Hvornår du selv må installere din nye opvaskemaskine

Du må altid installere hårde hvidevarer selv, hvis der er et tik, der tilsluttes en almindelig stikkontakt. Er der tale om en fast installation – det kan for eksempel være en dåse i væggen – så er det alene en autoriseret el-installatør eller hvidevaremontør, der kan udføre arbejdet

Når det kommer til opvaskemaskiner, er det desuden et krav at vandet tilføres via en stophane. Skal der ændres på rør og slanger, eller har der ikke tidligere været installeret en opvaskemaskine i dit køkken, så kræver det, at du får en VVS-installatør til at klare arbejdet.

Vil du gøre det selv, skal du sikre dig, at du selv kan og må installere din opvaskemaskine, og at den, du køber, er til selv at tilslutte en stikkontakt, afløb og vandtilførsel.

Sådan klarer du det selv

Du skal starte med at lukke for vandet. Det er rigeligt at lukke for den ballofix-hane, der sidder i dit køkkenskab under håndvasken. Har du en gammel opvasker, der skal skiftes ud, skal den fjernes. Da der godt kan være vand i rørene, er det en idé at sætte en spand eller andet under, når du fjerner den, så vandet ikke løber ud i skabet eller på gulvet.

De fleste har deres opvaskemaskine stående i de nederste skabe. Når den er trukket ud, er der mulighed for at gøre rent og også sikre, der ikke er fugtskader og andet, der hvor maskinen har stået. Når der er rent og pænt skal der monteres nye slanger. De følger normalt med opvaskemaskinen, og det kan ikke svare sig at spare her og genbruge. Sæt maskinen på plads, sæt stikket i, og så kan du vaske op.

Husk at den skal være så tæt på vater som muligt

Hvis din nye opvasker står helt skævt, så vil du bemærke det ret hurtigt. Men den skal – som så meget andet – stå så lige som muligt. Da den er tæt på køkkenbordet, og du ikke har plads inde ved siderne af den, så kan du kun sikre med vaterpas foran.

Men du kan mærke, hvis den er skæv. Mange opvaskemaskiner har fødder, der sidder fast med lange skruer. Dem kan du justere på, så den kommer til at stå så lige som muligt. Det kan være et lidt tungt arbejde, for maskinen skal måske ind og ud fra sin plads nogle gange, før du er tilfreds med resultatet.

Det er tid givet godt ud, for det giver en mere jævn vask, og du risikerer ikke, at dine ting vælter, når maskinen er i brug.

Skab pladsen til din maskine

Du kan købe underskabe, der er skabt til brug af opvaskemaskine. De kommer uden sokkel og med mulighed for at sætte en låge op, så det ligner alle de andre skabe. Har du selv fjernet et underskab, skal du, inden du sætter din nye maskine ind på plads, bore huller, så der er plads til både vand, afløb og strøm.

Det giver en mere elegant løsning, bare du husker, at ledningen ikke må ligge på gulvet. Hvis der ved et uheld løber vand ud af opvaskemaskinen, er det rigtig farligt, hvis der er en strømførende ledning lige der.

Lavet med dit eget værktøj

Er du tilpas handy, så er en opvaskemaskine noget, du selv kan installere. Med undtagelse af de få ting, der kræver en installatør. Det er ganske få ting, der skal tilsluttes, men de skal til gengæld sidde godt fast. Det vil være rigtig ærgerligt med vand i køkkenet på grund af en fejl fra din side. Til gengæld er det et arbejde, der ikke kræver særligt værktøj, og de fleste vil have det, der skal bruges, derhjemme allerede.

Følg derfor gerne den vejledning til montering, der følger med dit køb. Det giver dig en god idé om, hvordan alle slanger med mere skal sidde, så du sikrer den bedste funktionalitet – og så alle skaderne bliver væk grundet godt arbejde.

Så er du klar til at lade din opvaskemaskine klare det kedelige arbejde for dig. Det er ikke uden grund, at rigtig mange har svært ved at undvære deres opvaskemaskine i hverdagen, for der er så mange ting, der er sjovere at lave, end at vaske op.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑