Brug sommeren på at shine dit hjem op

Trænger der til fornyelse i det lille hjem? Mangler du et projekt, men ved ikke helt, hvor du skal gå i gang?

Så læs med her, hvor du får gode idéer til, hvordan du kan shine dit hjem op.

Mal dine møbler

En god måde at skabe forandring på er ved at gribe en malerpensel. Din gamle kommode eller dit halvkedelige skab, som du har haft de sidste mange år, kan få helt nyt liv, hvis du maler det. På den måde kan du skabe et nyt udtryk i dit hjem, og du kan for eksempel vælge at bruge en af de farver, der er in netop nu for at inkorporere tidens trends derhjemme.

Du kan finde massevis af forskellige slags møbelmaling, så du kan få lige nøjagtig det look, du gerne vil have. Er det for eksempel et retrolook, du går efter derhjemme, kan du købe særlig møbelmaling, som er lavet til at skalle af. På den måde får dine møbler patina, selvom de er helt nymalede.

Invester i nye gardiner

Dine gardiner har en kæmpestor indflydelse på, hvordan dit hjem tager sig ud. Skal der ske noget nyt derhjemme, kan du derfor også vælge at sy eller købe nye gardiner. De har naturligvis nogle praktiske formål, men derudover kan man også finde masser af gardiner, som er yderst dekorative.

En mulighed er også at satse på praktiske og enkle gardiner, men derudover også hænge nogle op, som mestendels er til pynt. Især i soveværelset kan det skabe en hyggelig og hjemlig atmosfære, hvis du vælger fine gardiner i eksempelvis blonder, men det er måske stadig en god idé at have mørklægningsgardiner inde bagved.

Tapetser dit hjem

Skal der ske noget helt nyt derhjemme, skal du i gang med at tapetsere. Det er en nem måde at give din bolig et nyt udtryk på, og der er tonsvis af forskellige muligheder med tapet. Vil du ikke have hele stuen mønstret, kan du vælge blot at tapetsere en enkelt væg, hvorved du også skaber noget dybde i rummet.

Tapet har i en lang periode ikke været særlig meget inde over boligindretningen, men nu vender det tilbage, og det giver dig helt nye muligheder for at sætte et personligt præg på din bolig. Du kan eksempelvis vælge tapet fra ferm LIVING, som er stilrent, og som samtidig oser af personlighed og kant.

Hæng billeder op

Mange har en del billeder eller plakater til at ligger derhjemme, som aldrig har fundet deres vej til væggene, og det er synd og skam. Brug derfor sommeren på at vælge fine billeder ud, som skaber glæde og tryghed og få dem hængt op derhjemme.

Har du en forkærlighed for antikvariater, kan du med fordel vælge at tage på jagt i diverse genbrugsbutikker for at finde flotte rammer, dine billeder og plakater kan blive hængt op i. Ellers kan du også købe helt enkle rammer, som du dermed kan bruge igen og igen, hvis du på et senere tidspunkt igen vælger at lave om derhjemme.

Med billeder på væggen kan du mindes gode stunder med familie og venner, og det er med til at gøre dit hjem personligt, trygt og hyggeligt.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑