Sådan vælger du den bedste opvarmningsform til boligen

Der findes et væld af forskellige opvarmningskilder til hjemmet, og det kan være utroligt svært at vælge den rette type, hvis man eksempelvis er i gang med at bygge nyt hus fra bunden. Gasfyr, brændeovn, oliefyr – hvilken skal man vælge?

Hvis du tager den rette beslutning, kan du hvert år spare mange tusinde kroner på opvarmning, og derfor gør du rigtig klogt i at læse videre og lære mere om de forskellige opvarmningsformer til hjemmet.

Det er heldigvis slet ikke så svært, så snart man har en smule viden om hver variant. Og du kan altid kontakte en fagmand efterfølgende, der kan hjælpe dig med at træffe den endelige beslutning, som passer til din bolig og din økonomi.

Gasfyr

Hvis du vælger et gasfyr, skal du aldrig tænke på opfyldning. Men du skal dog være opmærksom på, at du kan benytte et gasfyr, hvis du bor et sted, hvor der er gasnet, hvilket udgør omkring 25 % af alle bygninger i Danmark.

Derudover kræver et gasfyr minimal vedligeholdelse og service, som kan spare dig både tid og penge – og hvis du gerne vil tilgodese miljøet, er denne variant lige noget for dig. Vær dog opmærksom på, at gas stadig forurener miljøet, men langt fra lige så meget som eksempelvis et oliefyr.

Der findes et væld af forskellige typer gasfyr på markedet, og du kan derfor gøre klogt i at læse om de forskellige modeller og typer, inden du svinger dankortet. På denne side kan du se, hvilke gasfyr der er bedst i test og blive rustet til at tage den rette købsbeslutning.

Oliefyr

Hvis du ejer et ældre oliefyr, ved du med sikkerhed, hvilke bekymringer der følger med dette. Hvordan ser de fremtidige oliepriser ud? Kommer der krav om udfasning af oliefyr i Danmark? Og hvornår skal du overveje at udskifte det?

Hvis dit oliefyr er af gammel dato, vil det ikke fungere lige så effektivt som et nyt – ligesom med så mange andre ting i livet. Det vil ydermere også betyde en større energiregning og belaste miljøet yderligere.

Det kan være en dyr affære at have et oliefyr, så hvis det står for en fremtidig udskiftning, kan du gøre klogt i at skifte til et gasfyr eller elvarme, såfremt det er muligt for dig.

Elvarme

Rigtig mange danskere forbinder elvarme med skyhøje regninger. Og med god grund. Elvarme og elradiatorer er nemlig den dyreste form for opvarmning. Men hvis du gerne vil have en varmekilde, som reagerer med det samme og kan varme dit hjem hurtigt op, som i eksempelvis et sommerhus, er denne varmekilde faktisk den bedste. Men det er langt fra den mest økonomiske.

Varmepumpe

Hvis du er på udkig efter miljørigtig varme, skal du vælge en varmepumpe. Denne anses nemlig for den mest miljørigtige varmekilde, og du slipper også for luftgener i dit fyrrum. Du får en enkel og energieffektiv løsning med en varmepumpe.

Pillefyr

Rigtig mange vælger at udskifte det gamle gas- eller oliefyr med et pillefyr, der kan give store besparelser på regningen. Derudover udleder et pillefyr meget mindre CO2, og det vil derfor tilgodese både din økonomi og miljøet.

Hvis du er på udkig efter et pillefyr, skal du dog være opmærksom på, at prisen på denne kan variere rigtigt meget fra producent til producent grundet forskellig virkningsgrad, sikkerhed og komfort. Og når det gælder pillefyr, skal du være opmærksom på, at pris og kvalitet ofte hænger sammen. Den billigste løsning kan nemlig hurtigt blive den dyreste løsning på sigt.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑