Sådan bliver du mere grøn

Har du besluttet dig for at anskaffe dig et drivhus, så du kan dyrke dine egne grøntsager eller hvad det nu måtte være, så er der en masse ting du skal være opmærksom på, både inden du bestiller det, og selvfølgelig i forbindelse med opsætning af drivhuset.

For det første skal du vælge den helt rigtige størrelse drivhus. Der er mange som fortryder, at de ikke har anskaffet sig en model som er en smule større end den de får hjem. Du vil nemlig opleve, at du får brug for pladsen, når først du kommer i gang med dine grønne fingre.

Det sker også, at folk gerne vil have både væksthus, og en lille hyggelig plads med bord og stole, så de kan nyde en god kop kaffe selvom det regner en smule udenfor. Et godt råd er altid, at købe et lidt større drivhus end først tænkt, da det giver langt flere muligheder i forhold til planter og ekstra hygge.

Har du fundet størrelsen på dit nye drivhus, så skal du selvfølgelig lige finde ud af, hvor det skal placeres i din have. Det er ikke helt lige meget, hvor du opsætter drivhuset, da der selvfølgelig skal være adgang til solen, og så skal du ikke placere det under et stort træ for eksempel.

Der må ikke være mulighed for at grene eller andet, kan falde ned over drivhuset. Så bliver det smadret, og det har du vist ikke lige tænkt dig. Find derfor en god stor plads, og mål stedet af, for eksempel tre gange fire meter, og sørg så for at pladsen er ryddet og at du får gravet cirka fem til ti centimeter ned og fjern jord og græs.

Når du har en plads uden græs og jord, så er det her du skal placere dit drivhus, og her hvor du skal lave et fundament.
SE OGSÅ: Fjeldribs – en alsidig buskplante, som bærer både ynde og smag

Husk planlægningen

At opsætte et drivhus kræver lidt planlægning inden du går i gang. Stedet, bestille drivhuset, få det hjem, tjekke at alle profiler med mere er modtaget og så videre. Det er smadder ærgerligt, at opdage, at der mangler noget midt i processen.

Husk at du også skal sørge for klinker til gulvet. Det er nemt at finde noget på nettet hvor de har alt i fliser.

Du skal også sørge for rengøringsmiddel og acetone, og du skal have handsker, måske en stige eller lignende, og så er det smart at være flere om projektet. Det tager tid at opsætte et drivhus, og den første dag eller døgn, går med at støbe de fire hjørner til at fastgøre bunden af drivhuset.

Cementen skal tørre eller hærde i 24 timer, og så går der jo tid med det. Planlægger du at opsætte dit drivhus en weekend, så er du ikke helt galt på den.

Der er jo altid en vejledning med sådan en pakke med et drivhus, og følger du den til punkt og prikke, så kan der ikke gå meget galt. Hvis man er flere om arbejdet, så går det lidt lettere og hurtigere.

Du kan måske dele opgaverne ud, sådan at nogle samler profilerne til de to gavle, mens andre samler siderne. Det kan sagtens lade sig gøre, og så går det lyn hurtigt med at få samlet det hele.

Når du opsætter dit drivhus, så skal du tjekke at alle materialer er i sættet du har modtaget, og det er vigtigt, at du rengør profilerne med en klud og lidt acetone, sådan, at silikonen som skal holde på glassene eller vinduerne, binder ordentligt.

Du skal også affedte glassene eller vinduerne med acetone af samme årsag. Ellers vil silikonen ikke binde, og så vil glassene sidde løst, og det dur jo ikke.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑