Isoleringsmaterialer – Hvilken type skal du vælge?

Der findes mange forskellige isoleringsmaterialer på markedet og flere forskellige isolerende materialer at vælge imellem. Vælger du det forkerte isoleringsmateriale, kan det være spildt arbejde eller medføre skader på bygningerne. Så hvilke isoleringsmaterialer kan du vælge imellem, hvilke fordele og ulemper har de og hvilke typer isolering skal bruges til de forskellige isoleringsbehov i boligen.

Generelt kan du vælge mellem 4 forskellige typer af isoleringsmaterialer: Glasuld, stenuld, cellulosefiber og ekspanderet polystyren, også kaldet flamingo. Hvert isoleringsmateriale kan anvendes til forskellige formål eller til særlige formål, ligesom flere af dem, kan anvendes til de samme formål med forskellige fordele og ulemper.

Isoleringsmaterialerne produceres af flere forskellige producenter. Størst herhjemme er Rockwool, Isover (der tidligere hed Glasuld), Knauf og Papiruld Danmark. Generelt har hver af producenterne specialiseret sig i en bestemt type isoleringsmateriale og tilbyder så forskellige løsninger med det samme materiale. Rockwool tilbyder kun stenuldsprodukter, Isover og Knauf kun glasuldsprodukter og Papiruld Danmark kun cellulosefiber-produkter i form af papiruldsisolering. Cellulosealternative træfiberuld er til gengæld ikke særlig udbredt herhjemme.

Modtag 3 gratis tilbud nu

Indhent tilbud på isoleringsmaterialer

Personlige præferencer kan have afgørende betydning for, hvilket isoleringsmateriale og hvilken producent, du vælger. F.eks. foretrækker nogen stenuld frem for glasuld og andre foretrækker det modsatte. Argumentationen er i begge tilfælde luftvejs- og hudirritation.

Men også prismæssigt kan der være penge at spare ved at vælge den ene producent frem for den anden, ligesom der kan være store forskelle på prisen fra leverandør til leverandør. Køber du f.eks. isoleringsmaterialer sammen med udførelsen af isoleringsopgaven fra en isolatør, får du oftest isoleringsmaterialerne billigere, men skal så betale timeløn til isolatøren for at udføre arbejdet.

Derfor er det altid en god ide, at indhente tilbud fra flere forskellige leverandører på de isoleringsmaterialer, du skal bruge til dit isoleringsprojekt. Hver enkelt leverandør vil højst sandsynligvis forsøge at sælge dig isoleringsmaterialer fra de producenter, de har de bedste prisaftaler med. Det er endnu en årsag til, at der kan være store prisudsving fra leverandør til leverandør.

LÆS OGSÅ: Hulmursisolering

Få som minimum 3 tilbud på isoleringsmaterialer

Skal du sikre dig, at du ikke har fået udvalgt de to dyreste leverandører på markedet, skal du som minimum altid indhente tilbud fra 3 forskellige leverandører. Det kan hurtigt tage lidt tid, for enten skal du ligge og ringe rundt til dem eller også skal du køre ud til dem eller invitere dem forbi, så de selv kan måle op. Du kan også vælge at køre rundt til forskellige byggemarkeder i nabolaget og få priser fra dem.

Så alt i alt, kan der hurtigt gå lidt tid med at få hentet tilbuddene hjem – og tit skal du også vente måske helt op til en uges tid, før hver enkelt tilbudsgiver har fået taget sig sammen til at sende dig sit tilbud.

Tilbud på isoleringsmaterialer på den nemme måde

Så er det meget lettere at bruge en af nettets mange tilbudsportaler til at indhente tilbud på dit isoleringsprojekt. Her skal du bare udfylde en formular med dine kontaktoplysninger og skrive noget om, hvor meget isolering du skal bruge, eller hvor stort et område i kvadratmeter du skal have isoleret, og hvor området befinder sig i boligen og så klikke på Indsend-knappen.

Så varer det ikke længe, inden du hører fra tilbudstjenesten, hvis de har yderligere spørgsmål eller fra en af de isoleringsleverandører, der er tilknyttet tjenesten. Alt efter hvor omfattende et isoleringsprojekt du har, vil den enkelte leverandør enten fremsende et tilbud baseret på dine oplysninger eller sende en konsulent ud, der selv kan måle projektet op.

Det sidste er absolut at foretrække. Så er det leverandørens ansvar, at der er målt rigtigt op og at der er valgt de rigtige isoleringsmaterialer til opgaven. Men der skal altså være tale om et lidt større projekt, inden du skal forvente, at de finder det rentabelt at sende en konsulent ud til dig.

Sammen med tilbuddene vil nogle af tilbudstjenesterne også kunne tilbyde din brugeranmeldelser af leverandørerne. De er rare at have med i vurderingen af de enkelte leverandører, når du skal finde ud af, hvilket af de tre tilbud, du skal vælge.

Så ved at indhente tilbud på isoleringsmaterialer ved hjælp af en af nettets tilbudstjenester, slipper du for en masse besvær, og får et meget bedre beslutningsgrundlag at vælge leverandør ud fra.

Hvilke isoleringsmaterialer findes der?

Som allerede nævnt findes der grundlæggende set fire forskellige typer isoleringsmateriale på markedet. Lad os prøve at se nærmere på hver af de fire typer og se på, hvilke fordele og ulemper de forskellige materialer her.

Stenuld

Stenuld er nok det mest udbredte isoleringsmateriale herhjemme og danske Rockwool er den verdenskendte mærkevare på markedet.

Stenulden er fremstillet af kalksten og vulkanske bjergarter, samt en vis procentdel produktionsrester, der genanvendes i produktionen. Det nedsmeltes og knuses til et materiale af fiberagtig karakter. Til at holde sammen på stenulden anvendes en særlig bakelit som bindemiddel. Det er en hærdet fenol- eller formaldehyd harpiks, der er modificeret med urea, der også bruges til kunstgødning.

Stenuld fås som mange forskellige isoleringsprodukter. Mest populært er de såkaldte stenuldsbatts, der er en slags tykke plader, der nemt kan tilskæres og bruges til isolering i loftsrum og vægge. Batts’ene fås i flere forskellige fleksible, formfaste og trykstabile kvaliteter til brug i både vægge, i gulve og til lydisolering og akustisk tilpasning af f.eks. koncertsale og andre bygninger.

Det er også muligt at få stenuldsisolering til rør, beholdere og ventilationskanaler, lige som det er muligt at få et stenuldsgranulat, der kan bruges til hulmursisolering og isolering af etageadskillelser ved hjælp af indblæsning.

Skal du bortskaffe stenuld fra byggepladsen, skal det afleveres til den kommunale genbrugsordning, lige som det er muligt at returnere stenuld i god stand til genanvendelse hos Rockwool.

Udover Rockwool kan du også købe stenuld fra andre producenter som f.eks. Paroc Group.

Fordele ved stenuld:

  • Ekstremt brandsikkert. Kan modstå brand i op til to timer og smelter først ved cirka 1000 grader celsius.
  • Kan let tilskæres og tilpasses til den konstruktion, det skal anvendes i
  • Elastisk og robust isoleringsmateriale
  • Næstbedst varmeisolerende effekt. Kun glasuld isolerer en smule bedre
  • Rester fra produktionen og gammel stenuldsisolering kan genbruges i produktionen

Ulemper ved stenuld:

  • Støver en del
  • Kan give kløe på hænderne og andre ubeskyttede dele af huden
  • Kan irritere øjnene og luftvejene, hvis disse ikke er beskyttede
  • Fylder oftest konstruktionerne helt ud, så det ikke har nævneværdig lydisolerende effekt

LÆS OGSÅ: Udvendig isolering

Glasuld

Glasuld er som navnet antyder, produceret af glasfibre, der er fremstillet af sand, soda, kalk og glasskår. I glasuld indgår der derfor en hel del genbrugsglas – helt op til 75 %. De mange tynde fibre i glasulden holdes sammen ved hjælp af et bindemiddel, der ligesom ved stenuld består af bakelit. Nogle producenter vælger derudover at sprøjte glasulden med mineralske olier for at binde støvet og gøre glasulden fugtafvisende.

Du kan få glasuld i flere forskellige udformninger. Mest kendt er nok de batts, der ligesom stenuldsbatts kan indsættes i konstruktionerne i f.eks. loft og vægge. Glasuld kan også leveres i løbende længder, der kan tilskæres efter mål, ligesom det er muligt at få glasuld i trykfaste plader, der bruges til tag- og terrænisolering under f.eks. et gulv eller et støbt betondæk.

Endelig kan glasuld fås som løst granulat, der anvendes til indblæsning i hulmure eller etageadskillelser som isoleringsmateriale. Granulatet isolerer dog en smule dårligere end glasuldmåtter og -batts, ligesom der kan opstå lommer i den indblæste granulat, der kan medføre kuldebroer på indersiden af væggen eller gulvet i etageadskillelsen.

Når du ønsker at fjerne glasuld fra byggepladsen, skal det afleveres til den kommunale forbrænding eller genbrugspladsen. Det er også muligt at returnere glasulden til producenten på samme måde som med Rockwool, hvis det er i så god stand, at det kan genbruges. Det kræver dog, at du selv afleverer det eller betaler fragten til den nærmeste glasuldfabrik. Den har vi kun en af herhjemme, nemlig i Nordjylland.

Herhjemme har vi en lang tradition med glasuldisolering. Den gamle, danske Glasuld-fabrik er dog i dag på franske hænder og produktet sælges i dag under navnet Isover.

En anden spiller på markedet for glasuldsisolering er Knauf Insulation. Det er en familieejet virksomhed, med repræsentationer i over 35 forskellige lande – herunder Danmark, hvor de i stigende grad vinder indpas hos både gør-det-selv folket og de professionelle håndværkere på grund af en lidt billigere pris.

Fordele ved glasuld:

  • Brandsikkert i brandklasse A1 og smelter først ved omkring 600 grader Celsius
  • Har den højeste varmeisolerende effekt på markedet
  • Nemt at arbejde med og tilskære efter mål
  • Elastisk og alligevel robust
  • Der indgår en meget stor portion genbrugsglas til produktionen af glasuld

Ulemper ved glasuld:

  • Støver en smule
  • Giver kløe i huden på grund af de mange små glassplinter
  • Kan irritere øjnene, hvis disse ikke er beskyttede
  • Fylder oftest konstruktionerne helt ud, så væggene ikke bliver lydisoleret effektivt

Papiruld og træfiberuld

Herhjemme dukkede papirulden først op i starten af 1990’erne, men i lande som Sverige, Tyskland, Finland og USA har både papir- og træfiberuld været kendt og anvendt som isoleringsmateriale i over 100 år.

Papir- og træfiberuld kaldes under et for celluloseuld, fordi de begge er produceret af cellulosefibre fra træer. Til papiruld har cellulosen så først været brugt til papir, der så som genbrugspapir bliver makuleret og presset sammen til granulat. Træfiberulden er i stedet produceret direkte af cellulosefibrene fra træer.

Celluloseuld anvendes udelukkende til isolering på steder, hvor der ikke er risiko for fugt. Både papir- og træuld anvendes således primært til hulmurs- og etageadskillelsesisolering, men kan også fås som batts-måtter til isolering af indervægge og på lofter. Træfiberulden anvendes kun i træskeletter og finder derfor primært anvendelse i træhuse, hvorimod papiruld også kan bruges til murstens- og gips- eller andre pladevægge.

For at nedsætte den biologiske nedbrydning og gøre celluloseulden brandsikker, imprægneres både papir- og træfiberuld, ligesom det tilsættes forskellige stoffer, der gør ”ulden” mere modstandsdygtig for fugt, brand og nedbrydning.

I den forbindelse har der været en del debat om brugen af bor-salte, der har været populært at bruge i visse mærker af papirisolering. Det er mistænkt for at nedsætte forplantningsevnen og hæmme fostres udvikling. Derfor bruges det ikke længere i moderne papirisolering, mens ældre papirisoleringer godt kan indeholde bor-salte.

Oftest er det dog indkapslet effektivt i murværk eller etageadskillelser, hvorfor der er nogen diskussion og usikkerhed om, hvorvidt det er skadeligt på alle andre tidspunkter, end når den gamle papirisolering skal fjernes eller der går hul på vægge, lofter eller etageadskillelser. Altså lidt den samme problematisk som asbest.

Imprægneringen af papir- og træfiberuld har imidlertid den positive bivirkning, at skadedyr som mus, rotter og mår sjældent bryder sig om at opholde sig i isoleringen i længere tid.

Selv om flere producenter af celluloseuldsprodukter hævder, at deres produktion er miljøvenlig, er det dog en sandhed med modifikationer. Produktionen er særdeles energikrævende og fører samlet set til en større CO2-udledning end den mængde CO2, træerne har optaget under hele deres levetid.

Det er væsentligt nemmere at bortskaffe papir- eller træfiberuld end mineraluldsisolering. Det kan graves ned til kompostering eller brændes. Har du ikke mulighed for dette selv, kan det også sendes til deponering på en losseplads, der i forvejen håndterer mineraluldsprodukter.

Fordele ved celluloseisolering:

  • Væsentligt mere behageligt at håndtere end sten- og glasuld
  • Kan støve en smule ved indblæsning
  • Papiruld som granulat er det mest lydisolerende isoleringsmateriale, der findes. Der slipper stort set ikke lyd igennem et lag papirisolering af normal isoleringstykkelse.
  • Indblæst som granulat opstår der ikke lufthuller eller andre mellemrum i isoleringsmaterialet
  • Nemmere isolering af ujævne områder end hvis der bruges isoleringsbatts/-måtter
  • Ingen skadedyr ønsker at opholde sig i isoleringen i længere tid ad gangen

Ulemper ved celluloseisolering:

  • Ældre celluloseisoleringer kan have et højt indhold af sundhedsskadelige bor-salte
  • Papirisolering falder sammen med en 15-20 % i højden efter indblæsning. Derfor skal der altid indblæses et tykkere lag end der skal bruges. Er der ikke plads til det, er isolatøren oftest nødt til at komprimere papirisoleringen.
  • Papirisolering vejer mere end mineral- og træfiberuld, hvilket dog sjældent giver anledning til problemer
  • Kan kollapse ved større vandmængder
  • Bør ikke anvendes hvor der er risiko for at isoleringen kan opsamle fugt

LÆS OGSÅ: Gulvisolering

Flamingo (Ekspanderet polystyren)

Flamingo er ”kælenavnet ” for et isoleringsmateriale, der er produceret af såkaldt ekspanderet polystyren. Det er et celleopdelt styrenplastmateriale, der udvindes af fra råolie.

I sin grundform er det et granulat af små bløde kugler, der f.eks. anvendes til indblæsning som hulmursisolering. Men isoleringsmaterialet kan også samles til hårde plader af varierende tykkelse, der nemt kan tilskæres med en hobbykniv eller sav – alt efter tykkelsen på pladen. Under tilskæringen kan pladerne smuldre en lille smule på grund af de flamingokugler, der løsnes under udskæringen.

Pladeversionen af flamingoisolering har stor udbredelse som isoleringsmateriale under f.eks. støbte terrændæk eller omkring soklen på et hus. Pladen udgør et fast underlag under betondækket og har endvidere en kapillærvirkning i stil med Lega-sten, så det kan tåle eventuelt indtrængende fugt fra undergrunden eller soklen.

Flamingo er yderst brandfarligt, hvorfor det ved bortskafning enten kan afleveres til forbrænding eller brændes ved høj temperatur på stedet, uden at der udvides gifte røggasser ved forbrændingen.

Flamingoens brandbarhed gør samtidig, at der er visse begrænsninger for, hvor du kan anvende flamingoisolering udover i forbindelse med terrændæk og isolering ud mod soklen. Skal den anvendes andre steder, skal der sørges for, at den er indkapslet i et brandhæmmende materiale.

Fordele ved flamingo:

  • Har en høj isoleringsevne
  • Nemt at arbejde med og tilskære
  • Ingen støvgener ved håndtering eller brug
  • Ingen irritation af luftveje eller hud ved håndtering
  • Kan tåle stor vægt fra f.eks. betondæk og andre bygningsdele
  • Fugtafvisende med en vis kapillær effekt

Ulemper ved flamingo:

  • Ekstremt brandbart og kan derfor ikke bruges uden omkringværende brandhæmmende materialer
  • Kræver god plads i de konstruktioner, det indgår i

Hvilket isoleringsmateriale skal jeg vælge

Som du kan se af overstående, kan de fleste isoleringsmaterialer anvendes til de samme isoleringsopgaver. Der kan dog være forskellige fordele af pris- og effektmæssig karakter ved at vælge det ene materiale frem for det andet. Samtidig kan der også være prisfordele ved at vælge f.eks. Knaus frem for Isover glasuldsisolering.

Skal du have den bedste rådgivning omkring isolering, anbefaler vi dog altid, at du tager fat i en fagmand. Det gør du nemmest ved at bruge en af nettets tilbudstjenester, sådan som vi også har gennemgået i denne artikel. Det er den nemmeste måde at finde den billigste og bedste løsning på dit isoleringsbehov.

Modtag 3 gratis tilbud nu


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑