Lægning af fliser – Sådan gør du

Det kan sagtens lade sig gøre selv at lægge fliser i haven, indkørslen eller på terrassen.

Lægning af fliser kræver blot en god portion tålmodighed og ikke mindst, en masse hårdt arbejde. Det er vigtigt at man fra start, er klar til at bruge en masse timer på at lægge fliserne.

Modtag 3 gratis & uforpligtende tilbud på lægning af fliser

Hvis man har tålmodigheden og er villig til at udføre det hårde arbejde, så giver det bonus i sidste ende, i form af det bedste resultat.

Når man skal lægge fliser i haven, indkørslen (Se også: Sten til indkørsel) eller på terrassen, så er det vigtigt at man forbereder sig godt. Forarbejdet er noget af det vigtigste i processen og god forberedelse er alt afgørende, hvis man vil have den bedste og mest korrekte flisebelægning.

Gennem hele processen omkring flisebelægning, er det vigtigt at man er meget omhyggelig. Det gælder både før, under og efter man lægger fliserne. Hvis man forsøger, at gøre tingene hurtigt og springe over hvor gærdet er lavest, så vil dette også afspejle sig i slutresultatet.

Få 3 uforpligtende tilbud på lægning af fliser

Vi anbefaler man altid spørger fagfolk til råds, de kan både hjælpe dig med hvad der er bedst i netop dit tilfælde, samt give dig en mere konkret pris.

Du har mulighed for at få 3 gratis & uforpligtende tilbud fra fagfolk i dit lokalområde.

lægning af fliser 3 tilbud

Mål godt af, inden du går i gang med lægning af fliser.

Det er altid en god ting at måle godt af, når man skal lægge fliser. Det er bedre at måle en gang for meget, end en gang for lidt. Man skal sikre at vinklerne er i orden og at gruslaget er rettet ordentligt af.

Ved lægning af havefliser og anden belægning udendørs, f.eks. belægning i en indkørsel, så skal man ofte også have lavet et fald i belægningen. Der skal laves en let hældning, så vand ledes væk fra eventuelle bygninger i nærheden.

Hvis man lægger fliser på en terrasse siger man, at hældningen mindst skal være 1-2 cm pr. løbende meter.

Ved lægning af fliser i en indkørsel, skal denne hældning oftest være lidt større, gerne omkring 2-4 cm pr. løbende meter. Denne hældning skal man tænke ind i arbejdet fra begyndelsen og man skal derfor huske, at have vaterpasset frem fra start og hele tiden måle efter.

Uanset hvilken type af fliser man skal lægge, så skal man altid forberede bunden godt. Bunden under selve flisebelægningen afgør det færdige resultat.

Man graver det øverste lag jord af, for at få fliserne til at lægge i niveau med anden belægning og eventuelle græsplæner. Dybden af den udgravning man laver før man lægger fliser, afhænger af hvad det er man skal til at lave.

Hvis det er en indkørsel skal der mindst graves 40 cm ned og hvis det derimod er en terrasse eller gangsti, vil det passe fint med ca. 30 cm.

Under flisebelægningen skal der lægges noget grus. Derfor graver man oftest 30-50 cm ned, før man skal i gang med at lægge fliser.

LÆS OGSÅ: Herregårdssten & Holmegårdssten

Hav særligt fokus på bunden, når du skal lægge fliser.

Man bruger grus under flisebelægningen for at sikre, at det lægger stabilt og at belægningen ikke synker. Hvis man blot lægger fliser ovenpå det jord der er, så vil man opleve at det er svært at få fliserne til at lægge stabilt og de vil hurtigt begynde at synke.

Der findes forskellige typer af grus og man vil ofte anvende flere af dem, til at skabe den bedste bund.

Hvis man graver dybt ned, kan det være dyrt udelukkende at anvende stabilgrus. Derfor kan man i starten lægge noget bundsikringsgrus. Som navnet antyder, så er det med til at sikre bunden.

Bundsikringsgrus er ikke en nødvendighed, men hvis man har gravet 30-40 cm ned, kan det være godt at starte med det.

For at gøre bunden og belægningen så stabil så mulig, lægger man stabilgrus. Man vil typisk lægge omkring 15 cm stabilgrus under flisebelægningen. Det er vigtigt at man sørger for, at overfladen er så plan som mulig.

Til slut lægger man et lag læggegrus og dette lag vil typisk være på mellem 2,5 og 5 cm. Læggegruset kræver særlig opmærksomhed. Det skal være helt plant, så flisebelægningen ovenpå også bliver plan.

Man skal sørge for at få det afrettet med en afretterskinne, så det bliver helt jævnt og glat. Når man afretter læggegruset, er det vigtigt at man husker at være fantastisk omhyggelig, så man undgår ujævnheder i underlaget.

Hvis man skal have flisebelægningen til at hælde, så skal man huske at lave hældningen i læggegruset. Hvis man skal lave en hældning i flisebelægningen, så kan man med fordel anvende nogle pinde og noget murersnor.

Man slår pindende i jorden med 1-2 meters mellemrum og spænder murersnoren op mellem dem i den højde, den færdige flisebelægning skal have. Man kan herefter justere snoren, så den passer med en hældning på 1-2 cm pr. meter.

Det er vigtigt at man ved hvert lag, sørger for at få det ordentligt komprimeret, dette gøres oftest med en pladevibrator.

Lægning af fliser kan være hårdt arbejde, hvis det er tunge fliser man har med at gøre. Det er dog også meget tilfredsstillende arbejde. Ved lægning af fliser har man virkelig mulighed for at se fremgangen, for hver flise man lægger.

Det kan være hårdt at lægge fliserne og det kræver som sagt stor tålmodighed og præcision. Nogle typer af fliser er naturligvis hårdere at arbejde med end andre, feks. herregårdssten.

Belægning på en terrasse vil typisk bestå af fliser, som har en tykkelse på 3-5 cm.

Belægning i en indkørsel vil derimod ofte være tykkere. Belægning i en indkørsel skal kunne klare et større pres, end belægning på en terrasse.

Når man vælger belægning til en indkørsel, vil man derfor oftest gå efter fliser med en tykkelse på 5-10 cm.

Når man lægger fliser i en indkørsel skal man også være opmærksom på, at indkørsler ofte kræver en hældning i flisebelægningen på 2-4 cm pr. meter.

Hav tålmodighed når du lægger fliserne – det giver det bedste resultat!

Selve fliselægningen er den sjove del af arbejdet. Man skal være opmærksom på de synlige farveforskelle, der kan være på de fliser man skal lægge.

Hvis man har flere paller med fliser, er det en god idé skiftevis at tage fliser fra forskellige paller. Dette vil til slut give det bedste resultat og et flot farvespil i belægningen.

Når man skal i gang med at lægge fliserne, skal man først og fremmest have bestemt sig for, hvordan de skal lægge, samt hvilket mønster de skal lægge i.

lægning af fliser-2Herefter kan man igen anvende murersnor. Snoren sættes op, så den viser de linjer der skal følges. Dette sikrer at flisebelægningen ikke kommer til at lægge skævt.

Mens man lægger fliserne skal man hele tiden, huske at gå tilbage og tjekke at fliserne følger murersnoren, så de kommer til at lægge lige.

Når man starter med at lægge fliserne, er det en god idé at lægge en række i områdets længde og bredde. Her har man så mulighed for at tjekke om det går op med den størrelse, der er planlagt.

Man kan vælge forskellige steder at starte, med lægningen af fliserne. Dette afhænger af hvilket mønster fliserne skal lægge i.

Hvis man skal lægge fliserne i lige rækker, bør lægningen af fliserne ske fra side til side. Dette kan eksempelvis være fra venstre mod højre og modsat. Vælger man ikke at gøre dette, kan det resultere i at belægningen bliver presset skæv.

LÆS OGSÅ: Vandfald i haven

Mange bliver overraskede over, hvor svært det er at lægge fliser.

Det kan være svært at styre de tunge og store fliser. Det er som sagt vigtigt, at man sørger for at de følger den linje man har sat op. Samtidig skal man hele tiden være opmærksom på, at man ikke ødelægger læggegrusets overflade.

Det kræver en særdeles god teknik, at lægge fliser. Denne teknik kan man naturligvis ikke have, hvis det er første gang man skal i gang med lægning af fliser. Her findes der dog en god måde, som de fleste kan anvende når de lægger fliser.

lægning af fliser-3Hver gang man lægger en nye flise, så kan man sætte den på kanten af den foregående flise. Herefter vipper man den stille og roligt ned langs den foregående flise, så kanten på flisen ikke graver sig ned i underlaget.

Hvis man lægger tunge fliser kan det være hårdt, men med lidt øvelse kan de fleste anvende denne teknik. Man skal samtidigt have særligt fokus på kanterne af flisebelægningen, da de godt kan have en tendens til at skride ud og synke en smule. Det er derfor vigtigt at man sørger for at forstærke dem.

Der er flere måder, hvorpå man kan forstærke kanterne af flisebelægningen. Man kan f.eks. vælge at anvende en række dybere kantsten, som vil forhindre de yderste fliser i at skride ud.

Når man er i gang med at lægge fliserne, skal man huske ikke at lægge dem alt for tæt. Der skal gerne være 2-5 mm mellemrum mellem hver flise. Fliserne har det generelt bedst, hvis de lægger med et lille mellemrum.

Fugen som mellemrummet kaldes, fyldes til sidst op med fugesand. Fugesand er særligt godt, da det også forhindrer ukrudt i at gro i fugerne.

Når man skal fylde fugesand i fugerne, spreder man fugesand ud på flisebelægningen og fejer det derefter ned i fugerne. Til sidst skal man huske at fylde fugesand i fugerne i dagene efter man har lagt fliserne.

lægning af fliser 3 tilbud


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑