Solide flyttekasser er vigtige!

Det kan være en besværlig omgang at skulle flytte. Hvad skal man pakke alle tingene i? Hvordan undgår man, at der er noget, der går i stykker under flytningen?

Hvis man har det rette udstyr, som er specielt møntet på at passe på de ting, man skal flytte eller have opmagasineret, bliver det hele meget lettere. En ting, der er meget vigtig under en flytning, er flyttekassernes beskaffenhed.

Det kan ikke altid betale sig at låne eller arve kasser fra venner og bekendte. Har de været i brug flere gange før, er de ofte blevet ustabile og ”bløde”. Det gør dem sværere at pakke og stable. Det er vigtigt at have gode solide flyttekasser, der er lette at stable og som holder på indholdet.

Her er 5 gode råd i forbindelse med flyttekasser:

1. Hvis du har anskaffet dig store flyttekasser, skal du være opmærksom på, at de hurtigt bliver meget tunge, hvis du kun pakker tunge ting som f.eks. bøger ned i dem. Det er en god ide at fylde de store flyttekasser med en kombination af lette og tunge ting. Så er de til at have med at gøre vægtmæssigt.

Alternativt kan det også være en god ide at anskaffe sig nogle mindre flyttekasser til bøger. Så kan de fyldes helt med bøger og dermed er det lettere at holde styr på, hvad der er i kasserne.

2. Du skal huske at pakke de tungeste ting nederst for at undgå at ødelægge de lettere ting. Når kasserne skal stables ved eventuel opbevaring, gælder det samme – altid de tungeste kasser nederst.

3. Skriv på dine flyttekasser, hvad de indeholder. Det gør det lettere at placere kasserne i de rigtige rum under flytningen.

Derudover er der ikke noget værre end at stå foran en stabel af flyttekasser uden påskrift og forsøge at gætte sig til, hvor dåseåbneren gemmer sig.

Er tre af kasserne mærket køkkenting, gør det søgningen noget lettere. Man kan enten købe mærkater, man kan klistre på kasserne, eller man kan købe en tyk tusch og skrive direkte på kassen.

4. Pak så mange af dine ting som muligt i flyttekasser. Det letter flytningen i betydelig grad. Skal tingene opbevares beskytter kasserne tingene og det er meget lettere at udnytte pladsen i et depotrum eller lign., når kasserne f.eks. kan stables til lofthøjde.

5. Skal du have ting stående opmagasineret i længere tid, er det en god ide at vælge solide og stabile flyttekasser. Det kan forhindre at kasserne synker sammen og at vægten fra de øverste kasser ødelægger tingene i de nederste.

Følger du ovenstående råd og anskaffer gode solide flyttekasser i både en stor og en mindre størrelse, som du kan pakke hovedparten af dine ting ned i, vil din flytning være en meget mere overskuelig proces.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑