Børneværelse med plads til leg og personlighed

Er du i tvivl om, hvordan du skal indrette dit barns værelse? Er du bange for, at dit barn ikke vil bryde sig om værelset og derfor aldrig bruge det? Har du svært ved at se for dig, hvilke funktioner værelset skal udfylde? Der er ingen grund til bekymring

Læs blot denne korte artikel, hvor vi guider dig til nogle simple løsninger, så både du og dit barn bliver glade for rummet.

Gør opbevaring til en leg

Når du vælger møbler til et børneværelse, er det en god idé at overveje, om de kan gøres til en del af legen på en eller anden facon. Når man er tre år, synes man nok ikke, at der skal stå et stort skab med alt ens tøj på værelset, for det er jo kedeligt. Men hvis skabet males på en eventyrlig måde, eksempelvis som en rumstation eller en isbutik, bliver det pludseligt noget, der kan bruges i barnets lege.

I det hele taget er det godt givet ud at pakke praktiske løsninger ind på en fantasifuld måde. Hvis du gerne vil have, at dit barn ligger alle bamser og dukker i en kasse på gulvet, når der skal ryddes op, så mal kassen som en seng og sig, at bamserne har samme puttetid som barnet.

Sæt navnet på væggen

Inden for de seneste år er det blevet meget populært at købe bogstaver, som hænges op på væggen eller sættes på lystavler, hvor de danner opmuntrende citater, interne vittigheder eller søde ord. Denne trend passer også godt ind på børneværelset, fordi det betyder meget for børn, at de har en fornemmelse af, at deres værelse er helt deres eget.

Med bogstaver på væggen kan du skrive barnets navn eller eksempelvis skrive Drøm sødt ved barnets seng. Når barnets navn hænger på væggen, vil de synes, det er sjovt at røre ved, og så er det selvfølgelig ret sejt, at udsmykningen på væggen handler om lige netop dem selv.

Lærerig udsmykning

For lidt større børn kan du vælge et sjovt citat eller eksempelvis skrive “Fodbold” på væggen over krogen med medaljer, billeder af barnets eget fodboldhold eller en plakat med idolerne. Du kan også vælge at hænge hele alfabetet eller talrækken op, hvis du gerne vil gøre læring til en del af indretningen på børneværelset.

Når bogstaverne eller tallene hænger på væggen, og barnet fysisk kan røre ved dem, kan det hjælpe dit barn til at forstå dem på en anden måde, end hvis I blot siger alfabetet sammen.

Webshoppen Villavejen sælger både bogstaver, tal, og søde skilte til børneværelset, og du kan vælge mellem egetræsfiner eller sort akryl, alt efter hvad der passer bedst ind i indretningen. Du kan se udvalget her hos Villavejen.com.

Hold orden i børnehøjde

Børneværelset kan være besværligt at indrette, fordi små børn ikke altid bruger særligt meget tid på deres eget værelse. De vil hellere være der, hvor de voksne eller større søskende befinder sig, og det resulterer sommetider i, at legetøjet spredes for alle vinde.

Hvis du vil gøre det nemt for dig selv og dit barn at rydde op, skal du sørge for at lave nogle løsninger på værelset, som dit barn har nemt ved at gennemskue. Det kan eksempelvis være ved at have kasser, man kan se igennem, så de hurtigt kan finde den kasse, bilerne skal ligge i. Ellers kan det handle om at lade barnet selv vælge, hvor de enkelte ting hører til henne.

Det er nemmere at huske sin egen grund til, hvor tesættet hører hjemme, end at huske, hvor far lagde det sidst.

Derudover kan det være en god ide at opbevare legetøjet i nogle kasser, der er nemme at have med rundt i huset, for eksempel med hjul eller i stof, så de er nemme at bære, uden at dit barn skal have hjælp til det.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑