Drømmer du om hus? Dette skal du vide, inden du køber

Går du og drømmer om at investere i et hus? For mange er det en stor beslutning, der skal tages, når drømmehuset skal købes, for hvordan sikres det, at du vælger rigtigt?

I dette indlæg finder du en liste over fire ting, som du bør vide om huset, inden du køber det. Læs med, og bliv klædt godt på til at investere i et hus.

Budget og behov skal gå hånd i hånd

Første punkt, som er vigtigt at få styr på, inden du underskriver købskontrakten, er din økonomi. Skab et overblik over din økonomi, og find ud af, hvad din præcise indkomst samt faste udgifter er. Det er en god idé at få hjælp af din bankrådgiver til dette.

Derefter bør du lave en liste over de krav og behov, som du har til dit nye hjem. Skal huset ligge i gåafstand til dit job? Skal der være mulighed for at dyrke sport i området? Overvej også, om der er nogle ting, som du kan gå på kompromis med.

Hvor mange penge kan du låne?

Langt de fleste mennesker er nødt til at låne penge af banken, når de skal investere i et nyt hus. Dette er altså helt normalt, fordi det for mange er en stor investering. Det er ligeledes en god idé, at du sørger for at få professionel hjælp, når du skal låne store pengebeløb som disse.

Et realkreditlån er en låneform, som kun kan optages til boligkøb. Et sådant lån er udstedt af kreditforeninger/-institutter og baseres på realkreditobligationer. Find al nyttig information om realkreditlån ved at klikke på linket.

Tjek grundigt op på husets stand

Har du fundet et hus, som godt kunne være dit drømmehus, er det væsentligt, at du tjekker grundigt op på husets stand, inden du foretager et køb. Spørg ind til, hvordan taget har det, og hvor mange år det har tilbage. Hvilken type isolering er der brugt, og hvor meget skal der betales i varme om året?

Der bliver ofte lavet en tilstandsrapport ved salg af et hus, og det er en supergod idé, at du kigger denne igennem. Sådan en rapport giver dig nemlig et godt overblik over husets stand i forhold til husets alder. Her kan du med fordel inddrage din egen rådgiver i form af en byggesagkyndig eller en håndværker, som kan gennemgå husets stand med dig.

Undersøg nærområdet

Inden du investerer i et hus, er det derudover en god idé, at du undersøger det nærområde, som huset befinder sig i. Hvor langt er der til nærmeste institution, og har du mulighed for at handle i området?

Dette punkt spiller naturligvis sammen med første punkt, for hvor vigtigt er det for dig, at du eksempelvis kan dyrke fitness eller spille fodbold tæt på dit hjem? Ting som disse betyder måske mere for dig, end du tror, hvorfor de er vigtige at have med i overvejelserne, når du skal investere i et hus.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑