Bord dæk dig

Især når vi har gæster vil vi gerne gøre noget ekstra ud af borddækningen. Vi vil gerne dække et smukt eller festligt bord, der signalerer, at vi sætter pris på vores gæster.

Middagsgæster

Har vi inviteret gæster til middag, så handler det jo ikke kun om at dele et måltid mad med hinanden. Maden er selvfølgelig middagens omdrejningspunkt – og dermed virkelig vigtig – men næsten lige så vigtig er, hvordan bordet er dækket. Ligesom vi selv klæder os pænt på, når vi har gæster. Det er igen et signal om respekt for gæsterne. Og det viser også, at det er et måltid, som er ud over det hverdagsprægede.

Derfor pynter vi også middagsbordet fint. Der skal måske en nystrøget dug på bordet, det fine porcelæn og bestik kommer frem, og krystalglassene bliver pudset i dagens anledning.

Desuden dekorerer vi bordet med friske blomster, alt efter årstiden. Der skal nok også sættes et par høje, smukke stager med tilsvarende stearinlys i frem på bordet.

Alt dette er medvirkende til at understrege den gode smag og den gode stemning. Når der er gæster til middag, vil vi gerne vise os selv og vores hjem fra den allerbedste og smukkeste side.

Børnefødselsdag

Når junior skal fejre sin fødselsdag, kan han/hun sagtens både have en mening om og en indflydelse på, hvordan bordet skal pyntes. Det kan være, at det skal pyntes op, så det passer til et bestemt tema. Det kan være, at det bare skal være lidt fis og ballade, som ungerne synes, er herligt.

Du kan finde et væld at flotte og skøre former for borddækning hos partyking.dk. Her skal nok være noget, som junior og de små eller større gæster kan bruge. Og sikkert også nogle idéer, som I ikke selv ville have fundet på.

Mærkedage

Skal I holde barnedåb, konfirmation, studentergilde, bryllup, rund fødselsdag eller en anden mærkedag i familien, så bruger man også tit at dekorere bordet i forhold til begivenheden. Det kan gøres på et hav af måder, men fælles for denne bordpynt er, at den bidrager til den gode stemning og understreger den anledning, man er samlet for at fejre.

Har I en rimsmed i familien, så vil temaet måske også gå igen i den sangskjuler, der opbevarer den hjemmekomponerede lejlighedssang.

Temafest

Er I ude i en decideret temafest, så skal dette tema selvfølgelig være gennemført. Det skal kunne ses lige fra deltagernes påklædning/udklædning, oppyntningen af selve festlokalet, i baren, i maden og i den festlige bordpynt. Det skal gerne være sådan, at man nærmest ikke kan genkende stuen eller kantinen. Så er tonen slået an til et brag af en uforglemmelig fest.

Her har du mulighed for at føre alle dine temafest-idéer ud i livet. Og husk: Det kan ikke blive for meget!

Det er bestemt vigtigt, hvordan dit festbord er dækket, når du venter gæster. Det sætter stemningen og forventningen om en dejlig stund i vejret. Og så er det jo også hyggeligt at gå og gøre det hele klar, inden gæsterne kommer.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑