt, så tillader den dig at stå i vand til midt op på læggen, uden at du bliver våd, og derfor er den kommet med på listen over de bedste sikkerhedssko på markedet.

6. HKSDK Z2 – de bedste sikkerhedssko om sommeren

HKSDK Z2 de bedste sikkerhedssko om sommerenEn ting er at få våde fødder engang imellem. Det kan de fleste af os holde til, men i løbet af de sidste par år, er den danske sommer blevet varmere og varmere, og det betyder også, at det er næsten ulideligt at iføre sig store, tykke sikkerhedssko. Heldigvis er det muligt at finde sig et par sikkerhedssandaler. Så hvis du er træt af at have svedige tæer om sommeren, så er det måske her, du skal kigge efter.

Om de bedste sikkerhedssko til sommervarmen

HKSDK Z2 som de så mundret hedder, er et sæt sikkerhedssandler, der er holdt i sort og blå. Den innovative sikkerhedssandal har en åben konstruktion, hvilket betyder, at dine fødder kan nyde godt af ventilation igennem hele dagen. Det betyder ligeledes, at du er sikret et ekstremt højt komfortniveau, hvor der samtidig ikke bliver gået på kompromis med sikkerheden.

Sikkerhedssandalen er ligeledes udstyret med en række stødabsorberende egenskaber, der også er med til at øge komfortniveauet betragteligt, hvilket betyder, at du både kan undgå ømme og svedige fødder, når du arbejder hårdt i sommervarmen. Det kommer sig blandt andet af, at HKSDK Z2 er udstyret med en såkaldt Air-sål, der er blødere end nogensinde.

Yderligere om den bedste sikkerhedssko til sommervarmen

Med HKSDK Z2 er der tale om en meget let og fleksibel sikkerhedssandal, der på en gang yder en ekstremt høj grad af sikkerhed, samtidig med at den er komfortabel at gå rundt i, og så er den ligeledes super åndbar, hvilket gør, at dine fødder er tempererede og tilpas i løbet af hele dagen.

Sålen på sikkerhedssandalerne er skridfast, udstyret med et sømværn af tech-fiber og en tå kappe af aluminium, hvilket betyder, at dine fødder opnår maksimal beskyttelse, samtidig med at de er komfortable, hvilket er en sjælden kombination. Sålerne er ligeledes både olieresistente, syreresistente, benzinresistente og varmeresistente op til 150 grader. Sidst men ikke mindst er sikkerhedssandalerne antistatiske og EDS-godkendt, hvilket gør dem ideelle til en lang række forskellige arbejdstyper.

Detaljer

  • Type: Sikkerhedssandal.
  • Sikkerhedssandalen har en let og fleksibel konstruktion.
  • Sikkerhedssandalen er udstyret med skridfaste såler. 
  • Sikkerhedssandalen er udstyret med sømværn af tech-fiber og en tå kappe af aluminium.
  • Sikkerhedssandalen er både olieresistent, syreresistent, benzinresistent og varmeresistent op til 150 grader.
  • Sikkerhedssandalen er udstyret med en blød og fleksibel air-sål-

Vores vurdering

Den allerstørste fordel ved sikkerhedssandalerne er selvfølgelig deres åndbarhed og den komfort det giver i sommermånederne, men selv hvis man ser bort fra det, er der tale om en sikkerhedssko, der er blandt de allerbedste. Komforten er selvsagt i top, og designet er ikke slemt, men det er faktisk, når det kommer til sikkerheden, at der er tale om den allerstørste fordel, og netop derfor er HKSDK Z2 endt med at komme med på denne liste over de allerbedste sikkerhedssko på markedet.

7. HKSDK Sikkerhedstræsko – de bedste sikkerhedssko til gamle nisser

HKSDK Sikkerhedstræsko – de bedste sikkerhedssko til gamle nisserDer er nok mange, der primært tænker på nisser og bedsteforældre eller hospitalsvæsenet, når de tænker på træsko, men det er en smagssag, og hvis du først prøver at vandre omkring i træsko, finder du hurtigt ud af hvorfor skotypen er så yndet som fritidssko, men så er spørgsmålet bare, hvad så med sikkerhedssko, findes der en sikkerhedstræsko? 

Og svaret er ja. Ikke nok med at der findes en sikkerhedstræsko, så er denne sikkerhedstræsko også blandt de bedste sikkerhedssko på markedet.

Om den bedste sikkerhedssko til gamle nisser

HKSDK S90 er en sort sikkerhedstræsko, der både fås med og uden kap, og den er ikke bare blandt de bedste, men den bedste sikkerhedstræsko på markedet.

Der er tale om en ekstremt fleksibel træsko med en indbygget ENERGY-sål, der former sig efter din fods bevægelser, hvilket giver den et ekstremt højt komfortniveau. Ligeledes er sålen med til at absorbere omkring 50% af den negative energi, der opstår, når du går omkring på hårde underlag, og netop derfor er det en af de foretrukne værkstedssko på markedet.

Grunden til at denne type sikkerhedssko er så udbredt blandt ældre mennesker, er at ENERGY-sålen hjælper med at forebygge skader på dine led og symptomer på træthed. Ligeledes yder tå kappen et ekstremt højt niveau af beskyttelse.

Yderligere HKSDK S90 – den bedste sikkerhedstræsko på markedet

HKSDK S90 er den bedste sikkerhedstræsko på markedet, og det er der en grund til. Skoen er både olieresistent, benzinresistent og syreresistent, hvilket gør, at den både er ideel til industriarbejde og til færdsel på værkstedsgulvet. Ligeledes er sålen skridfast, hvilket gør, at du kommer til at stå enormt fast, samtidig med at den antistatiske teknologi og tå kappen sikrer dine fødder.

Detaljer

  • Type: Sikkerhedstræsko.
  • Sikkerhedstræskoene er olie-, benzin-, syre- og varmeresistente op til 150 grader.
  • De er udstyret med en skridfast sål, der gør, at du kommer til at stå ekstra sikkert.
  • Tå kappen er lavet i stål og sikrer et ekstremt højt beskyttelsesniveau.

Vores vurdering

Det er ikke alle der er til træsko, og derfor er det heller ikke alle, der kommer til at være vilde med sikkerhedstræskoene fra HKSDK, men ikke desto mindre er der tale om et sæt sikkerhedssko af ekstremt høj kvalitet, hvor komforten i høj grad har været fokusset for designprocessen. Derfor er der også tale om et sæt sikkerhedssko, du snildt kan gå i hele dagen, og som er helt fantastiske til at gå på hårde flader. Kort sagt er der tale om en komfortabel sko, og du skal vælge den, hvis du har brug for en komfortabel sko.

8. HKSDK T7 Arbejdsstøvler – de bedste sikkerhedssko til vintermørket

HKSDK T7 Arbejdsstøvler de bedste sikkerhedssko til vintermørketHvis der er en ting, der er sikkert, når det kommer til det danske vejr, så er det, at det altid bliver koldt i løbet af vinteren. Det bliver mørkt, og det bliver koldt. Sådan er det bare. Derfor er det også vigtigt at finde sig et sæt sikkerhedssko, der kan stå mål med vinterkulden, og det er præcis hvad disse sikkerhedsstøvler fra HKSDK kan.

Om de bedste sikkerhedssko i vinterkulden

HKSDK T7 er en smukt designet sikkerhedsstøvle, der er holdt i primært sort og hvid, hvilket gør det til en støvle, du sagtens kan tillade dig at gå i til hverdag også, men selvom du kan gøre brug af den til hverdag, så er HKSDK T7 primært en arbejdsstøvle, og det er ligeledes en arbejdsstøvle med ekstremt mange forskellige anvendelsesmuligheder.

T7 er udviklet med et innovativt design og et ekstremt godt blik for de mange forskellige teknologiske muligheder, hvilket også er det, der gør, at den er velegnet til brug på en lang række forskellige arbejdspladser. Det betyder, at du kan gøre brug af den, stort set lige meget, hvilken type arbejdsplads, du arbejder på.

Yderligere om de bedste sikkerhedssko i vinterkulden

HKSDK T7 er udstyret med Thinsulate, hvilket sørger for, at du kan have tørre og varme fødder hele dagen, og ligeledes er de udstyret med en AquaCell-membran, der gør, at støvlen er 100% vandtæt, samtidig med at dine fødder har mulighed for at ånde.

Selve støvlen er udstyret med en skridfast sål, hvilket også er med til at gøre dem ideelle på en lang række forskellige arbejdspladser, ligesom det er en glimrende tilføjelse til en støvle, der skal bruges om vinteren. Ligeledes er den antistatisk, hvilket hjælper enormt ved el-arbejde.

Sikkerhedsstøvlen er syreresistent, olieresistent, benzinresistent og varmeresistent helt op til 150 grader, ligesom den er designet til at være velegnet i alle typer vejr. Den har en lidt bredere pasform end den typiske sko, hvilket betyder, at der typisk er plads til en ekstra sok nede i støvlen til de dage, hvor det bliver rigtig koldt.

Kort sagt er der tale om en ekstremt velfungerende sikkerhedsstøvle med et højt sikkerhedsniveau og en rigtig god komfort.

Detaljer

  • Type: Sikkerhedsstøvle.
  • Støvlen er udstyret med skridfast sål og antistatisk teknologi.
  • Støvlen er syreresistent, olieresistent, benzinresistent og varmeresistent op til 150 grader.
  • Støvlen er ekstremt komfortabel.
  • Støvlen har en bred pasform.

Vores vurdering

HKSDK T7 er en ekstremt vellykket støvle, med et yderst højt komfortniveau, og det er i høj grad også det, der gør den til en af de bedste sikkerhedssko på markedet, men det hele kommer ikke af komfortniveauet, det er nemlig sikkerheden og muligheden for at have varme fødder om vinteren, der er det helt store tiltrækningselement, og derfor er det også en sikkerhedssko, der får absolut topkarakter herfra.

i samarbejde med PriceRunner

Hvordan virker sikkerhedssko egentlig?

Du har måske overvejet, præcis hvordan eller hvorfor en lædersko virker. Hvis det er tilfældet, så får du en kort forklaring her. Forklaringen kan godt blive lidt teknisk, derfor starter vi med en helt kort forklaring, inden vi når til den tekniske del.

Hvis du taber noget ned på din bare fod, så bliver foden udsat for et tryk på det område, hvor tingen rammer. Hvis du derimod er iført en lædersko såsom en militærstøvle eller en tyk vandrestøvle, så vil det stive læder fordele trykket over et større område, hvilket gør, at skaden bliver mindsket ret betydeligt. 

Det samme gælder særligt sikkerhedssko uden stålindlæg, der er designet til at beskytte din fødder mod tabte genstande. På denne type sikkerhedssko er toppen og siderne så stive, at de kan omdirigere en stor del af kræfterne fra trykket, så de bliver til et pres på sålen i stedet for på din fod.

Kort sagt er trykket lettere jo større et område det er fordelt over, og det er det sikkerhedssko udnytter til at beskytte dine tæer.

Hvis du nogensinde er blevet trådt over tæerne af en stilethæl, så ved det at det gør fandens ondt. Hvis du aldrig har prøvet det, tænker du måske, at det er begrænset, hvor ondt det kan gøre, hvis en lille kvinde på 55 kg træder dig over tæerne, men selv en kvinde på 55 kg kan gøre ekstremt ondt, hvis hun er iført stiletter.

Et kort eksempel med stiletter og kampvogne

En stilethæl har typisk en trædeflade på omkring 1 kvadratcentimeter. Hvis kvinden ovenpå stilethælen vejer 55 kg kan hun uproblematisk træde ned ovenpå din fod med et tryk på 54 atmosfærer. Regnestykket der kommer frem til det, ser således ud:

(55 kg x 9,82 m/s2)/ 10-4 m2 = 5400000 Pa.

Og 5400000 Pa er det samme som 54 atmosfærer. For de fleste af os betyder begrebet ”54 atmosfærer” dog ikke synderligt. Derfor er vores eksempel heller ikke helt slut her. Der skal nemlig en sammenligning til, og sammenligningspunktet skal komme fra en typisk kampvogn. En typisk leopardkampvogn har en samlet vægt på rundt regnet 60 ton. Men hvis man udregner bæltestørrelsen overfor vægten, så leverer kampvognen kun et tryk på omkring 1 kg per kvadratcentimeter, hvilket svarer til ca. 1 atmosfærer. 

Det betyder kort sagt, at trykket fra den lille dame på 55 kg er omkring 54 gange kraftigere end trykket fra en kampvogn.

Sikkerhedskrav til dine sikkerhedssko

Hvis du kigger efter de bedste sikkerhedssko til din arbejdsplads, kan det være en god idé at undersøge, hvilke krav der er til lige netop den branche du arbejder i. Der findes nemlig en lang række forskellige certificeringer, der alle dækker over forskellige krav. For at gøre det hele lidt nemmere, gennemgår vi hurtigt de forskellige certificeringer, og hvad de dækker over.

SB Certificering

SB er et basiskrav, der stilles til alle sikkerhedssko med stålhætte. Det betyder, at skoen yder beskyttelse mod faldende objekter på op til 200J og beskyttelse mod sammenpresninger på op til 15 kN.

S1 Certificering

En sikkerhedssko med S1 certificering skal i første omgang leve op til SB-kravet for tå værn. Ligeledes skal de være udstyret med en hel hælkappe, antistatiske egenskaber der måler fra 0,1 MΩ til 1000 MΩ. De skal være udstyret med en stødabsorberende sål, der kan absorbere et minimum af 20J, og så skal de være udstyret med en olieresistent og benzinresistent sål.

S1P Certificering

En sikkerhedssko med S1P certificering skal i første omgang leve op til SB-kravet for tå værn. Ligeledes skal de være udstyret med en hel hælkappe, antistatiske egenskaber der måler fra 0,1 MΩ til 1000 MΩ. De skal være udstyret med en stødabsorberende sål, der kan absorbere et minimum af 20J, og så skal de være udstyret med en olieresistent og benzinresistent sål, ligesom en S1 certificeret sko. Derudover skal de dog også være udstyret med et sømværn i stål eller kevlar, der kan holde til 1100 Newton.

S2 Certificering

En S2 certificering skal leve op til de samme krav som en S1 certificering, men udover de krav, skal overlæderet også være vandafvisende (WRU) ligesom de skal være udstyret med en olieresistent og en benzinresistent sål (FO).

S3 Certificering

En S3 certificering skal leve op til de samme krav som en S2 certificering med den tilføjelse, at den skal være udstyret med et sømværn i enten stål eller kevlar, der kan holde til et tryk på 1100 Newton.

S4 Certificering

En S4 certificering skal først og fremmest leve op til SB kravet for tå værn. Derefter skal sikkerhedsskoen også være udstyret med en hel hælkappe og antistatiske egenskaber der måler fra 0,1 MΩ til 1000 MΩ. De skal være udstyret med en stødabsorberende sål, der kan absorbere et minimum af 20J, og så skal de være udstyret med vandafvisende overlæder (WRU) og en olieresistent og benzinresistent sål.

S5 Certificering

En S5 certificeret sikkerhedssko, er den sikkerhedssko, der lever op til de strengeste krav. Ligesom alle andre sikkerhedssko med tå værn, skal den leve op til SB-kravet, og derudover skal den selvfølgelig have en hel hælkappe og antistatiske egenskaber der måler fra 0,1 MΩ til 1000 MΩ. De skal ligeledes være udstyret med en stødabsorberende sål, der kan absorbere et minimum af 20J, og så skal de være udstyret med et sømværn i stål eller kevlar, vandafvisende overlæder (WRU) og en olieresistent og benzinresistent sål. 

Men der hvor S5 certificeringen virkelig adskiller sig fra de andre certificeringer, er, at den først og fremmest kræver, at skoen er ESD-godkendt. En ESD-godkendt sko har den egenskab, at den kan aflede statisk elektricitet ved hjælp af sålmønsteret. Det betyder, at den statistiske elektricitet, der genereres ved bevægelse og gang, afledes på en sikker og kontrolleret måde. Det ledende fodtøj kan være med til at forebygge beskadigelse af en lang række forskellige typer følsomt udstyr.

Sådan finder du de bedste sikkerhedssko

For rigtig mange mennesker er det nødvendigt at være i besiddelse af et sæt ordentlige sikkerhedssko, når de skal på arbejde, men det kan stadig være svært at finde ud af, hvilket sikkerhedssko der er de bedste. Derfor har vi samlet et par gode råd til hvordan du får fat i de allerbedste sikkerhedssko.

Det handler om komforten

Det første du skal lægge mærke til, når du prøver sikkerhedssko, er komforten. Du skal gå i dem i lang tid ad gangen, og der er ikke noget værre end ubehagelige sko. Derfor skal du sikre dig, at det er sko du kan holde ud at gå i. Hvis det kræver, at du prøver dem i forretningen flere gange, inden du køber dem, så er det sådan det skal være.

Vær sikker på at størrelsen er rigtig

Det er vigtigt, at du ikke antager, at det er e specifik størrelse, der er den rigtige, når du skal købe sikkerhedssko. Størrelser kan ændre sig over tid, og det samme kan dine fødder. Derfor er det vigtigt, at du ikke bare vælger størrelse ud fra hvilken størrelse du plejer at gå i. Det er lige meget om det så er de bedste sikkerhedssko i verden, hvis de er i den forkerte størrelse, bliver de aldrig behagelige at have på.

Prøv dem under arbejdslignende forhold

Dine sikkerhedssko har et meget specifikt formål. Derfor er det vigtigt, at du prøver dem under lignende forhold. Hvis du ligger meget på knæ, når du arbejder, er det vigtigt, at du finder en sikkerhedssko, der støtter netop den arbejdsstilling. Derfor er det en god idé at afprøve dine typiske arbejdsstillinger, når du prøver sko, så du kan få de bedste sikkerhedssko til netop dine arbejdsopgaver.

 

Author

Write A Comment