5 argumenter for at vælge plastvinduer

Der er mange myter og holdninger til plastvinduer.

Disse er ofte affødt af de brede gulnede vinduer, der kan ses i ældre byggerier. Der er dog sket en enorm udvikling på kvalitetssiden siden disse første plastvinduer fandt vejen til det danske marked.

Kvalitetsvinduer er nu UV-modstandsdygtige, så solen ikke påvirker farven – og plastvinduer fås i et væld af forskellige udvendige farver.

Rammerne er ligeledes ikke længere store og klodsede, og et kvalitets-plastvinduer kan i dag ligne trævinduer så meget, at det er en smagssag, om du vælger plast eller træ.

Plasticvinduer

Valget mellem plast eller træ, ofte en smagssag – Kan du afgøre hvad der er hvad?

Plasticvinduer er vedligeholdelsesfrie, dvs. at selve plasticdelen ikke skal vedligeholdes blot rengøres. Én til 2 gange årligt skal hængsler og beslag smøres, men resten af året passer vinduerne sig selv og skal aldrig males. Af samme grund, går der aldrig råd i plastvinduerne, som du kan risikere med trævinduer, hvis du forsømmer vedligeholdelsen.

Skal du udskifte vinduer på 1. sal, hvor det kan være svært at male vinduerne udvendigt, så bør du overveje plastvinduer. Samtidig kan plastvinduer laves, så de åbner indad og det gør vinduerne meget nemmere at pudse, da du nu indefra kan pudse også den udvendige side af ruden.

Der er 5 gode grunde til at vælge plast:

  • Plastvinduer er vedligeholdelsesfrie. Det eneste du overordnet skal tænke på, er rengøring og smøring.
  • Materialet indeholder ikke tungmetaller og alt spild genanvendes i nye produkter, modsat træ hvor meget køres på forbrændingen. Da det desuden holder længe og ikke skal males efterfølgende, er plast derfor, modsat hvad mange tror, et miljørigtigt valg.
  • Da plast er et isolerende og ikke-ledende materiale, bliver det ikke koldt, og du undgår ofte tidligere problemer med kondens.
  • Plastvinduer er lavet af hule profiler, som er inddelt i kamre, fyldt med luft. Disse små luftrum i profilerne er ud over at forbedre isoleringsevnen også gode til at dæmpe støj. Indvendigt monteres stålprofiler, der forstærker rammen og karmen. Det er vigtigt at stålprofilerne er placeret så de ikke er i kontakt med plastikprofilerne for at forhindre kuldebroer. For plastvinduer skal du derfor altid være opmærksom på om vinduet er lavet med kvalitetsprofiler.
  • I tilfælde af brand vil plastvinduer have sværere ved at blive antændt, da de er lavet af et selvslukkende materiale.

Kort opsummeret fordele og ulemper ved materialet plast:

Fordele:

  • Materialet er vedligeholdelsesfrit.
  • Ingen råd og svamp.
  • Et miljørigtigt valg.
  • Materialet er lyddæmpende.
  • Materialet er ikke selvantændende – mere brandsikkert.

Ulemper:

  • Materialet er ikke et naturmateriale
  • Det kan være svært, hvis ikke umuligt, at male plastvinduer, derfor kan du ikke ændre farve på dine vinduer efterfølgende

Vil du høre mere om plastvinduer kan du kontakte Jydsk Vindueskompagni der har de arbejdet med vinduer i mere end 30 år og ved hvilke spørgsmål der skal stilles for at sikre, at du hverken står med en alt for dyr løsning, og omvendt heller ikke har sparet det forkerte sted, og skal ærgre dig de næste mange år.

Har du uddybende spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte dem på 7010 9099 eller jvk@jvk.dk – Det er helt uforpligtende.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑