Omfangsdræn – Det kan spare dig for en mindre formue

Fugt i fundamentet er enhver husejers værste mareridt. Er der først problemer med fugt i fundamentet kan det give store problemer med angreb af skimmelsvamp og fugt i husets øvrige konstruktion.

Modtag 3 gratis & uforpligtende tilbud her

Det er oftest kælderen der først viser tegn på fugt problemer med fugtskjolder, krakeleret puds eller direkte vand i kælderen.

Et omfangsdræn er en effektiv måde at lede fugten væk fra kælderen gennem en nedgravet udvendig ‘tagrende’, som ligger langs ydermuren på huset. Hvad enten fugten skyldes nedsivende overflade vand, som følge af regn, eller et højt grundvandsspejl, så virker omfangsdrænet på begge og leder vandet ned i kloakken.

Få 3 tilbud på omfangsdræn og forundersøgelse

Et omfangsdræn skal udføres af en autoriseret kloakmester, da drænrørene skal tilsluttes kloaksystemet.

Før du beslutter dig om du skal have et omfangsdræn kan du bestille en forundersøgelse. Hvis du benytter dig af vores service, modtager du 3 gratis tilbud fra autoriserede kloakmestre.

omfangsdræn 3 tilbud

Mere om omfangsdræn

Et omfangsdræn består af nedgravede rør – drænrør – som er udformet til at optage vand gennem et system af slidser, hvor vandet så løber fra rørene gennem en rensebrønd, der opfanger skidt og sand, til kloakken eller til en el-drevet pumpebrønd, der pumper vandet ud i kloaksystemet når vandstanden når et vist niveau.

Hele konstruktionen med drænrørene skal graves ret dybt ned, oftest et par meter, og det omfattende gravearbejde er da også med til at fordyre arbejdet, hvis man ikke selv hjælper til.

Hvor meget koster et omfangsdræn?

Det er et stort og omfattende arbejde at gravet et omfangsdræn, dels på grund af det store arbejde, dels på grund af udstyret, dels fordi kun en autoriseret kloakmester må tilslutte til kloaksystemet.

Gennemsnitsprisen er mellem 5.000 kr og 10.000 kr pr. meter der skal nedgraves, hvilket for et almindeligt dansk hus kan koste alt mellem 100.000 kr og 250.000 kr, med gennemsnittet omkring 200.000 kr. Men hvis det f.eks kan spare dig for skimmelsvamp, så er det måske ikke så dyrt alligevel.

Derfor er det også enormt vigtig som potentiel huskøber at undersøge grundigt for fugt i kælderen og andre steder, selvom det ikke fremgår af tilstandsrapporten.

Er det nødvendigt med et omfangsdræn?

Hvis du kan se eller fornemme at fundamentet og især soklen suger fugt og vand til sig, kan det være det være en rigtig god ide at investere i et omfangsdræn, for at undgå fugtskader i sokkel og fundament, der er endnu dyrere og omfattende at få lavet. Fugt i sokkel og fundament kan give store skader på huset og kan føre til problemer med svamp og råd i huset og en masse helbredsproblemer. Det er kort sagt ikke en situation der er værd at havne i.

Dermed ikke sagt at man bare skal kaste sig ud i at få lavet et bekostelig omfangsdræn, men som husejer med mistanke om fugt, bør man få lavet en forundersøgelse der fortælle om et dræn kan løse problemet. Desuden er det vigtig at få afgjort hvilken type jord der findes rundt om huset – et dræn giver mest effekt ved lerjord, men ikke ret meget med sandet jord. Alt dette vil blive klarlagt ved en forundersøgelse.

Tegn på fugt i kælderen og fundamentet

Det kan nogle gange være nødvendig med en specialist eller byggesagkyndig til at vurdere i hvilket omfang der er brug for et dræn, men du kan selv tjekke for fugt i kælderen og fundamentet. De viser sig på følgende måde (se også billederne):

I murværk

  • Skjolder af fugt
  • Krakeleret puds eller puds der falder af
  • Saltudblomstringer

I træværk

  • Mørke skygger eller aftegninger i træet
  • Svamp og råd i træet der viser sig som mørke pletter

Billeder af fugtskader

I huse med kælder vil der være skader på sokkel og facade, mens der i huse uden kælder oftest vil være skader på sokkel og ydermur.

I et hus med kælder er det kældermurene inden i huset der vil være mest ramt. Fugtskader viser sig oftest først på en ældre indvendig kældermur, da disse er bygget med fuger og sten og suger meget fugt til sig. Du vil kunne se fugten som skjolder, svamp og mørke pletter, som nævnt ovenover.

fugtskade

Hvilke krav er der til et omfangsdræn?

At anlægge et omfangsdræn er et arbejde for en autoriseret kloakmester og er ikke lovligt at udføre som gør det selv, eller i hvert fald ikke at koble drænrør og pumpebrønd til kloaksystemet.

Du kan dog alligevel godt spare en del penge ved at grave selv og køre jorden væk, det er der ingen krav om skal udføres af en kloakmester.

Det kræver en godkendelse fra kommunens tekniske forvaltning at få lov til at anlægge et omfangsdræn, enten i form af et forhåndssyn eller dokumentation efter at arbejdet er udført. Tag kontakt til kommunen og hør hvad der er nødvendigt.

Du kan godt selv udføre gravearbejdet, men det er vigtigt at det bliver gjort ordentlig.

Man må nemlig ikke grave for tæt på huset, da man så risikerer jordskred. Omfangsdrænet skal desuden ligge i den rigtige dybde og med det rigtige fald. Det kan være nødvendigt at installere en pumpebrønd, hvis der er kælder i huset eller større niveauforskelle på grunden.

Det er meget vigtigt at ramme den rigtige dybde

Graves der for højt vil kælder og fundament stadig modtage vand og fugt, mens graves der for lavt, er der risiko for at jorden synker sammen under huset.

Det sidste kan give alvorlige problemer og i værste tilfælde ende med at hele huset falder sammen. Så slemt behøver det ikke gå, men sørg for at koordinere gravearbejdet med en specialist, hvis du vælger at gøre det selv.

omfangsdræn 3 tilbud


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑