Opsætning af lamper

Opsætning af lamper er en af de gør-det-selv opgaver, du godt må udføre i hjemmet.

Men kun så længe, det bare handler om at sætte et lampestik i lampeudtaget, trække en ledning eller montere ledningerne i et eksisterende lampeudtag. Skal lampeudtaget først sættes op eller flyttes, skal du have fat i en el-installatør. Hvordan finder du den billigste installatør til opgaven og hvordan hænger du smartest din lampe op? Det er nogle af de ting, du får svar på i denne artikel om opsætningaflamper.

Lys er en vigtig del af boligens indretning. For lys skal der til! Både når det er blevet mørkt udenfor, eller når dagen byder på overskyet og tåget vejr, sådan som vi så tit oplever det herhjemme – især i vintermånederne.

Modtag 3 gratis & uforpligtende tilbud nu

Lamper fås i mange forskellige afskygninger, men selv om du sikkert først tænker på dem, der hænger over spisebordet, så findes de også mange andre steder i boligen. De fleste af dem kan sættes op bare ved at sætte et stik i en stikkontakt, men netop de lamper, der er i loftet, kræver oftest lidt mere – med mindre der er monteret et særligt lampeudtag med stik lige i nærheden af, hvor lampen skal hænge.

Er der det, er det sådan set lige så nemt at sætte en lampe op i loftet, som det er at sætte en ny stander-, væg- eller bordlampe op. Den eneste forskel er, at stikket skal drejes, for at det kan sættes i – og for at sikre, at det bliver siddende og eventuelt bære den lampe, du har hængt op.

LÆS OGSÅ: Montering af emhætte

Hvad må du selv lave af el

Men hvad nu hvis der ikke er et særligt lampestik, men kun et lampeudtag? Må du så selv skrue ledningerne fra lampen fast i lampeudtaget?

Ja, ifølge de gældende regler på el-området, må du selv arbejde med alle installationer, der er synlige og som er til at komme til. Det betyder, at hvis der er et lampeudtag og du ikke behøver at gøre andet end at skrue dækslet af og sætte ledningerne i klembøsningerne og skrue dem fast, så er det fuldt ud lovligt selv at sætte lampen op.

Du må også gerne trække en kort ledning fra et eksisterende lampeudtag og hen til det sted, hvor lampen skal hænge. Men har du brug for at flytte et eksisterende eller sætte et nyt lampeudtag op, så skal du have fat i en el-installatør. For det betyder nemlig, at du skal op og rode med husets skjulte elinstallationer og her går grænsen for, hvad du må selv.

Hvordan finder du den billigste installatør

Men sådan en el-installatør er ligesom alle andre håndværkere ikke helt billig i drift. Da prissætningen samtidig er fri, betyder det, at du nemt kan spare mange penge på at bede om et tilbud fra flere forskellige el-installatører på at få flyttet eller sat et nyt lampeudtag op. Materialerne koster som regel det samme, men timeprisen kan godt variere en del – selv inden for et forholdsvist afgrænset geografisk område.

Det kræver selvfølgelig, at du ringer eller mailer rundt til de installatører, du vil have et tilbud fra. Men for at kunne gøre det, skal du først bruge lidt tid på nettet – eller i lokaltelefonbogen, hvis I stadig får sådan en svend, der hvor du bor – for at finde numre eller e-mailadresser på de forskellige el-installatører. For priserne står sjældent frit tilgængelige på nettet.

Modtag 3 gratis tilbud nu

Så skal de forbi og se på opgaven

Det næste der som regel sker, er, at installatøren gerne vil komme forbi og se på opgaven. Det er en god ide, for så er du sikker på, at du får et tilbud, hvor opmåling og arbejdsmængde stemmer med det arbejde, du reelt set har brug for.

Men det er en tidskrævende proces og tit kræver det også, at du har mulighed for at være hjemme inden for almindelig arbejdstid, hvor installatøren oftest har tid til at komme forbi. Jo flere installatører der skal komme og se på opgaven, jo mere bøvlet bliver det at få passet ind i din egen arbejdsdag. Så glem alt om at kunne klare den ved at møde senere eller holde tidligere fri en dag eller to.

Tilbudsforvirring

Men selv om installatøren har set på opgaven, taget mål og bestemt sig for, hvad der skal bruges af materialer, kan du sjældent få ham til at stikke dig en pris på stedet. Nej, han skal hjem og skrive et tilbud – og det kan der godt gå et stykke tid, før du får.

Når du langt om længe har fået alle tilbuddene, kan du så sidde og undres over, hvordan der kan være så stor forskel på arbejdsbeskrivelse og udregningen af tilbuddet. For de færreste installatører skriver deres tilbud på samme måde eller bruger de samme betegnelser for de enkelte arbejdsprocesser. Så det kan være svært at sammenligne dem direkte.

Det efterlader dig med den rå pris og din mavefornemmelse for hver enkelt tilbudsgiver, når du skal vælge, hvem der skal have opgaven. Det er simpelthen for spinkelt et grundlag at vælge på.

3 tilbud på nettet er den nemme genvej

Helt i tidens ånd er den nemme vej til at finde den billigste installatør, at outsource opgaven til en af de mange tilbudstjenester, der findes på nettet. Her er alt, hvad du skal gøre, at give en kort beskrivelse af opgaven, samt angive dine kontaktoplysninger. Så dumper tilbuddene oftest ind i din indbakke i løbet af et par dage.

Det kan også være, at tilbudstjenesten sender installatørerne ud for at besigtige opgaven selv. Det giver naturligvis det samme rend af håndværkere, som hvis du havde gjort det selv, men du:

  • slipper du for at finde installatørerne selv
  • er sikker på, at de er kvalificerede til opgaven og har udført opgaven tilfredsstillende for andre før
  • fårtilbuddenehurtigere, end hvis du gjorde det selv.

Det skyldes, at hver enkelt tilbudstjeneste har et fast hold af håndværkere tilknyttet. De er blevet bedømt af andre kunder, når de har vundet opgaver gennem tjenesten. Derfor ved tjenesten, hvilke håndværkere der er bedst – og dem sender de naturligvis nye opgaver til.

Dernæst forpligter håndværkerne sig til at levere tilbuddene i løbet af 24-48 timer, så derfor er du sikker på, at du ikke skal gå og vente i ugevis, før du kan beslutte dig for, hvilken installatør der skal lave arbejdet for dig.

Så alt i alt er du meget bedre stillet ved at lade en af nettets mange tilbudstjenester finde den billigste håndværker til dig.

LÆS OGSÅ: Opsætning af tapet

Når så lampeudtaget er sat op

Når el-installatøren har været der og har sat lampeudtaget op, skal lampen ”bare” hænges op. Selve ophængningen skal tage hensyn til, hvor og hvad lampen skal lyse op. Det afgør lampens placering.

Derefter skal lampen monteres i lampestikket. Alt efter hvilken løsning, der er valgt til lampeudtaget, kan det gøres på flere forskellige måder. For enten handler det ”bare” om at hænge lampen op og sætte lampestikket i stikket på lampeudtaget eller også skal lampen monteres i lampeudtaget ved at skrue ledningerne fast oppe i lampeudtaget.

Ophængning af lamper

Når du skal hænge f.eks. en pendel op over et bord, skal den helst hænge, så lampen oplyser hele bordet ensartet. Derved undgår du, at der er forskel på, hvor godt lyset opleves, af dem der sidder omkring bordet.

Det opnår du ved at hænge lampen lige over midten på bordet – eller nærmere bestemt der, hvor bordet midte mødes i længde- og bredderetningen. Kan lampen ikke oplyse bordets ender godt nok fra den position, bør du i stedet overveje at købe flere lamper og hænge op eller købe en såkaldt langpendel, der er bygget til at oplyse lange borde.

Lommelygtetricket

Den nemmeste måde at finde det punkt på loftet, hvor lampen skal hænge, er ved at placere en lommelygte – elleren af de laser-pointere, der var så populære for år tilbage – lige på midten af bordet. Ud fra lyskeglen eller laserpletten på loftet er det nemt at se, hvor på loftet lampen skal sættes op.

Vil du gerne undgå, at skulle sætte en ledning og en svanehals op til at holde lampen med, kan du i stedet vælge at flytte bordet, så det står lige under lampeudtaget. Så kan lampen sættes op direkte i udtaget og du slipper for at skulle trække yderligere ledninger og bore ledningsholderen op i loftet.

Er der tale om en større pendel, slipper du dog næppe for at skulle bore i loftet. De har som regel deres egen ophængning, da de er for tunge til at hænge i ledningen alene.

Højden er vigtig ved ophængning af lamper

Hvor godt lyset opleves omkring bordet, afhænger især af, hvor højt lampen er hængt op. Hænger lampen for lavt, vil den skygge for nogle af gæsterne omkring bordet og hænger den for højt, kan lampen nemt komme til at blænde dem.

Den ideelle højde er lige omkring 60 cm over bordet. Det er en passende højde, der sikrer at lampen hverken er i vejen for udsynet eller blænder folk.

Har du regelmæssigt brug for at ændre på lampens højde over bordet, kan du med fordel købe en pendel med hæve-sænke funktion. Så kan højden ændres i forhold til brugssituationen. Det kan også være smart at vælge en pendel med lysdæmper eller få sat en lysdæmper på lampeudtaget, så lysstyrken kan justeres alt efter om I skal kunne se ved bordet eller der skal være plads til, at de levende lys på det veldækkede spisebord kan sprede hygge og god stemning omkring bordet.

Montering af lampe

Når først lampen er sat op, der hvor den skal sidde, skal strømmen sluttes til. Her er det selvfølgelig nemmest, hvis du bare kan nøjes med at stikke lampestikket på lampen op i det særlige lampestik på lampeudtaget.

Det har to buede stik, hvor du stikker stikket fra lampen op. Når stikket er oppe på plads i lampestikket, drejer du det en kvart omgang med uret, indtil du ikke kan dreje det mere. Så sidder lampestikket fast og hvis lampen ikke er monteret i loftet på anden vis, kan stikket sagtens bære lampen direkte i ledningen. Det er derfor, du er nødt til at dreje stikket, efter det er sat op.

LÆS OGSÅ: Nedhængt loft

Lampeudtag montering

Er der ikke et lampestik i lampeudtaget, skal ledningen fra lampen i stedet monteres manuelt oppe i lampestikket. Det gøres ved at fjerne dækslet på lampeudtaget og trække ledningen fra lampen igennem hullet i midten af dækslet. Husk at vende indersiden på dækslet opad, når du trækker ledningen igennem.

Oppe i lampeudtaget fører du derefter ledningen igennem en ledningsholder. Den sidder fast med et par skruer, som du først lige tjekker om er løse, så ledningen kan komme igennem. Når ledningen er monteret i skrueterminalerne i lampeudtaget, kan du stramme skruerne i ledningsholderen helt til. Så kan ledningen holde lampen, der hænger i den anden ende.

Afisolér og sæt ledningen i skrueterminalerne

Er ledningen ikke allerede afisoleret, så du kan se rent kobber på begge ledere i ledningen, skal du gøre det, inden du kan fortsætte. Her er det nemmest at bruge en særlig afisoleringstang. Den kan købes i byggemarkedet og har huller i skæret, der passer til de mest gængse ledningstykkelser. Derved kan du afisolere ledningen uden at beskadige eller klippe kobbertrådene i lederne over.

Er du lidt fiks på fingrene, kan du også sagtens afisolere ledningen med en saks. Det kræver dog lidt øvelse og at du har en god fornemmelse for, hvor tyk isoleringen omkring kobberledningen er.

Når kobberlederne i ledningen er blottede, drejer du dem lige lidt rundt mellem tommel og pegefinger, så der ikke hænger løse kobbertråde ud til siderne. De kan nemt skabe kortslutning og give stød. Det er lidt ligesom at løsne eller stramme en skrue. Drejer du den ene vej, spredes kobbertrådene i lederen og drejer du den anden, strammes de sammen, så de er nemme at komme op i skrueterminalerne.

Tjek derefter at skruen i hver af skrueterminalerne i lampeudtaget er skruet så langt ud, som de kan, uden at de falder ud. Du skal ikke kunne se spidsen af skruen inde i selve skrueterminalen (hullet).

Sæt nu først den ene ledning – f.eks. den blå – op i den ene skrueterminal i lampeudtaget. Skru ledningen fast ved hjælp af skruen i terminalen med en skruetrækker. Gentag med den anden ledning. Det betyder ikke noget, hvilken farve ledning der sidder i hvilken skrueterminal.

Skru derefter skruerne i ledningsholderen, træk dækslet på lampeudtaget op og skru det fast med de skruer, der sidder i det.

Så er lampen klar til brug

Nu er lampen tilsluttet strøm og du skulle gerne kunne tænde og slukke den fra kontakten på væggen. Kan du ikke det, bør du tjekke forbindelsen igen og løser det ikke problemet, bliver du nødt til at have fat i el-installatøren igen.

God fornøjelse med din nye lampe.

Modtag 3 gratis tilbud nu

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑