Gulvvarme badeværelse – Få et varmt og dejligt gulv

Trænger badeværelset til guldvarme eller skal den gamle gulvvarme renoveres, skal du oftest have fat i en eller flere håndværkere, hvis du da ikke klarer det selv. Men må du egentlig det og hvordan finder du den billigste håndværker? Det kan du få svar på her!

Har du ikke allerede gulvvarme på badeværelset, har du sikkert tit drømt om det, når du kom en kold morgen og skulle gøre morgentoilette. Uha, sådan et flisegulv kan være koldt for de bare fødder.

Modtag 3 gratis & uforpligtende tilbud nu

Det kan også være, du vil udskifte den gulvvarme I allerede har – f.eks. skifte fra et el-baseret til et vandbaseret gulvvarmeanlæg, så I kan spare på el-regningen. Men uanset årsagen, skal du have fundet ud af, hvordan du lægger gulvvarme i jeres badeværelse og hvorvidt du selv er i stand til det eller du er nødt til at hyre en håndværker.

El-baseret gulvvarme

Faktisk må du slet ikke etablere elvarme længere, men som en af undtagelserne er det fortsat tilladt at etablere såkaldt komfort-varme i badeværelser. Endvidere gælder det, at du godt må etablere el-varme, hvis det er uforholdsmæssigt bekosteligt at installere en mere miljøvenlig varmekilde – og det er jo netop tilfældet med et badeværelse med beton som undergulv.

For ønsker du at lægge el-baseret gulvvarme, skyldes det oftest, at du vil etablere gulvvarmen i forbindelse med, at du får lagt nye fliser på badeværelsesgulvet. I den forbindelse er det nemt at lægge et el-baseret gulvvarmeanlæg og såslipper du for at skulle hugge undergulvet op, så du kan få plads til varmeslangerne til et vandbaseret gulvvarmeanlæg.

Det el-baserede gulvvarmeanlæg består af et net med elektriske tråde på, der varmer det over- og underliggende gulv op. Nettet rulles ud på undergulvet, støbes ind i et tyndt klaplag og de nye fliser lægges oven på.Derefter tilsluttes det en termostat, hvor du kan indstille hvor varmt, du ønsker gulvet skal være. Termostaten er tilsluttet husets el-net.

Det gode ved el-baseret gulvvarme er, at du altid har et behageligt og lunt gulv at gå på. Ulempen er, at udgifterne til gulvvarmen er to-tre gange så højt, som hvis du havde lagt vandbaseret gulvvarme – og at du ikke må tilslutte det selv.

Det skal gøres af en autoriseret el-installatør. Men du kan sikkert godt aftale med ham, at du selv lægger måtterne med varmetrådene, men selve tilslutningen af termostaten til el-nettet, skal han stå for.

Modtag 3 gratis tilbud nu

Vandbaseret gulvvarme

Vandbaseret gulvvarme støbes ind i det betongulv, de fleste har som undergulv i deres badeværelse. Derfor etableres vandbaseret gulvvarme oftest i forbindelse med, at hele gulvet er brækket op eller ved nyetablering af et badeværelse. Her lægges varmeslangerne på det armeringsnet, der støbes ind i betongulvet. Slangerne sættes fast med strips og lægges i et bestemt mønster, der sørger for at varmen fordeles ligeligt i gulvet.

Varmeslangerne sluttes til et amartur med en cirkulationspumpe – en såkaldt gulvvarmeshunt – dersørger for at vandet pumpes rundt i anlægget. Består gulvvarmeanlægget af flere strenge af varmeslanger, tilsluttes de en gulvvarmemanifold, der sørger for at fordele det varme vand ligeligt mellem de forskellige strenge.

I modsætning til el-baseret gulvvarme må du godt selv tilslutte vandbaseret gulvvarme. Men det kræver en god del akkuratesse at lægge varmeslangerne for at undgå, at der kommer uheldige buler (såkaldte lunker) på slangerne, som vandet har svært ved at passere. Du skal også vide en del om, hvordan skruer vandslanger og vandrør sammen, så du er sikker på, at de holder helt tæt.

Ved du det, kan du sagtens lægge det selv, men har du aldrig prøvet det før, anbefales det at hyre en vvs-mand eller smed til arbejdet – som minimum til at samle anlægget til sidst. Gulvslangerne kan de fleste finde ud af at lægge med lidt kyndig vejledning.

LÆS OGSÅ: Jordvarme pris

Hvordan finder du den billigste håndværker?

Så som minimum skal du have fat i en el-installatør til el-baseret gulvvarme og det er en god ide at hyre en vvs-mand til at tilslutte vandbaseret gulvvarme. Oftest vil der dog nok også skulle bruges en murer til eventuel støbning af betongulv og til lægning af fliserne på gulvet.

Men håndværkere er en bekostelig affære, så selvfølgelig vil du helst hyre de billigste håndværkere til arbejdet. Men hvordan finder du dem og hvordan sikrer du dig, at de rent faktisk også er de billigste.

Jo, først og fremmest skal du indhente tilbud fra flere håndværkere, for at få forskellige priser. Der er ingen direktiver om faste tariffer på området, så hver håndværker må sætte sine egne priser. Det betyder, at der godt kan være stor prisforskel fra en håndværker til en anden og skal du sikre dig, at du reelt set finder den billigste, kan du ikke nøjes med at indhente tilbud fra to forskellige. Du skal som minimum bruge tre og gerne flere, hvis du vil have et retvisende billede af prisniveauet på området.

Gør-det-selv tilbudsindhentning

gulvvarme-badeværelse-1

Gulvarme er både en dejlig og praktisk tilføjelse til badeværelset

Du kan selvfølgelig vælge at indhente priser fra håndværkerne selv. Men du finder hurtigt ud af, at det ikke bare er at finde en flok håndværkere på Google eller slå op i lokaltelefonbogen. For som regel vil de enkelte håndværkere gerne komme forbi og se badeværelset og undersøge gulvet nærmere.

Det koster ikke noget og det er en god ide, for derved kan de selv måle op og undersøge forholdene bedre, så de kan give dig det mest korrekte tilbud. Men som regel kan de kun komme inden for normal arbejdstid og det betyder, at du er nødt til at holde fri en eller flere hele eller halve dage. For du skal være meget heldig, hvis du kan få alle de tilbudsgivende håndværkere forbi i løbet af samme dag.

Fra håndværkerne har været forbi og til du står med de tre-fire tilbud, du skal vælge ud fra, kan der også nemt gå et par uger. For de fleste – især mindre – håndværkere skriver tilbud efter arbejdstid, hvor de også får alt det andet papirarbejde i deres virksomhed fra hånden.

Så det er ikke på grund af manglende velvilje, de ikke sender tilbuddet allerede samme eller næste dag. De har simpelthen ikke tid til at skrive det hurtigere. Men det er irriterende at gå at vente på og oftest når du at ringe for at rykke dem et par gange eller tre.

Når du så langt om længe står med alle tilbuddene, begynder din virkelige hovedpine. For der findes ingen standarder for tilbudsskrivning. Såoftest er de skrevet og stillet op på hver sin måde. Det gør det meget besværligt at sammenligne tilbuddene indbyrdes og har du ikke så meget indsigt i alle de håndværksmæssige detaljer i tilbuddet, ender du med at vælge enten ud fra prisen alene eller også medtager du din oplevelse af mester og hvordan han opførte sig, da han var forbi og måle op til opgaven. Det er ikke noget særlig velinformeret grundlag at udvælge et tilbud på.

Få tre tilbud uden stort set at røre en finger

Så meget besvær behøver du ikke have med at indhente tilbud. I stedet for at bruge den gammeldags ”analoge metode”, kan du tage nettet til hjælp. Her findes der masser af tilbudstjenester, der har specialiseret sig i at fremskaffe tre tilbud fra håndværkere på rekordtid. De fleste har specialiseret sig inden for bestemte fagområder, men der er så mange tjenester, at der oftest er flere forskellige der dækker det samme fagområde. Så er du ikke tilfreds med tilbuddene det ene sted, kan du bare hente tre nye fra en anden tjeneste.

Selv skal du ikke gøre meget andet end at skrive en kort beskrivelse af opgaven og så opgive dine kontaktoplysninger. Det foregår ved hjælp af en kontaktformular på tjenestens hjemmeside og det er lige så nemt og hurtigt klaret, som at melde sig til et nyhedsbrev for at få en gratis e-bog.

Det mest forunderlige er, at du modtager tilbuddene i din indbakke inden for en til to dage efter du har indsendt formularen. Ja, det kan godt være, at der lige er nogen fra tjenesten, der kontakter dig, hvis de ikke helt forstår din beskrivelse eller har uddybende spørgsmål, men ellers skal du ikke gøre meget andet end at udvælge det bedste tilbud – og det skal du ikke vente nær så længe på, som hvis du selv havde indhentet tilbuddene.

Opgavebeskrivelsen er vigtig

Opgavebeskrivelsen er utrolig vigtig. Husk på, at hvis du selv havde ringet og bedt om et tilbud hos en håndværker, så ville de helst være kommet ud og besigtige badeværelset. Men her har de ikke den mulighed. Så skal du give håndværkerne de bedste forudsætninger at give deres tilbud ud fra, er du nødt til at sørge for, at opgavebeskrivelsen er så fyldestgørende og præcis som muligt.

Det er dumt at forsøge at snyde, for selvom håndværkeren skal overholde prisen i et tilbud (det skal han ikke, hvis han kalder det for et overslag), så gælder tilbuddet ikke, hvis du ændrer på opgaven eller der er stor forskel på de mål og andre oplysninger, du har opgivet i tilbuddet og så den virkelighed håndværkeren kommer ud til. Så både for din egen og håndværkerens skyld er det vigtigt, at du skriver den bedst mulige og mest præcise opgavebeskrivelse.

Når det drejer sig om at lægge gulvvarme i et badeværelse, skal du som minimum sørge for at oplyse:

  • Størrelsen på badeværelset opgivet i længde og bredde angivet i centimeter
  • Hvilke installationer, der ellers er i gulvet
  • Hvilken type gulvvarme, du ønsker at lægge i badeværelset (el eller vand)
  • Om der skal indgå lægning af nye fliser i opgaven.

Ved vandbaseret gulvvarme skal du endvidere oplyse:

  • Om der skal indgå støbning af nyt gulv med lægning af varmeslanger eller du selv sørger for det
  • Hvor langt væk fra, det varme gulvvand skal trækkes for at det er muligt at tilslutte den nye gulvvarme til det eksisterende centralvarmeanlæg.

Ved el-baseret gulvvarme skal du også huske at oplyse, om du selv eller håndværkeren skal lægge nettet med elvarmetrådene i gulvet.

Sørger du for at inkludere disse oplysninger i opgavebeskrivelsen, har du givet håndværkerne det bedste grundlag for at give et retvisende tilbud. Har de brug for flere oplysninger, vil du som sagt blive kontaktet af tjenesten – enten pr. mail eller telefon.

LÆS OGSÅ: Lægning af trægulv

Brugerbedømmelser – tilbudstjenesternes hemmelige våben

De bedste tilbudstjenester har gjort det nemt at sammenligne tilbud, ved at sørge for at de tilknyttede håndværkere benytter den samme eller så ens en skabelon som muligt. Samtidig medsender de mest seriøse tjenester andre brugeres bedømmelser af de tilbudsgivende håndværkere eller sender dig et link til en side på tjenesten hjemmeside, hvor du kan slå håndværkernes bedømmelser op.

For hver gang en håndværker vinder et tilbud gennem en af tilbudstjenesterne, sørger tjenesten for at indhente brugernes vurdering af håndværkeren, efter arbejdet er udført. Disse vurderinger bruger tjenesten til at udvælge håndværkere til nye opgaver og deler også vurderingerne med nye brugere, når de får tilbud fra de håndværkere, der er tilknyttet tjenesten.

For det er ikke en hvilken som helst håndværker, de får lov til at sende tilbud til dig. De mest seriøse tjenester har en særlig ansøgningsproces og stiller oftest en række krav til håndværkerne. F.eks. om at deres virksomhed skal være registreret i Danmark, at de skal sende deres tilbud indenfor 24 timer og at de kan overholde indgåede aftaler.

Vælg den billigste håndværker på et velinformeret grundlag

Med sammenlignelige tilbud og medfølgende vurderinger af de tilbudsgivne håndværkere, kan du meget bedre træffe beslutning om, hvilken håndværker der skal lægge gulvvarme i dit badeværelse. Samtidig sparer du alt besværet ved selv at skulle styre tilbudsprocessen.

Så bruger du en af nettets mange tilbudstjenester, sparer du både tid og penge – og kan træffe din beslutning på et meget mere solidt grundlag.

Skal jeg have byggetilladelse for at lægge gulvvarme i badeværelset?

Der kræves ikke byggetilladelse til hverken etablering eller renovering af gulvvarme i badeværelset, men bygningsreglementet stiller en række krav til isoleringen i forbindelse med etableringen. Disse krav er naturligvis nemmest at overholde, når du etablerer vandbaseret gulvvarme, fordi du så oftest er nødt til at støbe helt nyt terrændæk.

I den forbindelse er det nemt at lægge isolering i form af flamingoplader under støbelaget. Lægger du el-baseret gulvvarme oven på et betongulv, er du nødt til at sætte din lid til at betondækket er isoleret korrekt.

Lægges der vandbaseret gulvvarme, skal du endvidere sikre, at fremløbstemperaturen reguleres efter udetemperaturen. Derved kan der spares en del på energiforbruget, komforten i lokalet forbedres og varmetabet i cirkulationsledningerne kan mindskes. Det gøres ved hjælp af en særlig styreenhed, der monteres på vandtilførslen til gulvvarmeshunten.

LÆS OGSÅ: Gulvklinker

Husk forsikringen og BBR

Husk at melde byggeriet til forsikringen, inden du går i gang. Ellers kan du få problemer med at få dækket eventuelle skader, der skyldes byggeriet. Forsikringen vil oftest også prøve at sælge dig en særlig entreprise- eller byggeforsikring, der giver udvidet dækning for skader på det eksisterende byggeri og f.eks. også dækker tyveri af byggematerialer, der ligger på byggepladsen.

Det er også en god ide at tjekke, om håndværkeren er ordentligt forsikret, så du er sikret erstatning, hvis håndværkeren skulle levere et fejlbehæftet arbejde eller der skulle opstå skader ved byggeriet, der først opdages senere. Mange – især mindre – håndværkere er ikke ordentligt forsikrede, fordi det ikke er lovpligtigt. Så det er en god ide at tjekke det.

Husk også, at opdatere boligens BBR-registrering hos kommunen, hvis du har skiftet til en anden eller etableret et varmekilde i badeværelset. Det har betydning for den offentlige vurdering af ejendommen.

Men ud over det behøver du ikke melde byggeriet andre steder, ligesom det færdige byggeri ikke skal besigtiges af kommunen eller attesteres på nogen måde.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑