Disse ting skal du være opmærksom på som udlejer

Hvis du overvejer at udleje ejendom, er der masser af ting, du skal være opmærksom på! Er du for eksempel forberedt på at skulle agere vicevært? Dette og meget andet skal du forholde dig til, og vi har samlet noget af dét, du skal være opmærksom på lige her!

SE OGSÅ: Få råd til mere bolig – tre sparetips for boligejere

Sørg for at kontrakten er fyldestgørende og gennemarbejdet

Inden du og din lejer skriver under på en lejekontrakt, skal du naturligvis forsikre dig, at den er helt i top! Af lejekontrakten skal det fremgå tydeligt, hvilke opgaver du som udlejer skal tage dig af, hvilke husregler der gælder i boligen, og selvfølgelig hvad der forventes af lejeren for eksempel i forbindelse med fraflytning.

Der kan være mange småting, som man bør have med i en lejekontrakt, men som man måske ikke selv lige tænker på, hvis ikke man er vant til at beskæftige sig med udleje. Derfor kan det være en rigtig god idé at få en advokat til at gennemgå kontrakten, så man er sikker på, den er fyldestgørende, og der ikke hersker nogen tvivl om, hvilke forpligtelser du som udlejer har, samt hvilke forventninger der er til lejeren.

Det er ærgerligt at afslutte et godt lejemål med uenigheder, fordi kontrakten ikke har været præcis nok, så sørg hellere for at den er gennemarbejdet fra starten af!

Overvej, om du vil være vicevært

Som udlejer er der mange opgaver, du skal tage dig af, og du kommer derfor til en vis grad til at fungere som vicevært. Inden du begynder at udleje din ejendom, skal du derfor gøre op med dig selv, om du har tid og lyst til at skulle agere vicevært for dine lejere.

Hvis for eksempel der følger hårde hvidevarer med i lejemålet, er det dit ansvar, at det fungerer. Det betyder, at du er forpligtet til at få køleskabet op at køre igen, hvis det pludselig står af – også selvom du er på ferie! Du kan derfor med fordel ansætte en decideret vicevært, hvis du har flere ejendomme, og ellers skal du i hvert fald være forberedt på, at du mere eller mindre når som helst kan blive ringet op, hvis der opstår problemer.

Uforudsete udgifter er derfor også en fast del af det at være udlejer, så du skal naturligvis også lige overveje, om du overhovedet har råd til at skulle stå for diverse former for vedligehold og reparation.

Vedligehold i højderne

Som nævnt har du et stort ansvar i forhold til vedligehold af dine ejendomme, og det gælder altså også selvom de ligger på 6. sal alle sammen! Hvis facaden skal repareres, eller der skal fuges omkring vinduerne, kan det være vanskeligt for dig at klare, hvis det er i højden, og du kan dermed gøre klogt i at alliere dig med en virksomhed som for eksempel Sky-Work, som er specialiserede i at klare denne form for arbejde.

Ved hjælp af teknikken ”rope access” kan de udføre alverdens former for arbejde i højderne, og du er dermed fri for selv at skulle leje udstyr for at male huset! De ansatte hos Sky-Work er trænede i at arbejde på de højere etager, og du kan derfor være sikker på, at arbejdet udføres fejlfrit og uden uheld.

Som udgangspunkt kan du sagtens selv fikse småting i ejendommen, hvis du er lidt af en gør-det-selv-mand eller –kvinde, men hvis du har ejendom lidt højere oppe i bygningen, kan det blive et voldsomt farligt projekt! Så få styr på det med disse råd.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑