Få en overskuelig og børnevenlig have

Som en familie med børn vil det være perfekt med en have, hvor børnene kan tumle på græsset. Det kan dog være en udfordring at indrette en børnevenlig have, der udover at være overskuelig også gerne må være smuk at se på

Inddel haven i rum

Som det første skridt i retningen mod en overskuelig og smuk have kan du inddele haven i afdelinger eller rum. Et rum kan eksempelvis bestå af bede med blomster eller urter. Et andet rum kan bestå af en terrasse med grill og havemøbler. I det tredje rum kan der være børneafdeling og i det fjerde et afslapningsområde med liggestole.

Når du skal vedligeholde haven, kan du nu tage et rum ad gangen. Det vil gøre det nemmere at holde, da det er meget mere overskueligt at skulle ordne ét rum fremfor en hel have. Desuden vil du også nemt kunne se, hvor langt du er kommet.

Inkludér børnene

Hvis man som børnefamilie er den heldige ejer af en have, skal den helt sikkert udnyttes. Børn elsker at være udenfor, og det er sundt, at de får brugt deres energi og kreativitet. Hvis familien både består af mindre og ældre børn, kan det være oplagt at inddele haven i zoner.

De mindre børn bør altid være under opsyn og dermed have deres aktiviteter tættere på huset. De lidt ældre børn elsker at få frihed til at lege, og de kan dermed få lidt mere albuerum ved at placere deres aktiviteter i længere afstand til huset.

Tænk i børnevenlige løsninger

Mange børnefaciliteter såsom en trampolin og et gyngestativ kan dog tage meget af pladsen i haven, hvis ikke man er ejer af den største have. Derfor er det en god ide at tænke i alternative baner.

En god mulighed kunne være en klatrebane i haven, som både er sjov, anderledes og udfordrende. Her kan børnene få lov til at være aktive, og de kan endda øge deres styrke og koordination. Da det er en anderledes børnefacilitet at have i haven, vil dine børn med sikkerhed elske at vise den frem til både venner og familie – og hvem ved, måske du også vil synes, at det er sjovt? Du kan se klatrebanen til haven her.

Vær realistisk i dit køb af planter

Når du skal købe planter til din have, kan det være særdeles fristende at købe den smukke plante, som du lige har set i dit nye magasin. Det er dog ikke sikkert, at denne plante stemmer overens med det, du ønsker, din have skal bestå af.

Hvis du ikke har alverdens tid til at ordne din have, bør du kigge efter planter, som ikke behøver meget pleje.

Indret med personlighed

Når du skal indrette din have, bør du overveje, hvordan du vil få mest muligt ud af den. Vil du elske et privat loungeområde med smukke blomster, eller vil du nærmere bruge en stor terrasse (se fx mere på bmbolig.dk) med et langt havebord, til når venner og familie ofte kommer på besøg? Sådanne betragtninger bør du gøre dig, så din nye smukke have på den måde bliver brugt til fulde.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑