Lån penge til forbedringer på huset

Hyler vinden gennem sprækker i facaden, trænger taget til at få udskiftet et par slagne tagsten, eller er det nu, du skal have den terrasse, du altid har ønsket dig?

I så fald kan det være, at du har behov for at låne penge til at udføre forbedringer på huset – enten på egen hånd eller med professionel hjælp.

I det følgende vil vi derfor komme med nogle korte råd til, hvordan du får udført forbedringer på huset på bedst, økonomisk vis i forhold til at få lavet det rigtige lån, ligesom du også bør overveje, hvilke ydelser du kan få et skattefradrag for.
SE OGSÅ: Renovering af dit hus – hvilke overvejelser bør du gøre dig

Tag lån i friværdien

De fleste boligejere opnår det mest fordelagtige lån, hvis de tager et lån i boligens friværdi. Hvis du således har afdraget en pæn del på husets lån, kan friværdien belånes på ny, hvilket giver dig mulighed for at renovere på huset, hvor det er nødvendigt. Du har mulighed for at låne op til 80% (det eksisterende lån plus det nye lån) af boligens værdi.

I tilfælde af, at du vælger at tage lån i boligens friværdi, kan det også være, at du skal lægge dit lån om, hvis du har mulighed for det, sådan du sikrer dig selv den bedst mulige aftale. Du kan også overveje at tage lån uden om banken.

I det hele taget så er der mange muligheder på markedet, for at låne penge. I dag behøver man ikke nødvendigvis at tage huslån i banken. Du kan sagtens tage lån til huskøb uden om banken.

Få lavet en genvurdering af huset

Hvis du mener, dit hus er mere værd end det, som det er vurderet til i øjeblikket, kan det være en god idé at få genvurderet sit hus. Det kan være, du har fået udført forbedringer allerede, det kan være, huspriserne er steget i området, eller måske er priserne på boliger steget generelt.

I så fald kan det være en god idé at kontakte sin bank med henblik på en genvurdering, hvilket måske kan være med til at højne vurderingen af boligen, hvilket alt andet lige også øger din friværdi.

Håndværkerfradrag

Den nuværende borgerlige regering gennemførte tidligere en BoligJob-ordning, og denne bliver i 2016 og 2017 erstattet med et nyt håndværkerfradrag.

I 2016 og 2017 er der blevet snævret markant ind i forhold til, hvad man kan få fradrag for, ligesom ordningen også er blevet en smule grønnere. Der er dog stadig rig mulighed for at opnå en række økonomiske fordele.

Det nye håndværkerfradrag er todelt. Først og fremmest får man et fradrag på kr. 6.000,- til serviceydelser, ligesom man for det andet også kan få et fradrag på op til kr. 12.000,- for håndværksydelser. Fradragene gælder pr. person over 18 år i ens husstand.

LÆS OGSÅ: Indberetning af håndværkerfradrag

Eksempler på serviceydelser, du kan få fradrag for, gælder vinduespudsing, rengøring, havearbejde og børnepasning.

Hvis du ønsker et fradrag for håndværksydelser, kan dette eksempelvis inkludere energirenovering og tilhørende rådgivning, klimatilpasning, energiforsyning, grøn vedligeholdelse på huset og lignende. Her ses det altså, at der er et stort fokus på de grønne elementer.

Snak med din bank

At foretage forbedringer på sin bolig er en stor økonomisk beslutning, og den kan nemt være en rigtig stor investering. Derfor gør du gerne klogt i at tale med din bankrådgiver, da du på den måde kan høre om relevante muligheder, ligesom du kan få råd til, hvordan du handler på bedst mulig vis.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑